Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
7.11.1997
 Williams med nye farver i 1998
 Trulli skriver kontrakt med Prost
 
6.11.1997
 Schumachers Ferrari havde ikke problemer
 Jos Verstappen tæt på kontrakt med Tyrrell
 Formel 1 teams i Formel 3000
 

Hop til top7.11.1997

Williams med nye farver i 1998

Rothmans har siden 1994 været hovedsponsor for Williams, hvor blå farver har domineret både biler kørernes dragter. Den nye sponsor i 1998 bliver Winfield, som også er en del af Rothmans International. Teamet skifter derfor til rød som dominerende farve.

Onde tunger vil vide, at Williams regner med at skiftet medfører væsentlige fordele for holdet: "Nu bliver det mere vanskeligt for Irvine at finde ud af, hvilke biler han skal sinke!" lyder det fra Williams.


Hop til top
Trulli skriver kontrakt med Prost

Som ventet har Italieneren Jarno Trulli underskrevet en kontrakt med Prost-Peugeot for de kommende 2 år. Trulli skiftede fra Minardi til Prost da han efter Olivier Panis ulykke i Canadas GP vikarierede teamet. Det bedste resultat i 1997 opnåede han i det tyske GP, hvor det blev til en fjerdeplads. Hans imponerende kørsel i Østrig, hvor han førte igennem løbets første halvdel og hans evne og motivation for at lære, skulle især have imponeret Alain Prost.
 

Hop til top6.11.1997

Schumachers Ferrari havde ikke problemer

Ferrari afviser rygter om at Michael Schumachers Ferrari i det afgørende GP på Jerez skulle have haft problemer, som ville have tvunget ham til at udgå af løbet. En talsmand fra Ferrari udtaler: "Umiddelbart indtil ulykken med Jacques Villeneuve fungerede bilen helt perfekt". Holdet skal ved hjælp af telemetry udskrifter kunne bevise at bilen ikke havde nogen form for mekaniske vanskeligheder.


Hop til top
Jos Verstappen tæt på kontrakt med Tyrrell

Verstappen forhandler med Tyrrel om en ny kontrakt. Holdet havde en option på hollænderen for næste sæson, som udløb 1. november. En anden mulighed for Tyrrell er Formule Nippon mesteren Pedro de la Rosa, som tilmed har fordelen af sin $3 mill. sponsorkontrakt med Repsol. Da Tyrrells andenkører i næste sæson bliver den uerfarne Toranosuke Takagi, forventes det dog at holdet foretrækker en mere rutineret førstekører. I det lys er Verstappen den mest nærliggende mulighed.


Hop til top
Formel 1 teams i Formel 3000

McLaren har modtaget deres første Lola F3000 chassis og begyndt at teste med Nick Heidfield som kører. Holdet satser på at vinde det Internationale Formel 3000 mesterskab i 1998.

Både Prost og Jordan har udtalt at de overvejer at starte F3000 teams for derved at kunne udvikle nye talenter til Formel 1.

FIA overvejer desuden kraftigt at ændre navnet på F3000 mesterskabet i 199 til Junior Formel 1 Mesterskabet.
 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk