Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
6.11.2011
 Kimi Raikkonen til Williams?
 
4.11.2011
 Navneforvirringen er slut
 

Hop til top6.11.2011

Kimi Raikkonen til Williams?

Savner Kimi Raikkonen Formel 1 cirkuset og vil tilbage? Ja, måske. Et rygte viser sig at være sandt, idet at han taler med Williams teamet om et sæde i næste sæson.
Kimi Raikkonen har ikke kørt Formel 1 siden 2009 da han 'forlod' Ferrari teamet. Siden har han forsøgt sig med lidt NASCAR og som fast kører i World Rally Championship.

En af ejerne af Williams teamet, Toto Wolff, har bekræftet at der har været afholdt forhandlinger med Kimi Raikkonen om et sæde hos Williams teamet i 2012. Toto Wolff bekræfter også at forhandlingerne endnu ikke er afsluttet.

Toto Wolff siger at Kimi Raikkonen kunne være et godt aktiv for Williams teamet i næste sæson. Teamet trænger til en saltvandsindsprøjtning på flere måder for at komme over en dårlig 2011 sæson.

Der er dog andre kørere man også taler med. Blandt andet nævner Toto Wolff at man også taler med Jules Bianchi, som pt. er testkører hos Ferrari teamet. Endvider nævnes også Valtteri Bottas som en mulighed. Faktisk vil man prøve mindst en af dem af i forbindelse med de resterende Grand Prixer, hvor den 1. fri træning er en oplagt mulighed for at teste kørerne.

Valtteri Bottas har været hele vejen gennem de respektive Formel klasser og kørte i sidste sæson i Formel 3 Euro serien samtidigt med at han var tilknyttet Williams teamet. I år har den stået på Grand Prix 3 klassen.

PDL  


 

Hop til top4.11.2011

Navneforvirringen er slut

Der har rigtig mange steder og især i diskussioner været en hel del forvirring om teamnavne når blandt andet debatten har rullet. Men det er slut nu.
På et møde i Geneve blev man i F1 kommissionen enige om at godkende de nye navne på tre teams. Den endelige bekræftelse kommer dog først når verdens motorsportsforbundet - WMSC - har været samlet d. 7. december.

To Lotus teams har man måttet 'kæmpe' med rent navnemæssigt i denne sæson. Hvem har haft navnerettighederne til Lotus navnet når det er motorsport det drejer sig om.

Sagen har været igennem retssalene og der er kommet en afgørelse.
Lotus Renault GP skifter fra og med næste sæson navn til kun at hedde Lotus.

Team Lotus eller Lotus Racing, sløjfer helt Lotus navnet og kommer til at hedde Caterham, da teamejer Tony Fernandez tidligere på året købte den lille bilproducent.

Virgin Racin fik tidligere ny hovedsponsor og investor, Marussia. Teamet har så'en uofficielt siden været kaldt for Marussia Virgin Racing. Fra og med næste sæson sløjfer man Virgins del af navnet så teamet fremover hedder Marussia.

De endelige teamnavne bliver som tidligere nævnt først officielt bekræftet d. 7. eller 8. december.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk