Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
6.11.2003
 Nyt talent under Jackie Stewarts vinger
 Justin Wilson får ny chance
 
5.11.2003
 Ingen gratis Toyota motorer
 Alonso til Ferrari - indenfor 2 år
 

Hop til top6.11.2003

Nyt talent under Jackie Stewarts vinger

Ryan Sharp er tilsyneladende et navn som man skal lægge mærke til i de kommende år. Den tyske Formel Renault mester er kommet under Jackie Stewarts vinger.

Ryan Sharp, den unge skotske kører som i vandt det tyske Formel Renault mesterskab, og det uofficielle Formel Renault verdensmesterskab, er kommet i hænderne på Jackie Stewart. Ryan Sharp har som så mange unge kørere, en drøm at komme til Formel 1. Ryan Sharp er blevet rigtig god ven med Jackie Stewart og det vil tilsyneladende give resultater på sigt.

Ryan Sharp:
"Jackie fandt interesse i mig, og han taler nu med sine mange forbindelser om bl.a. sponsorater på mine vegne. Når én som Jackie kaster blikket på én, er det en stor bonus. Jeg er taknemmelig for at han taler på mine vegne. Nu møder jeg en meget større interesse for mig og mine evner. Tingene sker meget hurtigere nu."

Drømmen om Formel 1 kører også rundt i Ryan Sharps tanker. Mange ting er blevet mere opnåelige efter at Sharp og Stewart er begyndt at arbejde sammen. Næste år skal Ryan Sharp kører i Formel Renault V6 serien og vinder han den, er han sikret en Formel 1 test hos Renault. Samtidigt får han under alle omstændigheder chancen for at henlede opmærksomheden på sig selv ved 2 store løb, nemlig ved Grand Prix'et i Monaco og ved det franske Grand Prix, hvor Formel Renault V6 skal køre supportløb.

PDL  


Hop til top
Justin Wilson får ny chance

Justin Wilson blev midt i sæsonen hentet til Jaguar fra Minardi for at erstatte Antonio Pizzonia. Nu får Justin Wilson en ny chance.

Justin Wilson blev hentet fra Minardi midt i sæsonen i år, for at køre resten af sæsonen for Jaguar. Da sæsonen var slut, stod Wilson derfor uden et sæde. Men nu får han en ny chance hos Jaguar. Jaguar står for at skal teste i næste måned. Og da man ingen decideret testkører har pt. har man tilbudt Justin Wilson at han kan teste for teamet - i hvert fald ved en testsession. Det betyder at Wilsons kontrakt faktisk er blevet forlænget med i hvert fald 6 uger.

Til den britiske tabloidavis siger en person tæt på Jaguar teamet:

"Justin har passet fint i teamets program, men teamet vil være mere overbeviste om han kan følge Mark Webbers tempo. Vi behøver 2 kørere som er i stand til at score points i stedet for at det kun er Mark der gør det."

Justin Wilson var uheldig i flere løb med uheld, mekaniske defekter og meget andet, så han præsterede kun at score et enkelt point for Jaguar. Men hvis alt går vel for Justin Wilson, kan han få muligheden for at gøre det bedre i næste sæson. Men der er flere kørere om buddet om det ledige sæde.

PDL  


 

Hop til top5.11.2003

Ingen gratis Toyota motorer

Toyota har ingen intentioner om at levere kundemotorer til andre før i 2005. Og da slet ikke gratis, som Eddie Jordan gerne vil have at de skal være.

Eddie Jordan har været ude med en melding om at han gerne vil have Toyota motorer i sine biler. Det kan han da sikkert også få, men ikke gratis som han gerne vil have. Ove Anderson, Toyota teamchef, siger at Toyota slet er forberedt til at levere motorer til andre teams endnu, og da slet ikke gratis. Som Ove Anderson siger det, så er Formel 1 ikke nogen velgørenhedsforening. Tværtimod er der masser af penge i Formel 1, hvis bare de bliver fordelt mere ligeligt. Siger Ove Anderson altså.

Men det kan jo altså blive aktuelt. En vedtagelse af en reglementsændring kan gøre det aktuelt. Til det siger Ove Anderson:

"Vores strategi og planlægning er meget klar på det område. Vi ønsker at Formel 1 skal være en succes, og vi vil gøre vores til at det bliver det. Skulle et ønske eller en anmodning evt. komme, vil vi gøre os klar til at kunne levere motorer fra 2005."

Ove Anderson plejer sædvanligvis at have en fast mening om tingene, så mon ikke det også blive sådan i denne sag.

PDL  


Hop til top
Alonso til Ferrari - indenfor 2 år

Niki Lauda, tidligere Formel 1 verdensmester, teamchef og meget andet, mener at Fernando Alonso er at finde hos Ferrari inden for de næste 2 år.

I weekenden blev der kørt en afdeling i den europæiske Formel 3000 serie i Cagliari i Italien. Niki Lauda var til stede på banen hvor der også blev kørt opvisningsløb med flere andre typer biler. Bl.a. var Jean Alesi kommet med sin DTM Mercedes CLK og ligeledes var Jarno Trulli der i sin Formel 1 racer. Ved den lejlighed talte Niki Lauda med den fremmødte presse.

Niki Lauda:
"Det varer sikkert ikke længe inden Flavio Briatore lader Fernando Alonso skifte til Ferrari. Det tager sandsynligvis ikke mere end 2 år. Han vil lade Alonso skifte for et anseligt beløb. Kimi Raikkonen og Fernando Alonso er de bedste unge kørere i dag, men Kimi Raikkonen hører jo til hos McLaren, og Ferrari vil tage Alonso. Måske med en sæson sammen med Michael Schumacher før han trækker sig tilbage ved udgangen af 2006."

Fernando Alonso har kontrakt med Renault til og med 2005 med en mulig option for et år mere. Men Briatore har sikkert et eller andet at skulle have sagt i den forbindelse. Om så Niki Lauda får ret i sin forudsigelse, er en helt anden sag.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk