Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
9.11.2008
 2009 biler med nyt udseende
 Indiens Grand Prix forsinket til 2011
 
8.11.2008
 Force India opsiger kontrakt med Ferrari
 Toyota alene i Bahrain
 

Hop til top9.11.2008

2009 biler med nyt udseende

Nu er det slut med winglets og andre til tider underlige aerodynamiske konstruktioner. I 2009 er disse hjælpemidler forbudt, og derfor bliver Formel 1 bilerne anderledes at betragte.

2009 markerer bringer flere ændringer i det tekniske reglement. Et af dem er at der nu ikke må være winglets og andre aerodynamiske hjælpemidler. Front- og hækvinger får andre mål - altsammen for at ændre luftstrømmen hen over bilen med det formål at skabe flere overhalinger. Med det seneste reglement blev luftstrømmen bag bilen ødelagt, så begrebet slipstreaming var en by i Rusland. Men hjælper reglementsændringen på dette?

Ja - og nej. Ifølge et spansk teknologisk konsulent og rådgivningsfirma, Altran, så hjælper det at man fjerner diverse winglets, men der vil stadig være en del "ødelagt" luft bag bilerne. Som eksempel nævner firmaet at Williams teamet har testet den nye 2009 hækvinge, og her registrerede man at den tiltænkte effekt med ren luft efter bilerne, kun opstod i et begrænset omfang.

Altran siger også at 2009 bilerne får et noget radikalt udseende i forhold til hvad man har set i de seneste sæsoner, hvor man har forsøgt sig med mange til tider underlige påhit.

PDL  


Hop til top
Indiens Grand Prix forsinket til 2011

Den indiske Grand Prix initiativtager Suresh Kalmadi har bekræftet landets planlagte Formel 1 løb, til afholdelse i New Delhi, er blevet forsinket indtil 2011.

Bernie Ecclestone sagde for nylig at, New Delhi endnu ikke er klar til at blive optaget i kalenderen, det bliver de sandsynligvis først med et år forsinkelse i forhold den oprindeligt planlagte debut i 2010.

"Der vil blive afholdt Formel 1 løb i Indien i 2011. Bernie Ecclestone arbejder på denne plan" - er Kalmadi, formand for den indiske Olympic Association (IOA) citeret for at have udtalt til de indiske medier, men adspurgt om årsagen til forsinkelsen kom det noget undvigende svar:
"Jeg ved det ikke."

Det forlyder at IOA har en underskrevet kontrakt med Bernie Ecclestone, hvor de er sikret ti års Grand Prix løb, på en helt ny bane designet af Hermann Tilke.

AN  


 

Hop til top8.11.2008

Force India opsiger kontrakt med Ferrari

Fredag blev det kendt at Force India har opsagt kontrakten med Ferrari om levering af motorer til Force India teamet.

Force India skal ikke længere kørere med motorer fra Ferrari. Det meddelte teamet fredag. Allerede før det brasilianske Grand Prix i sidste weekend, meddelte teamet at man har andre planer for fremtiden. Alle gætterier går i retning af et stort McLaren samarbejde. Dette er dog ikke bekræftet endnu.

Men det mere end antydes at det er McLaren at samarbejdet drejer sig om - og med. Derfor er Force India tvunget til at opsige kontrakten med Ferrari. Det har ganske givet kostet teamejer Vijay Mallya en ret stor pose penge at komme ud af kontrakten. Det forventes at man i nærmeste fremtid annoncerer hvem man i fremtiden vil samarbejde med.

Der sker også ændringer internt i teamet. Teamejer Vijay Mallya vil i fremtiden også være teamchef i et samarbejde med teamets egentlige direktør, Robert Fernley. En af teamets ledende designere, Mark Smith, skal sammen med teamets tekniske direktør, James Key, for fremtiden have ansvaret for de kommende biler. Det betyder at der ikke mere er plads til d'herrer Paul Gascoyne, Colin Kolles og Patrick Missling. De sidstnævnte vil i første omgang ikke stå i forreste række når det gælder design og ansvar. En endelig oversigt over organisationsændringerne vil blive udsendt fra teamet på mandag. Men det lugter stærkt af at Gascoyne, Kolles og Missling skal ud og søge andet arbejde.

PDL  


Hop til top
Toyota alene i Bahrain

Når Toyota's Formel 1 team senere på måneden tager hul på forberedelserne til 2009 sæsonen, så bliver det med en solo test i Bahrain.

Mens hovedparten af Formel 1 feltet starter deres testkørsler på Circuit de Catalunya ved Barcelona i Spanien, tager Toyota teamet tre dage til Bahrain for at teste for sig selv.

Toyota testen på Bahrain International Circuit bliver afholdt i dagene fra den 10. til den 12. november, og vil blive fulgt at yderligere en solo test på banen den 15. til 17. december.

AN  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk