Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
10.12.2004
 Formel 1 kalenderen for 2005 frigivet
 Jerez test - torsdag
 Silverstone reddet!
 
9.12.2004
 Flytter man det franske GP?
 Jerez test - onsdag
 

Hop til top10.12.2004

Formel 1 kalenderen for 2005 frigivet

FIA har netop offentliggjort hvordan Formel 1 kalenderen for 2005 kommer til at se ud. Silverstone og Frankrig er med, mens Tyrkiet er ny på kalenderen.

Der er sket lidt rokeringer af datoer på den netop offentliggjorte kalender for 2005. Ny er Tyrkiets Grand Prix og dermed bliver der 19 løb at finde, ligesom der bliver flere løb der følger hinanden - såkaldte back-to-back løb

2005 kalenderen:

PDL  


Hop til top
Jerez test - torsdag

Kimi Raikkonen vendte i går tilbage bag rattet i hans McLaren racer, og det fejrede han ved at køre dagens hurtigste tid ud af de 16 kørere der testede på Jerez banen i Spanien.

Bag Raikkonen var der tale om parløb i placeringerne efter testdagen, 2. og 3. pladserne gik til Toyota, 4. og 5. pladserne til Williams og 6. og 7. pladserne til Renault.

Udover Kimi Raikkonen, så var det også første testdag siden sæsonafslutningen for Rubens Barrichello, han kunne dog ikke gøre finnens kunststykke efter og sluttede på en beskeden 11. plads.

Torsdagens tider fra Jerez:

Grand Prix:Dato:
Australien6. marts
Malaysia20. marts
Bahrain3. april
San Marino24. april
Spanien8. maj
Monaco22. maj
Europa29. maj
Canada12. juni
USA19. juni
Frankrig3. juli
England10. juli
Tyskland24. juli
Ungarn31. juli
Tyrkiet21. august
Italien4. september
Plac.KørerTeamTidOmg.
1Kimi RaikkonenMcLaren1:16,65898
2Jarno TrulliToyota1:16,93670
3Ralf SchumacherToyota1:17,11487
4Mark WebberWilliams1:17,51473
5Nick HeidfeldWilliams1:17,558127
6Franck MontagnyRenault1:17,726152
AN  


Hop til top
Silverstone reddet!

BRDC har indgået en 5-årig kontrakt med "Uncle Bernie". Det engelske Grand Prix på Silverstone var næsten en saga blot og gravøllet næsten drukket, da hele sagen tog lidt af en vending.
Faktisk var Silverstone strøget af den kalender som FIA World Motorsport Council offentliggør i dag. Men 48 timer før deadline meddelte folkene bag "Silverstone Grand Prix Circuit" at man har indgået en 5-årig aftale med Bernie Ecclestone. Dermed er banen hvorpå det allerførste VM-Grand Prix blev kørt i 1950, altså stadig med i "det gode selskab".

"Det er en meget stor dag for britisk motorsportsindustri " sagde den britiske sportsminister Richard Caborn torsdag da han åbnede det nye "Silverstone Innovation Centre". Vi har samarbejdet med EMDA og de lokale myndigheder for at sikre banens fremtid. Det vil være en sikkerhed for de britiske teams fremover og give mulighed for at nye kan komme til."

Richard Caborn og den britiske regering har givet BRDC, som driver banen, en "skattelettelse" på rundt regnet 5 millioner £, hvilket skulle gøre det lettere at betale "Uncle Bernie" de 13,5 millioner dollars ( knap 80 millioner danske kroner!) det koster at beholde Grand Prix'et.om året vel at mærke!
Det var en glad BRDC-præsident Jackie Stewart, der kunne meddele, at datoen for Grand Prix'et bliver offentliggjort fredag i Monte Carlo sammen med resten af 2005 F1-kalenderen.

Det ville vel også være ganske utænkeligt, hvis ikke motorsportens moderland England var vært for et Grand Prix!

UTP  


 

Hop til top9.12.2004

Flytter man det franske GP?

I morgen fredag offentliggør FIA den endelige løbskalender for 2005. Flere spørgsmål her kort før afsløringen, er endnu ubesvarede. Bl.a. tales der om at flytte det franske GP.

I oktober måned offentliggjorde FIA en foreløbig kalender for 2005. Men der var mange hvis'ser på den kalender. Den endelige der kommer i morgen fredag skulle gerne have afklaret alle spørgsmålstegnene som var på den seneste kalender. Så sent som ved teamchefernes møde i mandags blev flere datoer diskuteret. Nogle af spørgsmålstegnende på den seneste kalender blev diskuteret. Bl.a. det franske GP, men også flere andre.

Sandsynligvis vil det amerikanske GP igen blive placeret lige efter det canadiske GP. Det amerikanske GP er sandsynligvis sat til datoen d. 19. juni. Det tyske GP vil måske også blive rykket en uges tid til d. 24. juli. Og for at få puslespillet til at hænge sammen skal det franske GP flyttes til d. 10. juli med det engelske GP en uge før.

Et andet GP som slet ikke er på plads endnu - bliver afsløret fredag - er det europæiske. Det kan flyttes til tidligere på året, men vejret på de kanter taler imod det. Også det kinesiske GP er der tale om at flytte. Alle førnævnte datoer er i henhold til den seneste offentliggjorte foreløbige kalender fra FIA.

PDL  


Hop til top
Jerez test - onsdag

McLaren's testkører Pedro de la Rosa var hurtigste kører på den spanske bane Jerez i går, hvor 15 Formel 1 kørere var ude og teste.

Men selv om Pedro de la Rosa var den hurtigste, så var det to andre kørere der stjal billedet:

Den første af dem var David Coulthard, der kørte sin første test for Red Bull Racing, og han viste sig her markant hurtigere end de to andre Red Bull testere Christian Klien og Vitantonio Liuzzi.
Dermed gjorde han den bedste reklame for sig selv, her op til forhandlingerne om den ledige plads i teamet.

Den anden kører der gjorde god reklame for sig selv var Antonio Pizzonia der testede for Williams teamet, han kørte næsthurtigste tid, og var mere en 3/10 sekund hurtigere end Mark Webber der allerede har skrevet kontrakt med Williams teamet.

Onsdagens tider fra Jerez:
Plac.KørerTeamTidOmg.
1Pedro de la RosaMcLaren1:16,841111
2Antonio PizzoniaWilliams1:17,48773
3Jarno TrulliToyota1:17,607127
4Juan Pablo MontoyaMcLaren1:17,70298
5Ralf SchumacherToyota1:17,71985
6Mark WebberWilliams
AN  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk