For 2 år siden blev det første arrangement ved navn Race Of Stars kørt i Colombia. Bag Race Of Stars står den velgørende organisation Formula Smiles Foundation, som bliver ledet af Connie Freydell og Juan Pablo Montoya.
De 10 kørere kommer fra henholdsvis Formel 1 og ICS serien og skal køre på en gadebane i byen Cartagena. Racet skal køres i 125 cc Easykarts. I dag lørdag køres der fri træning og en enkelt omgangs kvalifikation. Søndag eftermiddag køres der så to heats. Banens layout er designet således at der bliver gode muligheder for at overhale, og dermed vil der være en stor underholdningsværdi for tilskuerne, og mon ikke kørerne så giver den lidt ekstra gas også.
Udover at Montoya selv deltager, er Pedro de la Rosa også med. Red Bull har sendt Christian Klien og Vitantonio Liuzzi som af mange allerede nu betegnes som den store favorit til at vinde. Liuzzi er den af kørerne der har den bedste CV når det drejer sig om gokart, blandt andet med et verdensmesterskab på kontoen og 10 års erfaring fra gokartsporten.
Christijan Albers har også meldt sin ankomst ligesom Antonio Pizzonia også har. Pizzonia blev nr. 3 da løbet blev kørt første gang for 2 år siden. Fra ICS serien kommer vinderen af serien og af Indy 500, Dan Wheldon. Han får følgeskab af den dobbelte Indy 500 vinder, Helio Castroneves og af Roger Yasukawa.
Der ventes op mod 10.000 tilskuere til løbet som også vil blive bragt i colombiansk tv og flere andre steder i det syd- og mellemamerikanske område.
Tidligere i år blev der foretaget en regelændring der påbyder at skifte til V8 motorer med begrænset volumen. Det gør alle undtagen Squadra Toro Rosso, det tidligere Minardi team. Undtagelsen med at man må benytte V10 motorer i neddroslet stand, blev skabt for at de helt små teams med begrænsede økonomiske midler, stadig kunne være med i Formel 1. Men siden er Minardi blevet solgt til Red Bull og fungerer nu som juniorteam for Red Bull.
Der er via tests af Cosworth motoren fundet frem til at man skulle begrænse omdrejningstallet og ydelsen ved hjælp af en omdrejningsbegrænser og et formindsket adgang af luft. En 77 mm begrænser skal forhindre den vanlige indsugningsmængde. Men nu skaber det ret stor usikkerhed hos de andre V8 teams om det nu er nok. De foreløbige tests har vist at Cosworth motoren vil yde i omegnen af 750 hk via den foreløbige begrænsning. Det ventes at de nye V8 motorer i første omgang vil yde ca. 700 til 720 hk. Derfor bekymringen hos de andre teams idet de mener at V10 motoren vil give Red Bulls junior team visse fordele. Det vides endnu ikke om der vil blive foretaget yderligere ændringer på V10 motoren, eller om FIA slet og ret venter på at udviklingen af V8 motoren ret hurtigt vil give denne motor overtaget i forhold til V10 motoren.
Var der nogen der led under 2005 reglementet, var det Ferrari. Bil og dæk fungerede ikke sammen, og slet ikke fordi det ikke var tilladt at bruge mere end ét sæt dæk. I 2006 er dette ændret så det igen bliver tilladt at skifte dæk undervejs. Bernie Ecclestone mener dog ikke at det er til den store hjælp for Ferrari.
Bernie Ecclestone:
"Desværre tror jeg ikke at reglementet vil hjælpe Ferrari."
Der har i Formel 1 verdenen været flere antydninger gående på at reglementsændringerne er skabt for at hjælpe Ferrari tilbage til toppen. Især skulle det hjælpe Bridgestone, som ikke havde det ret godt med 2005 reglementet.
"For at være helt ærlig, så aner jeg ikke hvilke ønsker de enkelte teams har. Jeg kan kun sige, at takket være de nye ændringer, så vil begge dækfabrikanter nu blive nødt til at finde nye compounds og dækkonstruktioner for at kompensere for tabet af motorkraft."
Men man må ikke glemme at man stadig skal lave en god kvalifikation. Virkningen af reglementsændringen på dette område, vil først blive rigtig gennemskuelig når der er kørt flere Grand Prixer. Der kan gemme sig små overraskelser i det nye kvalifikationsformat.
Torsdagens testprogram bestod udelukkende af dæktest for Bridgestone, og her havde Felipe Massa og Luca Badoer båden en F2004 samt en F2005 racer til rådighed.
De to kørere skiftede mellem bilerne dagen igennem, for at lave forskellige sammenlignings tests, og det kørte 140 omgange totalt.
Torsdagens tider:
Plac. | Kører | Tid | Omg. |
1 | Luca Badoer | 1:14,169 | 63 |
2 | Felipe Massa | 1:14,785 | 77 |