Raikkonen har endda ifølge flere topfolk hos Citroen fået mange positive kommentarer og derfor er det ventet at det indenfor de kommende dage bliver offentliggjort at Kimi Raikkonen tager et år som rally-kører.
En del af planen er dog fortsat at holde døren åben for Formel 1, og blandt andet skulle der været etableret forbindelser til Red Bull Racing om et muligt sæde fra 2011.
Udover at Toyota og Sauber mangler på listen er det overraskende at Manor Grand Prix har skiftet navn til Virgin Racing, og at deres bliver vil blive navngivet Virgin Cosworths, samt at Timo Glock står som kører i det nye Virgin Racing team.
Ligeledes er der overraskende at Brawn GP stadig står på listen, selv om teamet er blevet opkøbt af Mercedes Benz, og har fået deres nye navn Mercedes Grand Prix godkendt hos FIA!
Det er også værd at bemærke at Red Bull fortsat skal køre med Renault motorer, her havde der ellers været tale om et skift til Mercedes Benz.
For Peter Sauber, der lige har købt sit team tilbage fra BMW, må det være en utrolig skuffelse ikke at være med på startlisten i denne omgange, skønt FIA's nye præsident Jean Todt havde oplyst at dette ikke ville blive et problem.
FIA's deltagerliste til Formel 1 mesterskabet 2010:
# | Kører | Team | Mærke |
1 | Jenson Button | Vodafone McLaren-Mercedes | McLaren-Mercedes |
2 | Lewis Hamilton | Vodafone McLaren-Mercedes | McLaren-Mercedes |
3 | Nico Rosberg | Brawn GP Formula One Team | Brawn Mercedes-Benz |
4 | TBA | Brawn GP Formula One Team | Brawn Mercedes-Benz |
5 | Sebastian Vettel | Red Bull Racing | Red Bull Racing Renault |
6 | Mark Webber | Red Bull Racing | Red Bull Racing Renault |
7 | Felipe Massa Scuderia | Ferrari | Marlboro Ferrari |
8 | Fernando Alonso | Scuderia Ferrari | Marlboro Ferrari |
9 | Rubens Barrichello | AT&T Williams | Williams-Cosworth |
10 | Nicolas Hülkenberg | AT&T Williams | Williams-Cosworth |
11 | Robert Kubica | Renault F1 | Team Renault |
12 | TBA | Renault F1 | Team Renault |
14 | Adrian Sutil | Force India F1 Team | Force India Mercedes |
15 | Vitantonio Liuzzi | Force India F1 Team | Force India Mercedes |
16 | Sébastien Buemi | Scuderia Toro Rosso | STR-Ferrari |
17 | TBA | Scuderia Toro Rosso | STR-Ferrari |
18 | TBA | Lotus F1 Racing | Lotus Cosworth |
19 | TBA | Lotus F1 Racing | Lotus Cosworth |
20 | TBA | Campos Meta 1 | Campos Dallara |
21 | Bruno Senna | Campos Meta 1 | Campos Dallara |
22 | TBA | USF1 Team | USF1 Cosworth |
23 | TBA | USF1 Team | USF1 Cosworth |
24 | Timo Glock | Virgin Racing | Virgin Cosworth |
25 | TBA | Virgin Racing | Virgin Cosworth |
Som det kan ses på listen er der stadig 9 ledige pladser inden for de 12 teams der blev præsenteret i går, og kommer både Toyota og Sauber med i feltet kommer der yderligere 4 pladser der.
Størst interesse er der naturligvis omkring den ledige plads hos verdensmester teamet Brawn GP eller Mercedes Grand Prix som det sikkert kommer til at hedde i 2010 - hvem skal være teamkollega til Nico Rosberg?
Ligeledes er det interessant at se hvad der skal ske i Renault teamet, hvor man indtil nu kun har kontrakt med Robert Kubica. Dels er der problemstillingen om at Renault teamet rygtes at være til salg, ligesom Robert Kubica er sat i forbindelse med Sauber teamet hvis de får starttilladelse.
Her er det også vær at bemærke at Bruno Senna skal køre med nummer 21, selv om han er den først tegnede kører hos Campos Meta 1 teamet, det kan næsten kun betyde at de har en mere erfaren kører i kikkerten som førstekører i teamet.
Manor/Virgin Racing har fået tilført ekstra penge i form af en investering. Investeringen er foretaget den britiske Lloyds bank som er en del af den store Lloyds Banking Group. Lloyds Bank er den private del af LBG. Beløbet er af eksperter i størrelsesordenen 10 til 15 millioner pund.
Lloyds har gennem længere tid observeret Formel 1 sporten med henblik på netop investering. Og nu mener man at det rigtige tidspunkt er kommet. Lloyds siger selv at nu hvor der er indført adskillige restrektive forordninger, er Formel 1 sporten ved at udvikle sig i en sund retning. Dermed anser banken også at situationen er finansielt er ved at stabilisere sig i sporten.
Manor/Virgin Racings stifter, John Booth, siger at bankerne generelt i det seneste års tid har fået rigtig dårlig reklame, men nu ser man en mulighed for via et nyt selskab at prøve at skabe nye jobs. Hvad det indebærer, kommer John Booth ikke nærmere ind på. Teamet har skrevet kontrakt med Timo Glock og flere tipper Lucas di Grassi til at få det ledige sæde.
Det er endnu uvist hvad der skal ske med Toyota teamet, samt ikke mindst deres plads på startgridden i 2010, men det bliver der truffet beslutning om på et 'FIA World Motor Sport Council meeting' først her i december måned, først derefter kan Toyota teamet igen blive interessant, alternativt blive sendt helt ud i kulden.
Bliver Toyota teamet slettet fra startlisten, står Peter Sauber klar med ex. BMW teamet til at overtage pladsen, hvilket har fået Zoran Stefanovich fra Stefan Grand Prix til også at kigge efter andre alternativer for at kommer ind i Formel 1 sporten i 2010.
Men fastholdes Toyotas plads på startgridden, står Zoran Stefanovich klar:
"Vi har en overtagelsesplan klar med Toyota, men jeg kan ikke komme ind på detaljer på nuværende tidspunkt. Vi har også alle faciliteter til at drive teamet videre, og vi er klar til at foretage de første testkørsler. Der er ingen grund til at tro ar vi ikke kan gøre det - snarere tværtimod. Formel 1 vil være meget glade for at få et team fra vores del af verden, der hidtil kun har været repræsenteret af de Ungarske Grand Prix på Hungaroring. Vi står stand by!" - slutter Zoran Stefanovich.
Robert Kubica kan skifte Renault teamet ud med et andet. I hvert fald hvis efterhånden mange rygter taler sandt. Sagen er den at Renault i øjeblikket har gang i den store kugleramme for at finde ud af om de skal forsætte i Formel eller ikke. Forsætter de ikke, vil Robert Kubica så være fri til at finde et andet team? Sandsynligvis, man må formode at han har en eller flere klausuler indføjet i kontrakten der tager højde for sådan en situation.
Er det så andre sæder ledige? Ja, og også interessante sæder. Rygterne vil vide at der er en kontakt til Mercedes, ligesom det vil heller ikke er helt umuligt at Peter Sauber stadig har Robert Kubica i hukommelse. Renaults afgørelse kan måske blive mere interessant end antaget, også for andre kørere.