Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
7.11.1999
 Ford holder øje med Johnny
 Jordankører topper bladliste
 Australsk GP forbliver på Albert Park
 Censur hor Ferrari
 Hr. og fru Frentzen på bryllupsrejse
 Lotus på vej tilbage
 
6.11.1999
 Schumi er ikke ked af det
 Peugeot interesseret i Jordan
 Mere sikkerhed på vej
 Mere kræs ved digitalt TV?
 

Hop til top7.11.1999

Ford holder øje med Johnny

Johnny Herberts formkurve forbedredes betydeligt efter han vandt et Grand Prix - og det kan sikre hans sæde i 2001 sæsonen.

Udviklingen i 1999 sæsonen viste ellersm at Barrichello klarede sig betydeligt bedre end briten, og ledende Ford-medarbejdere var bekymrede over, at holdet tabte værdifulde konstruktør-points.

Derfor vil Herberts præstationer gennem 2000, som er det sidste år i hans nuværende kontrakt, blive nøje sammenlignet med Irvines. Hvis det ikke går godt nok, vil Jac Nassar nok 'overtale' Dario Franchitti til at tage springet fra CART-serien, sandsynligvis som et bytte-arrangement med Herbert.

Hvor meget hold der er i disse rygter kan kun tiden og udviklingen vise - var der nogle der sagde at Silly Season-2000 starter tidligt ?

GRN  


Hop til top
Jordankører topper bladliste

Det Schweiziske motorsportsmagasin MotorSport Aktuel har lavet sin sæson-afsluttende afstemning for at finde årets kører. Magasinet, som er det bedst sælgende tysksprogede motorsportsblad, bad et stort antal førende tyske og schweiziske motorsportspersoner om at sætte navn på deres favorit til årets kører. Det gav nogle interessante resultater.

Den næsten ensstemmige mening hos de adspurgte var, at Heinz-Harald Frentzen var årets bedste racerkører. Det er måske ikke så overraskende i et tysksproget blad, men listen har dog næsten altid været domineret af Michael Schumacher. Skønt han blev kvæstet og var sygemeldt en stor del af sæsonen, og derfor egentlig ikke kunne komme i betragtning, har bladets meningsundersøgelse afspejlet holdningen i paddock’en om at årets kører var Frentzen.

Tæt bag sin landsmand blev den yngste schumacher placeret, bakket op af nogle interessante støtter. Mercedes bossen Norbert Haug valgte Schumacher junior fremfor sin egen Mika Hakkinen, mens BMWs sportschef Gerhard Berger valgte en mere firmavenlig linie ved at støtte Ralf, der skal køre med BMW-motor næste sæson.

Ralf Schumacher valgte Frentzen, mens Michael Schumacher delte sin støtte ligeligt mellem sin bror og Frentzen. Nick Heidfeld tog McLarens parti og pegede på Mika Hakkinen, ligesom Mercedes motorkonstruktøren Mario Illien.

Den tidligere mester i British Touring Car, Jo Winklehock gav sit nik til H-HF, ligesom Alex Wurz. Jordankørerens gamle chef Peter Sauber valgte også Frentzen som årets topkører.

GRN  


Hop til top
Australsk GP forbliver på Albert Park

Den nye premiereminister i den Australske delstat Victoria, Steve Bracks har forsikret at det Australske Grand Prix vil forblive i Melbourne, trods rekordstore tab på selve løbsarrangementet i 1999.

Løbet har været en favorit i løbsverdenen siden Grand Prix’et flyttede til Albert Park fra Adelaide i 1996.

Men arrangørerne har mistet stadig flere penge gennem de fire år løbet er blevet kørt der, og i delstatens parlament har der været pres for at få stoppet forestillingen.

Nu har Victorias premiereminister Steve Bracks imidlertid udtalt, at løbet skal forblive i Melbourne og begrundet det med det store økonomiske udbytte, arrangementet giver stedets turistindustri.

Bracks sagde: “Den nye (lokal)regering vil kæmpe for at beholde Grand Prix’et. Vi ønsker at bevare det i Victoria.”

Den nye sæson starter iden i Melbourne den 12. marts.

GRN  


Hop til top
Censur hor Ferrari

Ferrari har meldt klart ud, at den situation man stod i med den noget rapkæftede Eddie Irvine, ikke vil gentage sig næste sæson. Irvine afslørede adskillige gange, især inden for det seneste år, detaljer angående sin kontrakt og forholdene i teamet, som Ferrari ikke gerne så udbasuneret i pressen. Løsningen er simpel, men konsekvent: for fremtiden slipper kørernes kommentarer ikke ud, uden en godkendelse fra pr-afdelingen. Der er censur, men det er nødvendigt, mener Luca di Montezemolo.

"Kørerne er først og fremmest ansatte i firmaet," sagde han, "De er i fokus og de må alle vide, hvad end de er Schumacher, Barrichello eller nogen som helst anden, at det er en stor ære, at køre for Ferrari, at de må have Ferrari i deres hjerter og at deres opførsel altid må afspejle Ferraris dyder." En talsmand tilføjede at der ikke var tale om at give kørerne mundkurv på: "Vi stopper ikke kørerne i at udtale sig, vi vil bare have pålidelighed." Hvad konsekvensen vil være for en Ferrari-kører i fremtiden taler over sig, blev ikke nævnt.

CBA  


Hop til top
Hr. og fru Frentzen på bryllupsrejse

Venner og bekendte af Heinz Harald Frentzen og kæresten Tanja, blev grueligt skuffede hvis de havde set frem til et stort society-bryllup. Parret blev nemlig gift mellem det malaysiske og japanske grand prix, den 22. oktober. Derfor var der ikke meget tid til at nyde hvedebrødsdagene, så det blev udskudt til denne måned.

Frentzen forklarede lynbrylluppet således: "Vi blev gift i Phuket i dybeste hemmelighed. Ikke engang vores nærmeste venner vidste noget om bryllupsdatoen. Oprindeligt ønskede vi et bryllup i den helt store skala, men det var ikke til at overskue da vi nåede invitation nr. 300, så vi besluttede os for det helt modsatte."

Hr. og fru Frentzen

CBA  


Hop til top
Lotus på vej tilbage

Lotus er måske på vej tilbage til Formel 1. Lotus vil overtage Sauber teamet. Det er meningen at Petronas, der er Saubers hovedsponsor, vil være medejer af teamet. Den Malaysiske regering skulle også have en fod med inde. Med hensyn til Motor, bliver det den Malaysiske bilfabrik Proton, der hjælper Lotus. Men det bliver ikke deres egen motor der kommer til at ligge bag i bilen, de vil nemlig udvikle videre på den gamle Ferrari-motor som Sauber bruger. Peter Sauber er interesseret i at sælge til Lotus, da forhandlingen med Toyota ikke førte til noget. I stedet er Minardi favorit til at sælge deres team til Toyota
PH  


 

Hop til top6.11.1999

Schumi er ikke ked af det

Michael Schumacher har nu selv indrømmet åbenlyst at han ikke er ked af at Eddie Irvine mistede VM-titlen. "Det er ikke nogen hemmelighed at jeg ikke er ked af det faktum at Eddie ikke vandt mesterskabet," siger Schumacher mens han var i Stuttgart for at blive præsenteret sammen med hans nye hans nye cap-sponsor.

Derudover har Michael Schumacher langet ret kraftigt ud efter den italienske presse, der blandt andet var med til at hagle tyskeren ned da det blev afsløret at Schumacher festede med McLaren-teamet. "Jeg vil slet ikke betragte de italienske medier som seriøse," siger han og mener at de er alt for ustabile - hvilket også er blevet tydeligt i år. Blandt andet krævede pressen Jean Todts afgang efter diskvalifikationen i Malaysia, men da Ferrari vandt appellen blev Todt igen udråbt som en stor frelser, så Schumachers synspunkt er ikke helt hen i vejret.

Samtidig har han fortalt at han holder ferie til januar, eftersom han efter løbet på Suzuka har været på operationsbordet og fået to skruer fjernet.

BB  


Hop til top
Peugeot interesseret i Jordan

Måske er to tidligere partnere på vej til igen at slå sig sammen. Peugeot fortsætter i denne sæson med Prost-teamet, men franskmændene har hele tiden været tæt på at sige farvel til Formel 1. Nu lader det til at Peugeot vil ud af den franske alliance og gå til Jordan i 2001. Men det er ikke sikkert at Jordan overhovedet er interesseret i at få Peugeot tilbage - først og fremmest var det Peugeot der ville væk fra Jordan efter sæsonen 1997, og siden da har Peugeot ikke givet Prost-teamet det helt store.

Jordan vil i den kommende tid få motorer fra Mugen, men der bliver ifølge Honda og Mugen vandtætte skodder mellem de to "divisioner" og mellem Jordan og BAR. Derudover er der mange forskellige rygter om den nye Honda-motor der skulle være lettere end Mugen-motoren, men til gengæld skulle den nye motor lide af store holdbarhedsproblemer.

BB  


Hop til top
Mere sikkerhed på vej

Det ventes at der igen i 2001 bliver nye ændringer i reglementet i et forsøg på at gøre racerene langsommere og øge sikkerheden. På trods af de rillede dæk og smallere racere, har ingeniørerne hele tiden været i stand til genfinde den tabte tid, men nu skal der igen skæres i hastighederne. Det ventes at FIA vil øge racerens størrelse og forsøge at "ødelægge" en del af aerodynamikken, og FIA kan meget vel komme med ændringerne inden for de nærmeste måneder.

Derudover er FIA stadig bekymret over sikkerheden, selvom Formel 1 har vist sig at være meget sikker de seneste par år - men Michael Schumachers uheld på Silverstone hvor den forreste del af raceren ikke holdt til sammenstødet, og Pedro Diniz på Nürburgring, hvor brasilianeren var meget heldig at slippe levende fra denne sæsonen mest dramatiske uheld.

Diniz mener ikke at sikkerheden er blevet optimal. "Hvad er mere vigtigt: at have en racer der nemt designet eller sikkerhed? Det der skete med mig var meget seriøst og jeg var heldig ikke at komme til skade. Hvis jeg var, ville jeg nu sidde i rullestol, og så ville de have gjort mere," siger brasilianeren og opfordrer FIA til blandt andet at forbedre sikkerheden omkring styrtbøjlerne. Ved tidligere lignende uheld har styrtbøjlen reddet flere kørere fra at komme slemt til skade.

BB  


Hop til top
Mere kræs ved digitalt TV?

Det ventes at cirkus-direktøren Bernie Ecclestone vil gøre mere for at markedsføre og gøre det digitale TV mere interessant, og måske bliver det i den kommende sæson muligt at følge med i samtalerne mellem pit og kørere. Det menes at der er blevet udført nogle tests for at se om det kan lade sig gøre, men helt ukendt er det ikke i motorsport. I flere amerikanske serier der vises på TV kan man følge med i de beskeder der går mellem garagen og kører. Det som er problemet er at lydkvaliteten ikke er helt i top - men det arbejdes der på!

Indtil videre har det digitale TV ikke slået igennem, men med flere special-features kan Ecclestone måske få mere gang i salget.

BB  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk