Andre klasser


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
11.12.2000
 Tillykke til Jesper Carlsen!
 
10.12.2000
 Juletilbud til Formel-1.dk's læsere!
 Tom K sensationel nr. 2 i Rally Masters!
 Tæt på Formel 3
 

Hop til top11.12.2000

Tillykke til Jesper Carlsen!

Team Brask køreren, Jesper Carlsen, blev i dag for 23 år siden født i Varde. På det tidspunkt var der ingen der vidste, at denne lille dreng ville vokse sig til en succesfuld racerkører. Jesper startede som alle andre med at køre go-kart. Da han havde opnået erfaring nok der rykkede han op i Formel Ford. Jesper nåede både at køre i Danmark, England og Tyskland før at han tog springet med Brask Management til Formel Palmer Audi. Jespers store ønske til hans 23-årige fødselsdag har helt klart været et Formel 3 sæde, om han har fået det ved vi ikke endnu, vi kan kun ønske den talentfulde unge kører hjertelig tillykke med fødselsdagen!
MEL  


 

Hop til top10.12.2000

Juletilbud til Formel-1.dk's læsere!

Vil du gerne afprøve dine talenter i en Formel 1800 racer? Så slå til nu! Allan Simonsens rådgiver, Jakob Kosmider, har et fantastisk tilbud til dig der har benzin i blodet. Kom til Ring Knutstorp i næste uge og prøvekør en Team Havoline F1800 racer. Prisen ligger mellem 5000-5500, vel at mærke for en hel dag. Det bliver enten torsdag den 14. dec. eller fredag den 15. dec.... Kravet er blot at du er fyldt 18 og har kørekort.

Lyder dette som noget for dig så kontakt Jakob Kosmider på tlf.: +45 21275255 eller skriv til hans e-mail: Jakob@kosmider.dk.

Din chance for at blive racerkører!

Billedet viser Jakob Kosmider i den Formel 1800 som der er mulighed for at komme ud og køre i på Ring Knutstorp.

MEL  


Hop til top
Tom K sensationel nr. 2 i Rally Masters!

I weekendens Michelin Race of Champions på Gran Canaria har Tom Kristensen haft kæmpe succes i hans første møde med Rallysporten.

Tom stillede op for et internationalt Allstar hold i Nationscup (8 hold bestod af en Racer-, Motorcykel- og Rallykører) sammen med rally-legenden Stig Blomquist (S) og 500 cc Road Racer Jeremy McWilliams (GB). Man kørte 2 af gangen, mand mod mand.

Årets danske motorsportkoerer følte sig hurtigt hjemme på underlaget, som bestod hovedsageligt af grus, sten og omkring 15% asfalt. Han vandt ikke kun alle sine heat mod bl.a. iskongen Yvan Muller, Le Manskollega Frank Biela og finske Harri Toivonen, men kørte også dagens hurtigste tider i de specialbyggede buggyer. Så selvom Allstar-holdet ikke nåede til finalen, var han som hurtigste mand kvalificeret til 1/4-finalen i rallykørernes ROC Rally Masters!

Efter en overbevisende sejr var han hurtigt i semifinalen mod den lokale rallystjerne Alonso, som har vundet Rally Masters flere gange. Bedst af tre heats startede med at Tom overraskede alle - især de omkring 15.000 fanatiske tilskuere - og slog Alonso i 1. heat i Buggyerne....Næste heat forgik i Toyota WRC-rallybiler (samme biler som Henrik Lundgaard kørte til EM-sejr) og efter 2 omganges tilvænning og informationer fra teknikere fra Toyota Team Europa, var himmerlændingen igen flyvende og bankede Alonso med omkring et sekund til tilskuernes beherskede bifald...

I finalen skulle Tom møde den tyske VM-kører, Armin Schwartz, i Mitsubishi Evo 6 Gr. N biler. Her lurede sensationen da han efter en perfekt første omgang førte med godt et sekund foran Schwartz! Desværre satsede Tom for hårdt og bankede hårdt op af volden, på to hjul, tæt på mål - og tabte derved meget tid. Schwartz vandt dermed sit andet ROC Rally Masters.

Finaledeltagerne i Rally Masters kvalificerede sig automatisk til Race of Champions senere i dag mod nogle af de absolut største navne indenfor VM rally; Tommi Makinen, Markus Gronholm, Didier Auriol, Stig Blomquist, Panizzi, Armin Schwartz og wildcard-entryen, Road Raceren Valentino Rossi!!!

Desværre måtte Tom melde afbud til denne enestående chance da Audi iaften (søndag) holder Le Mans Party i på fabrikken i Tyskland med over 700 indbudte gæster fra hele verden. (Som reserve får lokalhelten Alonso endnu en chance).

"Det har været et par fantastiske dage blandt stjerner, legender og "vilde hunde" fra Rally-, Racer- og Motorcykelsporten i en dejlig atmosfære og stemning. Det har været fedt at modtage fif og råd fra Stig Blomquist - og selvfølgelig at overraske alle i min debut! Jeg ville have givet min halve arm for at have kunnet stille op og kørt chancen mod Tommi Makinen, men Biela, Pirro og jeg har et fly at nå og hele Audi-fabrikken venter, så jeg har i stedet arrangørerne, Michel Mouton og Fredrik Johnsons ord på, at jeg er med i 2001!!!"; sagde en glad Tom K før han satte sig ind i flyveren til Ingolstadt.

Uddrag fra Michelin Race of Champions sendes Søndag d. 10 december kl. 21.00 På Eurosport.

tomkristensen.com

XT  


Hop til top
Tæt på Formel 3

Der er store chancer for at se Jesper Carlsen og den anden danske Team Brask-kører Allan Simonsen i Formel 3 næste år. Forhandlingerne med flere teams skrider frem for Brask Management, der er i gang med at finde sponsorer, så Formel 3 kan blive realistisk for kørerne.

"Jeg arbejder meget hårdt på at finde personlige sponsorer til næste sæson, så jeg kan komme til at køre Formel 3 i Tyskland. Det arbejder jeg målrettet hen i mod netop nu, og vi er ved at være tæt på målet. Men den store og meget vigtige sponsor skal findes før det kan lykkes, og det forsøger jeg at finde netop nu både i Danmark og i udlandet. Vi har halvdelen af budgettet til Formel 3, og det sidste skal findes fra en stor sponsor," siger Jesper Carlsen, der i november gennemførte en test sammen med Allan Simonsen hos det hollandske Van Amersfoort Racing, der deltager i den tyske Formel 3-serie. En test som forløb godt og efterlod et positivt indtryk hos teamet.

Og det er netop Van Amersfoort-teamet, der er en af mulighederne for næste sæson. Men Brask Management, har også forhandlinger med andre teams.

"Vi har option på to sæder i F3 i Tyskland og er meget langt fremme i forhandlingerne med et Britisk F3-team. Men normalt falder brikkerne ikke på plads før i februar. Brask Management betaler 1/3 af sædet, men resten skal kørerne selv finde via sponsorer, Team Danmark eller fra Team Brask sponsorer. Team Brask sponsorer forhandler vi typisk med frem til februar, før alt ligger klar," siger Team Brasks ejer Lars Christian Brask.

Ifølge Brask er der meget gode chancer for, at man når målet F3, men der er også andre muligheder næste år.

"Vi er også klar til, at tilbyde vores kørere til internationale F3000 teams, når de mangler nogle, der kan score point sidst på sæsonen. Det kan også være, at vi træner Jesper Carlsen og Allan Simonsen i den europæiske F3000 serie i et par løb næste år," siger Lars Christian Brask og forklarer:
"Testen med Van Amersfoort viste, at Jesper og Allan kan klare sig rigtigt godt og i toppen af F3. De har mere end 50 procent chance for F3 næste år. Danmark har med andre ord endnu to kørere, der er realistiske F1-kandidater og ikke så langt fra målet. Og det er, indtil nu, uden Team Danmark støtte."

XT  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk