Felipe Massa har vel ikke rigtigt vist noget særligt efter at han kom tilbage efter sit alvorlige uheld i Ungarn i forrige sæson. Godt nok har han stået i skyggen af Fernando Alonso, men derfor kan man vel godt præstere alligevel.
Pointsforskellen mellem de to er i øjeblikket på 129 points og det er vel for stor en forskel. Derfor er han rygtet væk fra Ferrari teamet, men det afviser Ferrari teamchefen Stefano Domenicali.
'2012 bliver et vigtigt år for Felipe. Jeg regner stærkt med at Felipe vil kæmpe tilbage, så vi ser hans virkelige potentiale igen. Jeg kan kun gentage mine egne ord, og også det som Luca di Montezemolo har sagt, og det er at Felipe er hos også i næste sæson, og det viser hvor stor tiltro vi har til ham.'
Ferrari har forlængst opgivet at få dette års F150 Italia model til at fungere bedre. Det skete faktisk efter det belgiske Grand Prix, som faktisk var et skridt baglæns i forhold til hvad man havde forventet. I stedet er det hårde arbejde med at udvikle og finde forbedringer på næste sæsons racer i fuld gang. Og så arbejdes der selvfølgelig på at få Fernando Alonso så højt op i kørernes mesterskab i de sidste to Grand Prixer i denne sæson. Teoretisk er andenpladsen stadigvæk mulig at opnå.
En af ejerne af Williams teamet, Toto Wolff, har bekræftet at der har været afholdt forhandlinger med Kimi Raikkonen om et sæde hos Williams teamet i 2012. Toto Wolff bekræfter også at forhandlingerne endnu ikke er afsluttet.
Toto Wolff siger at Kimi Raikkonen kunne være et godt aktiv for Williams teamet i næste sæson. Teamet trænger til en saltvandsindsprøjtning på flere måder for at komme over en dårlig 2011 sæson.
Der er dog andre kørere man også taler med. Blandt andet nævner Toto Wolff at man også taler med Jules Bianchi, som pt. er testkører hos Ferrari teamet. Endvider nævnes også Valtteri Bottas som en mulighed. Faktisk vil man prøve mindst en af dem af i forbindelse med de resterende Grand Prixer, hvor den 1. fri træning er en oplagt mulighed for at teste kørerne.
Valtteri Bottas har været hele vejen gennem de respektive Formel klasser og kørte i sidste sæson i Formel 3 Euro serien samtidigt med at han var tilknyttet Williams teamet. I år har den stået på Grand Prix 3 klassen.