Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
5.11.1999
 Ferrari arbejder hårdt
 Gina-Maria bringer farmand i knibe hos Ferrari
 Dennis er ikke interesseret i Bernies job.
 
4.11.1999
 Mister England F1-interessen?
 Zanardi overvejer
 Luca di Montezemolo beordrede Schumacher tilbage!
 Villeneuve på vej tilbage til CART?
 Man skal ikke græde over spildt mælk, meeen...
 Michelin og Goodyear foran comeback?
 

Hop til top5.11.1999

Ferrari arbejder hårdt

Midt i virakken mellem Coulthard, Schumacher og Irvine og den såkaldte lavsæson, hvor kørerne er udelukket fra deres racere, har mange en tendens til at glemme de mere anonyme folk på holdene. Her arbejdes der hårdt for at blive klar med bilerne til næste sæson, en kamp mod deadlines som allerede fra start af er umulige at overholde, for at få afprøvet de forskellige komponenter inden der køres i Melbourne...

Ferraris udviklingsafdeling har været i sving siden juni, endda før Schumachers ulykke, med forberedelser til den kommende udfordring. Teamet har testet år 2000 komponenter på bilen i måneder - nogle af dem på 1999-chassis'et - og forventer alligevel ikke at have vognen klar før efter nytår. Når den ruller frem, vil den nye bil fremstå væsentligt forandret - kilder indikerer en lavere næse, finpudsede karossi-detaljer, og gennemgribende ændringer hele vejen rundt; til trods for at der er tale om en videreudvikling af dette års model.

Andre væsentlige deltagere forventer også at præsentere deres nyheder efter nytår: BAR, Jordan og Jaguar-Stewart vil fremvise deres nye biler efter jul. McLaren går meget stille med deres planer, skønt det formodes at en række komponenter beregnet for den nuværende racer vil dukke op, men problemer med holdbarheden har sat holdet måneder tilbage i udviklingen.

Alt i alt, selvom der bliver masser af action under testene i december, bliver der nok ikke meget at opdage. De fleste af holdene vil køre med kendte konfigurationer, og holde eventuelle nye komponenter borte fra pressens (og konkurrenternes) bevågenhed. Men mange er allerede bekymret over, at den mindste forsinkelse kan betyde at raceren ikke bliver klar før end til februar, og det er simpelthen for sent til at opnå stabilitet inden Melbourne !

GRN  


Hop til top
Gina-Maria bringer farmand i knibe hos Ferrari

Ifølge en artikel i torsdagens The Times beordrede Ferrari-bossen Luca di Montezemolo personligt Michael Schumacher til at returnere til Formel-1, efter han overraskede tyskeren i at spille forbold.

Schumacher havde indtil da erklæret, at han var uegnet til at køre efter sit benbrud på Silverstone. I ugerne op til det Malayiske GP forsøgte Ferrari desperat at få ham til at komme tilbage og hjælpe Eddie Irvine med at slå Mika Hakkinen.

Tyskeren havde afvist dette ønske, indtil di Montezemolo en dag ringede til Schumachers hjem i Geneve. Kørerens lille datter Gina-Marie tog telefonen og fortalte åbenbart Ferrari-chefen, at farmand ikke kunne komme til telefonen, fordi han var ved at tage sine fodboldstøvler af!

Schumacher har jo nok forsøgt at bortforklare beskeden som en misforståelse, men det var tilstrækkeligt for di Montezemolo til at forlange et hurtigt møde med sin medarbejder. Ferrari-lederen, som ironisk nok var den der arrangerede 1990 World Cup, udtalte: "Når jeg skal bedømme Schumacher, er jeg utrolig glad for ham. Men en gang imellem er han humørsyg. Schumacher er en meget følsom person, men jeg blev ekstremt vred på ham. Når han godt ville teste, hvorfor ville han så ikke køre løb?"

Chefen for Ferraris gadebilsdivision har også afvist rygter om, at team'et ikke har støttet Irvines kamp for VM-titlen. Di Montezemolo forsikrede Irvine om, at Ferrari støttede ham 100% og tilbød ham en bonus på ikke mindre end 2 millioner pund for at tage titlen ! Han udtalte: "Jeg gjorde alt hvad jeg kunne, for at sikre Irvine havde de bedst mulige vilkår, der kunne skaffes."

"Der verserede rygter om Irvine og om at Ferrari ikke hjalp ham, men hvordan kan folk tro sådan noget ? Jeg vil gerne gøre det helt klart, at sådanne historier om boykot af Irvine må opfattes som en personlig fornærmelse!"

Og Ferrari-bossen havde også nogle stærke udtalelser om F1-teamlederen Jean Todt. Di Monetezemolo vil under ingen omstændigheder tillade en situation opstå, hvor Todt favoriserer Schumacher på bekostning af den nye kører, Rubens Barrichello.

"Han (Todt) holder utroligt meget af Schumacher, og jeg har sagt til ham han skal passe på," sagde Di Monetezemolo. "Jeg forventer, vi har to stærke kørere, og jeg forventer, Todt vil støtte dem begge. Barrichello vil anspore Schumacher og jeg forventer ikke, at han skal være tjener eller oppasser for Schumacher."

GRN  


Hop til top
Dennis er ikke interesseret i Bernies job.

Ron Dennis benægter, han er interesseret i at overtage ledelsen af Formel-1 Grand Prix’erne når den nuværende 1’er, Bernie Ecclestone trækker sig tilbage.

Ecclestone blev 69 sidste uge, og der er en vis bekymring i F1-paddock’en over, at der tilsyneladende ikke er kørt nogen person i stilling til at overtage hans rolle. Dennis er ofte blevet nævnt som en mulig arvtager, og McLaren bossens uomtvistelige forretningstalent ville passe perfekt til rollen.

Men teamchefen ønsker ikke jobbet: “Jeg har ingen interesse i at købe Bernie ud. De Italienske aviser har bragt en stor historie om det, men det er noget sludder.”

“Der er overhovedet ingen substans i det. Men man kan ikke andet en anerkende Bernies success, hvor godt han har fået udviklet F1 og hvor profitabelt det vil være for hans familie.”

Det lader til at Dennis er tilfreds med at lede McLaren Gruppen, især nu hvor firmaet har indgået en aftale om at bygge den nye CLR sportsvogn sammen med Mercedes.

“Jeg tror ikke ledelsen af Formel-1 indebærer ret meget andet end penge og måske noget magt, men jeg foretrækker at lede vor gruppe. I det amerikanske samfund er penge målestokken for din succes, men det gælder ikke altid andre steder.”

Men man skal jo heller ikke være blind for, at såfremt Dennis offentligt udtrykte interesse, så ville forhandlingerne – set fra hans side – næppe blive nemmere eller prisen gå nedad.

Ecclestone selv har tidligere udtalt, at ledelsen af sporten skal overtages af en gruppe af mennesker, snarere end af en enkeltperson, når han trækker sig tilbage.

GRN  


 

Hop til top4.11.1999

Mister England F1-interessen?

England har med Damon Hills farvel til Formel 1, fået et større tomrum - hvem skal efterfølge ham som Storbritanniens mest populære køre - den kører som de engelske fans støtter? Der er flere bud, men ingen af de tre nuværende britiske kørere har fået det brede publikums støtte.

Damon Hill efterfulgte en af Storbritanniens mest elskede og populære kørere, Nigel Mansell - en tonstung arv, men en arv som Hill dog var i stand til at bære. David Coulthard har hele tiden agiteret og lagt op til at han bør være det naturlige valg som Storbritanniens favorit, men kørere som Johnny Herbert og Eddie Irvine i det ærke-britiske Jaguar-team kan meget vel "suge" al støtten fra de britiske fans til sig. Coulthard anses af mange briter for at være alt for politisk korrekt og et produkt af PR-fokuseringen. Skotten er derudover blevet slået af Hakkinen de sidste par år - og de vil helst se en kører der giver mere end 100%. Eddie Irvine har heller ikke rigtig fat i den almene britiske tilskuer - hvilket han ret beset egentlig er totalt ligeglad med - blandt andet fordi han er meget arrogant og har distance til tilskuerne.

Sidste mand tilbage: Johnny Herbert der trods øge/kælenavnet "Baby Face" er ved at være i sin karrieres efterår, er måske det bedste bud på Englands førende Formel 1-kører. Englænderen har oplevet en utrolig forvandling i de sidste 3 løb, efter at han siden Nürburgring, og Stewarts første sejr, totalt har været overlegen i forhold til ellers så stærke Barrichello. Herbert er allerede rimelig populær, men har ofte været noget overset - men nu han måske chancen for at blive nummer 1 i England. Dog kan det måske i stedet blive et team som Jaguar som briterne kaster deres forkærlighed på - det at det er Jaguar kan teams som McLaren, Jordan og Williams slet ikke hamle op med.

Hvis briterne kommer til at svigte Formel 1 kan det endvidere få ITV til at overveje at skære ned på deres omkostninger der bruges på at vise live-dækning i løbsweekenderne til de mange britiske fans. TV-stationen har overvejet at skrue noget ned hvis interessen falder markant. Men Jaguar kan blive den nye "Pride of Great Britain."

BB  


Hop til top
Zanardi overvejer

Et af de store "hit" til denne sæson skulle have været Alessandro Zanardi - men hans comeback til Formel 1 kan vist ikke beskrives med andre ord end et flop! Det ved italieneren godt - han kom fra USA hvor han vandt alt - og kom til Formel 1 og blev kørt decideret agterud. Williams og i særdeleshed BMW er ikke videre begejstrede over de fremtidsmuligheder der måtte være. Derfor vil man henover vinteren diskutere om italieneren har lært noget af det hele og finder formen.

Det er i den forbindelse værd at bemærke at Zanardi har en kontrakt for den kommende sæson - eftersom de to parter underskrev en toårig kontrakt sidste efterår, og derfor har italieneren ikke genforhandlet sin kontrakt, men har via sin kontrakt ret til endnu en sæson. Men de to partere kan måske vælge at opløse kontrakten. "Jeg er ikke stolt af det jeg har udført, men jeg vil gerne fortsætte fordi BMW kommer med og det bliver et nyt eventyr. Jeg håber jeg er tilbage, men i livet og Formel 1 kan man aldrig vide sig sikker," siger Zanardi selv og har ved flere lejligheder åbent givet udtryk for at han selv ikke engang er sikker på om han stiller til start i Melbourne i marts måned.

Også i teamet er man indstillet på at holde det krisemøde og få talt tingene igennem. "Vi ønsker ikke at bruge næste år som et et-mands team," siger Patrick Head der kunne se at Ralf Schumacher scorede 35 point mens Zanardi ikke fik et eneste. Det som kan være Williams store problem er at finde en afløser: Panis kan måske løses hurtigt fra testkontrakten med McLaren, eller Montoya kan måske allerede nu godt komme til Formel 1 efter at have vundet ChampCar-mesterskabet og komme væk fra serien der er blevet overskygget af to dødsulykker. I givet fald skal Zanardi gå den anden vej, men Zanardis kone, Daniela skal vist have nedlagt veto mod at de igen tager tilbage til den farligere ChampCar-serie. Montoya er "udlejet" fra Williams og flere meldinger om at han fortsætter i yderligere nogle år hos Ganassi giver noget usikkerhed om hvad der er colombianerens fremtid. Andre rygter peger måske også på Jacques Villeneuve, hvis der bliver ballade hos BAR over Craig Pollock, men det er igen afhængigt af BARs interne stridigheder. Vi danskere kan så håbe på Tom Kristensen, men desværre er der så mange andre kørere der er mere populære end danskeren. Men vi kan da håbe.

BB  


Hop til top
Luca di Montezemolo beordrede Schumacher tilbage!

Ferraris president indrømmer, at han beordrede Schumi til at køre de to sidste Grand Prix'er, for at hjælpe Irvine og holdets jagt på mesterskabet. I et interview til The Times fortalte Ferraris chef, at da han ringede hjem til Schumacher, fik han at vide af eks-verdensmesterens datter, at han var ved at finde sine fodboldstøvler frem. Det tog di Montezemolo, meget naturligt, som et tegn på at tyskeren var klar til at køre igen.

"Min overordnede bedømmelse af Schumacher er, at jeg holder meget af ham. Fra tid til anden er han utroligt temperamentsfuld. Schumacher er en meget fornuftig person, men jeg blev utroligt sur på ham", siger han om telefonsamtalen. "Hvis han ville teste, hvorfor ville han så ikke køre?".

Di Montezemolo forventer at Jean Todt vil behandle Schumacher og Barrichello ens til næste sæson. "Jeg forvente at vi vil have to meget stærke kørere, og jeg forventer at Todt vil støtte dem begge to. Jeg regner med at Barrichello vil tilskynde Schumacher [til yderligere forbedringer], og jeg forventer ikke at han skal være hverken butler eller tjener for Schumacher".

HPR  


Hop til top
Villeneuve på vej tilbage til CART?

En meget løst rygte er, at Derrick Walker (ham der ejer Valvoline-bilen i CART serien) har skrevet kontrakt med Villeneuve. Rygtet bliver ved med at cirkulere for øjeblikket, men det virker ikke alt for sandsynligt. Selvom Villeneuve sikkert gerne vil køre en bil i CART med Honda motor (som Montoya gjorde i år), får han jo Honda i ryggen hos BAR.

Villeneuve på vej ud af Formel 1 til CART?

Det eneste der måske kunne trække Villeneuve tilbage til CART, skulle være ønsket om at bo i Canada igen, samt at vende ryggen til den megen ”politik” i F1. Oven i købet er det heller ikke nogen hemmelighed, at både hold og kørere har en meget mere kammeratlig omgangstone i CART end tilfældet er i F1.

HPR  


Hop til top
Man skal ikke græde over spildt mælk, meeen...

Efter at Irvine have set kørernes verdensmesterskab forsvinde i horisonten, sammen med bagenden af Mika Hakkinens McLaren i søndagens Japanske Grand Prix, sagde Eddie Irvine at der ikke var grund til at græde lige efter racet.

Det kunne dog godt tænkes at Irvine senere har grædt en tåre eller to. Sammen med den udeblevne titel måtte han måtte nemlig også vinke farvel til en ekstra bonus på 2 millioner $.

Ferraris president, Luca di Montezemolo, fortæller nemlig, at da han mødte Irvine i august lovede han ham bonussen hvis han fik kørernes mesterskab i hus. Montezemolo sagde endvidere: "Vi ville have han skulle vinde, og jeg fortalte ham at han bare skulle sige til hvis der var noget han ville have".

Sådan en udtalelse må vel efterhånden også lægge låg på diskussionen om, hvorvidt Ferrari støttede Irvine 100% eller ej! Selv Ferrari stiller vel ikke manden 2 millioner $ i udsigt hvis man ikke vil have han skal vinde.

HPR  


Hop til top
Michelin og Goodyear foran comeback?

Dækmonopolet i Formel 1 som i øjeblikket besiddes af Bridgestone, vil muligvis blive brudt ved udgangen af sæsonen 2001. Amerikanske Goodyear og franske Michelin planlægger ifølge "Auto, motor und sport" at vende til motorsportens topklasse.
Goodyear trak sig efter i alt 368 GP sejre tilbage i 1998. Det vides endnu ikke om Goodyear vil vende tilbage under eget navn eller under datterselskabet Dunlops navn.

Kilde: RTL, Tysk fjernsyn

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk