Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
11.12.2000
 Coulthard - Godt vi bliver på Silverstone
 Zonta kæmper
 Arrows mister sponsor
 Køber Briatore Minardi?
 
10.12.2000
 Head: Zanardi manglede selvdisciplin
 McLaren tester nye dæk og ny teknik
 Alt går efter planen hos Ferrari
 Wurz vil blive
 Rahal er stolt
 

Hop til top11.12.2000

Coulthard - Godt vi bliver på Silverstone

Der er generel meget stor glæde over at Formel 1 bliver på Silverstone i fremtiden. Det har ellers været tæt på at placeringen af det engelske grand prix, ville gå til Brands Hatch eller Donnington.

Men sådan blev det ikke, selvom folkene bag Brands Hatch havde sikret sig rettighederne. Men da Brands Hatch er utidssvarende, bliver Formel 1 på Silverstone - til glæde for de fleste! David Coulthard, der har vundet på banen de to seneste år, er ganske tilfreds. "Silverstone har investeret en masse, og der er kommer mange forbedringer, så jeg tror det bliver bedre," siger skotten.


Alan Jones i Williams-Ford på vej til sejr på Brands Hatch i 1980

Silverstone har ellers været stærkt kritiseret for at være i alt for ringe stand, og er ligefrem blevet kaldt det værste grand prix i år af både Ecclestone og Max Mosley. Men det bliver bedre i fremtiden. "Det er godt at vi bliver. Den har 'Becketts' og det er et af de bedste steder at køre! Jeg har også vundet der to gange, så jeg har i sinde at lave et hattrick," forklarer han.

3. december 2000 - Det engelske Grand Prix sikret

BB  


Hop til top
Zonta kæmper

Det har ikke været nemt at komme direkte fra BAR og så køre for Jordan. Ricardo Zonta har kørt de første kilometer for Jordan-Honda - men det var en hård tur.

Brasilianeren måtte nemlig finde sig til rette i en racer der alene havde et sæde der passer til Frentzen. Derudover kommer Zonta til at sidde en lille smule anderledes i raceren, hvilket han skal vænne sig til. "Jeg brugte Heinz-Haralds sæde, og det var ikke perfekt, men til den nye racer skal det nok blive i orden," siger han. Så Jordan har vist ikke haft travlt med at få lavet et sæde til Zonta...

Derudover har han fået et godt kendskab til hvordan David Brown arbejder. Brown vender tilbage til Formel 1 efter at have været tilknyttet McLarerns juniorteam i F3000.

Zonta får i de kommende måneder meget travlt. "Det bliver krævende. Han skal være til vor rådighed, og kan sendes i alle de retninger vi beder ham om," forklarer Tim Holloway, der understreger at det ikke er nogen loppetjans at være testkører. "Men han deltagelse bliver vigtig," siger Holloway. Zonta tester sammen med Frentzen i Valencia.

BB  


Hop til top
Arrows mister sponsor

Der er flere sponsorer der er på vej ud af Formel 1 end der er på vej ind. Krisen har også ramt Arrows, der forventes at miste Eurobet som sponsor.

Det betyder at teamet mister hen ved 100 millioner kroner i sponsorstøtte. Eurobet har ellers en kontrakt med Arrows for 2001, men det menes at de bliver nødt til at trække sig ud af engagementet med Arrows. Flere af Arrows' sponsorer har vaklet en smule, især efter at telekoncernen Orange blev opkøbt. Men det skulle være sikkert og vist: Orange bliver i Formel 1 i 2001.

Som en mulig erstatning for Eurobet, er PSN en mulighed. I givet fald skal Gaston Mazzacane følge med som en del af handlen. 100 millioner kroner er trods alt stadig en sjat der skal hentes ind et andet sted...

BB  


Hop til top
Køber Briatore Minardi?

De seneste rygter går på at Flavio Briatore vil købe det skrantende Minardi-team, og omdanne det til et juniorteam.

Her kan Renalut i fremtiden få testet og udruget de unge talenter, og det menes at teamchefen overvejer at købe det italienske team, som han tidligere har haft relationer til.

Et af de talenter som Briatore menes at ville tage fat i, er spanieren Fernando Alonso, der har været tæt på flere teams inden for den seneste måned. Under alle omstændigheder er Gabriele Rumis aktier stadig sat til salg, så det vil ikke være utænkeligt at Briatore kan købe aktierne.

BB  


 

Hop til top10.12.2000

Head: Zanardi manglede selvdisciplin

Efter det vi har fået set af Juan Pablo Montoya i testene i denne måned, ser det ud til, at Williams-teamet har hentet en ny f1-succes hjem. Det kan ellers gå begge veje, som de to tidligere CART-mester Jacques Villeneuve og Alessandro Zanardi har bevist. Førstnævnte blev 2'er i sin første sæson, og vandt mesterskabet året efter, mens Zanardi kun fik kørt den ene pointløse sæson af sin to-årig kontrakt før Williams sendte ham retur. Forskellen på de to, og grunden til at man turde satse på Montoya, er disciplinen og motivationen, mener Patrick Head, der mener, at Zanardi var slet ikke dedikeret nok til at blive en succes.

"Da Jacques kom til Formel 1, troede jeg, at han ville tænke: 'Det her bliver hårdt.' Til hans ros skal det siges at han gik ud og arbejdede røven ud bukserne for at komme i bedre form og for at blive hårdere og hurtigere. For at være helt ærlig så var det grundlæggende den ting, som Alex ikke gjorde," siger Head. "Han tænkte: 'Lort, det her er lidt anderledes end hvad jeg forventede'. Men han gik stadig ind i og drak espresso var fuld af vittigheder og latter. En skøn personlighed, og jeg er sikker på, at talentet var absolut stort nok, men det, der var brug for, var total afholdenhed, total dedikation, seks timer om dagen i træningssalen, rage al håret af, og jeg tror ærlig talt ikke at han var rigtig forberedt på at gøre det."

Til næste år får Zanardi endnu en chance i elitemotorsport efter sit uheldige F1-eventyr. Italieneren fortalte for ganske nylig at vender tilbage til CART i 2001.

CBA  


Hop til top
McLaren tester nye dæk og ny teknik

Alexander Wurz havde sin første tur i McLaren-Mercedes MP4/15, da man testede på Jerez banen i den forløbne uge. Tirsdag var hans bedste tid 1.27:57, og det var selv om der var nogle mindre mekaniske problemer.

Om mandagen havde David Coulthard startet testen alene, og der havde han testet nogle nye dele der lever op til de nye regler der er vedtaget for den nye sæson. David Coulthard testede også et ny udviklet traction control system, og satte dagens hurtigste tid på 1.22:4. Tiden blev sat med traction control systemet og Bridgestones udviklingsdæk.

Om onsdagen satte David Coulthard dagens 3. bedste tid på 1.34:835. David Coulthard kørte i alt 45 omgange på den overvejende fugtige bane.
Alexander Wurz kørte i alt 30 omgange om onsdagen, og hans bedste tid var 1.37:589.

Om torsdagen satte David Coulthard igen dagens 3. bedste tid, denne gang var han over 10 sekunder hurtigere pr. omgang, men det regnede heller ikke om formiddagen. Tiden var 1.23:69. .
Alexander Wurz var også meget hurtigere om torsdagen, og hans tid var 1.24:55. Efter frokost blev der ikke sat flere hurtige tider, for det var begyndt at regne igen over Jerez banen.

BKP  


Hop til top
Alt går efter planen hos Ferrari

Ferrari teamet gennemførte 2 tests i den forløbne uge. Rubens Barrichello testede på Jerez banen, og Luca Badoer testede på Fiorano banen.

Rubens Barrichello brugte det meste af tiden på at teste nye dæk og set-ups, mens Luca Badoer brugte det meste af tiden på at udvikle og teste nye komponenter og elektronik.

I næste uge vil Rubens Barrichello tage til Valencia, hvor han vil fortsætte med at teste dæk og set-ups. Luca Badoer vil også fortsætte med at teste, men det bliver igen på Fiorano banen, også han vil fortsætte med at teste nye komponenter og elektronik.

Ferrari teamet bekræfter at deres nye 050 motor og gearkasse skal testes i næste uge på Maranello. Dette er den første test af motoren, og man forventer at den er klar i slutningen af januar.

BKP  


Hop til top
Wurz vil blive

Olivier Panis beviste i testen på Jerez, at han ikke uden grund er tilbage i Formel 1-feltet efter et år som testkører for McLaren. Teamets nye testkører, Alexander Wurz, håber at han kan gøre det samme inden for dette år. Wurz havde sin første tur i en McLaren-racer ved samme test, og selvom han fandt pladsen en smule træng, har han fundet sig så godt tilpas, at han agter at blive. Testsædet skulle gerne føre til løbskontrakt med F1's førende team.

"Olivier gjorde et ekstremt godt stykke arbejde," siger Alexander Wurz, der står klar på spring den dag Mika Hakkinen eller David Coulthard ikke længer er i teamet. "Jeg tror ikke han kunne have gjort meget bedre end at tage til BAR og jeg vil forsøge at gøre noget lignende. Jeg er 100% fokuseret på at gå ind i testjobbet og gøre det bedste jeg kan for teamet. Jeg vil hjælpe dem med at vinde mesterskabet og jeg vil tættere på det, der får F1 op i omdrejninger. Jeg vil vise, at jeg kan være hurtigere, så hvis en af dem går, vil jeg være teamets naturlige valg. Det er derfor, at jeg ikke føler, at jeg har taget et skridt tilbage, for det kan føre til endnu større ting," fortæller østrigeren forhåbningsfuldt.

CBA  


Hop til top
Rahal er stolt

Jaguars nye teamchef Bobby Rahal er rigtig tilfreds med holdets indsats i den forløbne uge. "De tre dages test på Jerez har været meget lovende. Man kan sådant set ikke bruge tiderne til ret meget, fordi feltet er så uhomogent. Nogle racere kører med nye og andre med sidste års specifikationer, og vi har en hybrid. Og mange har kørt dæktestprogrammer."

"Det der gør mig rigtig tilfreds er, at vi har kørt mange kilometer med de nye mekaniske komponenter uden problemer. Det er vigtigt for udviklingen af R2. Og jeg er stolt over holdets indsats, vi har nået det første mål, som var at køre en god test og samle en masse nyttige oplysninger."

Jaguars nye kører Luciano Burti fik med næsten 200 omgange lov at køre længst, mens holdets nye testkører Tomas Scheckter måtte nøjes med at kigge på. Dette skyldtes ikke mindst de dårlige vejrforhold med masser af regn, som de to faste kørere benyttede til test af Michelins regnvejrsdæk.

Scheckter må håbe på bedre held i den kommende uge, hvor Jaguar fra d. 12. kører en ny tre dages test i Barcelona, i øvrigt sammen de de andre "Michelin-hold".

GRN  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk