Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
10.12.1999
 Arrows tester alligevel i år
 
9.12.1999
 Nyt regndæk
 

Hop til top10.12.1999

Arrows tester alligevel i år

Modsat tidligere forlydender, vil Arrows alligevel teste i år. Barcelona banen lægger asfalt til en Arrows test i disse dage. Og Arrows vil teste 2 biler, og spørgsmålet er, om man også vil "teste" 2 kører. Et er sikkert, og det er at man har kontrakt med Pedro de la Rosa, men om der kommer en anden kører til testen også, og hvem det i så fald er, vides ikke i skrivende stund.

Mange har peget på, at det kunne være Jos Verstappen eller hans landsmand Tom Coronel. Coronel skulle dog have fået afslag, idet en melding fra Arrows siger, at man vil have en erfaren kører. Det kunne jo så være Jos Verstappen, idet han har udtalt, at han skal teste i Spanien i denne måned. Det kunne meget vel være muligt.

Men rygter siger også, at Jos Verstappen er et muligt emne som testkører for Williams (sammen med en del andre emner). Andre rygter siger også, at Jos Verstappen skal være testkører for Jordan, men Eddie Jordan plejer at tage kørere, der har en stor sponsor i ryggen, men det kunne Jos Verstappen godt have, enten en stor hollandsk, eller måske Honda, som han har været testkører for i år, indtil deres Formel 1 planer med egen bil gik i vasken. De skal som bekendt levere motorer til bl.a. Jordan næste år.

Men intet er endnu helt på plads, og både Arrows og Minardi venter med at offentliggøre deres endelige kørersammensætning til senere. Det har, som sædvanlig, sikkert noget at gøre med hvor mange penge de kan få med.

PDL  


 

Hop til top9.12.1999

Nyt regndæk

Der vil til den kommende sæson blive introduceret et helt nyt regnvejrsdæk af F1 dæk leverandøren Bridgestone. Nyheden ligger i en ny måde at opbygge mønstret i dækket, hvor der i større udstrækning bliver gjort brug af mindre riller, der mere effektivt skulle kunne lede vandet bort på tværs af dækket. Man har desuden fundet nye og bedre måder at placerer rillerne på. Bridgestone har under udviklingen af dækket gjort brug af en super computer, hvorpå simulationer af hvordan vand opfører sig under et hurtigt roterende dæk er blevet udført.

Ifølge Bridgestone skulle dækket gerne forøge sikkerheden under løb i regnvejr: "Det er vores mål ikke kun at give de enkelte teams mulighed for at vise deres sande potentiale, men også at give dem tro på, at sikkerheden hele tiden forbedres".

Det nye regnvejrsdæk kaldet WF22 (fordæk) og WF35 (bagdæk) vil blive frigivet til testsessioner i januar, således der er god tid til at evaluerer dækket før sæsonen starter i marts.

TNR  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk