Lørdagens tider fra Jerez:
| Plac: | Kører: | Team: | Tid: | Omgange: |
| 1. | J. Villeneuve | BMW Sauber V8 | 1:18.752 | 101 |
| 2. | P. de la Rosa | McLaren V10 | 1:19.533 | 94 |
| 3. | R. Zonta | Toyota V8 | 1:19.805 | 60 |
| 4. | J. Trulli | Toyota V8 | 1:19.870 | 77 |
| 5. | A. Wurz | McLaren V10 | 1:20.219 | 111 |
| 6. | M. Gene | Ferrari V8 | 1:20.246 | 111 |
| 7. | M. Winkelhock | MF1 V8 | 1:20.856 | 52 |
PDL Sponsorskifte hos Williams og FerrariSponsorerne er yderst vigtige for alle teams i dag. Williams får ny sponsor, mens Ferrari står til at miste en af deres store sponsorer.Efter bruddet med BMW, har Williams måttet jagte nye sponsorer. Ikke unaturligt i og med at nogle af sponsorerne følger med BMW. Williams teamet har derfor haft travlt i den senere tid med at skaffe nye sponsorer, og en af de nyeste er elektronikfirmaet Philips. I første omgang løber aftalen for et år, men med optioner så en forlængelse kan laves. Philips siger i forbindelse med offentliggørelsen af aftalen, at man vil bruge Formel 1 som en mulighed for at åbne nye markeder. Lykkedes det, er det ikke utænkeligt at aftalen forlænges og måske endda gøres større. Philips har altid reklameret i sportsverdenen, men aldrig i større målestok. Nu skal forsøget gøres. Hos Ferrari er situationen den modsatte. En af teamets store sponsorer, Vodafone, ser nærmere på de to parters aftale. Vodafone er gået hen og blevet et af verdens største mobilselskaber, men økonomien kunne være bedre. Om det er der lægger til bund for granskning af kontrakten med Ferrari er dog uvist. Det er ikke længe siden at Vodafone opsagde deres sponsoraftale med fodboldklubben Manchester United. Det skete 2 år før den oprindelige aftales udløb. Og kan det næste brud ske med Ferrari? En talskvinde fra Vodafone indrømmer i hvert fald at man i øjeblikket ser nærmere på den indgåede kontrakt med Ferrari. Men hvad der lægger til grund for denne granskning kan man kun gætte på. Er det Ferraris skuffende resultater i 2005 sæsonen, eller er Vodafone nødt til at gøre det af økonomiske grunde? En tredje mulighed kunne være at rygterne taler om et teamskifte for Vodafone. Honda kan være inde i billedet til Vodafone pengene. Ligesom vi i Danmark har dagbladet Børsen til at holde øje med obligations- og aktiemarkedet, så har man i udlandet et tilsvarende medie som har fingeren på pulsen når det gælder sponsorer, annoncering, reklamer og medier. Brand Republic mener at Vodafone i øjeblikket gransker kontrakten med Ferrari for at skifte team. Brand Republic vil dog ikke sætte navn på teamet. Andre steder fra tales der om at Vodafone i stedet vil droppe motorsporten helt, og i stedet blive hovedsponsor for Champions League og samtidigt betjene UEFA med et mobilt netværk. Måske bliver resultatet af granskningerne ikke til noget. PDL Frigjort af samarbejdet med BMW, har Williams teamet besluttet at skifte side og underskrive en forlængelse af Concorde aftalen. | ||||