Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
12.12.2002
 Fiorano test - onsdag
 Barcelona test - onsdag
 Endnu en Formel 1 kører til IRL
 Kommer Formel 1 tilbage til Long Beach?
 
11.12.2002
 Orange ude af Formel 1
 Nu bliver Mild Seven forbudt
 Fiorano test - tirdag
 Vi kæmper bedst med ryggen mod muren
 

Hop til top12.12.2002

Fiorano test - onsdag

Mens Luca Badoer testede i Barcelona, så var teamets anden testkører, Luciano Burti, i aktion hjemme på Fiorano banen.

Det var 3. dag i træk at Burti testede, og der var tale om test af elektroniske detaljer til F2003'eren.
Testen foregik i en F2002 model (chassis nr. 221), Burti kørte i alt 89 omgange på den næsten 3 kilometer lange bane, og dagens bedste tid blev 0:58,414.

Burti fortsætter i dag Ferrari's testprogram, men denne gang på Mugello banen.

AN  


Hop til top
Barcelona test - onsdag

I går startede den første af tre dages test på Circuit de Catalunya for både Sauber og Ferrari teamne, og det var ikke overraskende Ferrari der var hurtigste racer på banen.

Dagens test blev en blandet fornøjelse for de tre kørere der deltog i onsdagens testkørsel, om formiddagen kom der lidt byger og derfor var banen våd og glat, hvorimod den om eftermiddagen tørrede op, og dermed gav bedre betingelser for kørerne.

For Sauber teamet var både Nick Heidfeld og Heinz-Harald Frentzen på banen, og de testede begge nye støddæmpere samt aerodynamiske tiltag på Sauber racerne samtidig med at de kørte dæk test for Bridgestone.

Heinz-Harald Frentzen udtalte efter testen:
"Vi havde ikke forventet fugtigt føre i dag, men vi fik det bedst mulige ud af forholdene, og takket være stabiliteten i racerne, så fik vi samlet en mængde data."

Nick Heidfeld tilføjede:
"Jeg havde lidt feber i formiddags, og følte mig derfor ikke godt tilpas i raceren, men i eftermiddags var det væk, og jeg føler mig nu klar til resten af testen.

For Ferrari teamet var det teamets "gamle" testkører, Luca Badoer, der var på banen, og han havde en travl dag, hvor han testede i to F2002 modeller.
Han kørte 71 omgange med chassis nr. 217 og yderligere 25 omgange i chassis nr. 220.
Også hos Ferrari stod den på dæk test samtidig med at Badoer også testede nye elektroniske komponenter.

Onsdagens tider på Circuit de Catalunya:
Plac.KørerTeamTidOmg.
1Luca BadoerFerrari1:19,14896
2Heinz-Harald FrentzenSauber1:20,35183
3Nick HeidfeldSauber1:20,88224

Testkørslerne fortsætter i dag, hvor Sauber igen har både Heinz-Harald Frentzen og Nick Heidfeld på banen, for Ferrari teamet bliver det Rubens Barrichello og Luca Badoer der skal på banen.

AN  


Hop til top
Endnu en Formel 1 kører til IRL

Kun et par dage efter at det blev oplyst at Toranosuke Takagi skiftede til IRL serien, så kom nyheden om at endnu en japansk tidligere Formel 1 kører også skifter over til IRL.

Aguri Suzuki der trak sig tilbage som aktiv kører i 1995, skal ikke selv køre i IRL raceren. Hans involvering i sporten sker ved at hans firma, Super Aguri Company, fusionerer med Fernández Racing, og dermed skabes teamet Super Aguri Fernández Racing.

Det nye team stiller til start i 2003 med en Dallara racer udstyret med Honda motor og Firestone dæk, og hovedsponsoren bliver Panasonic ARTA.
Teamet får base i Indianapolis, og det bliver Tom Anderson fra Fernández Racing der skal stå for driften og ledelsen af teamet, samtidig med at John Dick, fra Blair Racing, er hyret som race engineer.

Til at køre deres racer har Super Aguri Fernández Racing skrevet kontrakt med den tidligere Toyota Atlantic kører Roger Yasukawa.
25 årige Yasukawa kommer fra Los Angeles, han blev i 1999 Barber Dodge Pro Series Rookie of the Year, og han fortsatte i denne klasse frem til 2001 hvor han blev nummer fire i mesterskabet.
I 2002 har han kørt udvalgte løb i Toyota Atlantic serien, hvor han tre gange har været på podiet, og sluttede mesterskabet på en 10. plads.

AN  


Hop til top
Kommer Formel 1 tilbage til Long Beach?

Tjaa, teknisk set sker det faktisk i den kommende sæson.
Et af opvisnings løbene ved CART løbet på Long Beach i 2003, vil blive kørt med historiske Formel 1 biler.
Long Beach afholdte 8 Formel 1 Grand Prix'er i perioden 1976 til 1982, og det er hovedsageligt biler fra den periode som vil komme til start.

Her i blandt kan nævnes Mario Andretti's Lotus 79, Gilles Villeneuve's Ferrari 312T5 fra 1980, Keke Rosberg's Williams FW08C fra 1983 og Niki Lauda's Ferrari 312T2 fra 1977.

Der er foreningen Historic Grand Prix som i dag tæller 65 medlemmer, som har bud ind på dette arrangement, og nu kommer de flotte gamle biler altså ud og rulle igen.

HVJ  


 

Hop til top11.12.2002

Orange ude af Formel 1

Telegiganten Orange er ude af Formel 1. Kontrakten med Arrows er udløbet og bliver ikke forlænget. Orange trækker sig fra Formel 1 i denne omgang.

Orange har været hovedsponsor for Arrows i 3 år. Kontrakten udløb efter det sidste Grand Prix i år. Orange har meddelt at man ikke forlænger med Arrows, heller ikke selv om teamet måske genopstår. Årsagen skal nok ses i at Orange som flere andre televirksomheder har meget ondt i økonomien. Der er kraftige røde tal på bundlinien. Således har den franske stat besluttet at yde støtte til Orange.

"Orange havde en kontrakt på 3 år med Arrows, og den kontrakt udløb efter det sidste Grand Prix i år. Selvom at sponsoratet har været en stor succes for Orange, har vi ingen planer om at forny kontrakten, eller at forsætte vores deltagelse i Formel 1."

Sådan lyder beskeden fra Orange's markedsføringsdirektør.

Arrows har som bekendt store vanskeligheder pt. Retssager for at få opgjort boet, forsøg på at komme med i feltet næste år og retssager anlagt af investorer med Morgan Grenfell er hverdagskost i øjeblikket. Og heller ikke selv om at Arrows måske skulle få plads i feltet i 2003 eller 2004, er der ingen planer for Orange om at gå ind som sponsor igen.

"Orange har ingen igangværende planer med Arrows Grand Prix International og har ingen kendskab til teamets planer for 2003."

Sådan lyder det fra Orange nu hvor sponsoratet med Arrows altså er færdigt. Orange har travlt med selv at komme på fode igen økonomisk.

PDL  


Hop til top
Nu bliver Mild Seven forbudt

EU har gjort det igen. Man har vedtaget en ny lov som igen rammer motorsporten. Nu må man ikke reklamere med "mild" og "light" cigaretter.

EU har igen ramt motorsporten og dermed også sponsorerne i bl.a. Formel 1 med en ny lov. Når man reklamerer for tobak, må man ikke reklamere med "mild" og "light" i forbindelse med reklamerne. Det rammer især Renault, som har det japanske tobaksmærke Mild Seven som hovedsponsor. Japan Tobacco som ejer Mild Seven må dermed sammen med Renault se om man kan reklamere for mærket på en anden måde eller et af firmaets andre mærker, Camel og Winston. Det er begge mærker som har været eller er kendt i motorsport. Marlboro Light må der dermed heller ikke reklameres for. Specielt de to mærker har haft stor succes med deres sponsorering og markedsføring via motorsporten. Salget er steget markant meget igennem sponsoreringsperioden.

Det har endda været forslag fremme om at når der reklameres for tobak, skal der samtidigt være en advarsel for tobakken på reklamerne. Ligesom vi ser det på bl.a. cigaretpakkerne i Danmark. I hvert fald må de teams som endnu har tobaksfirmaer som sponsorer til at finde alternative måder at reklamere på indtil det kommende totale forbud mod tobaksreklamer træder i kraft.

PDL  


Hop til top
Fiorano test - tirdag

Mens det var et snevejr der hindrede en del af testen mandag, så måtte man selv i gang med den store haveslange tirsdag. Banen i Fiorano blev kunstigt vandet!

Dermed fik Burti chancen for at teste Bridgestones regnvejrsdæk. Det blev til 61 omgange på hjemmebanen. I dag fortsætter Burti sit arbejde hjemme på Fiorano, mens Badoer sendes til Barcelona for at teste.

Testtider fra Fiorano, tirsdag den 10. december 2002

Nr.KørerTeamBedste tidOmg.
1.Luciano BurtiFerrari1:04,72861

BB  


Hop til top
Vi kæmper bedst med ryggen mod muren

Der har det sidste halve år være mange spekulationer vedr. Jordan teamet økonomiske situation, og dermed teamet chance for at overleve i det vi en gang kaldte motorsportens fornemste klasse.

Spekulationer har fået nyt liv efter at den engelske avis The Daily Telegraph har citeret teamet ejer Eddie Jordan for at sige:
”Jordan operer 100 gange bedre med ryggen mod muren.”
Udtalelsen fortæller med alt tydelighed hvor trængt det sympatiske team er i den nuværende situation, og selv om Eddie Jordan er fortrøstningsfuld med hensyn til den kommende sæson, så er der grund til at nære bekymring, ikke bare for Jordan teamet, men også for Formel 1 sporten som helhed.


"Jordan kæmper 100 gange bedre med ryggen mod muren” - udtaler team chef Eddie Jordan.
(Foto: C.S. Grand Prix Research)

Man kunne godt få det indtryk at valget af teamet anden køre er af vital betydning for teamet overlevelse, hvilket kunne spore os ind på hvem der skal gøre Giancarlo Fisichella følgeskab i den kommende sæson. Blandt de seneste meldinger er budskabet om at Jordan teamet har taget kontakt til Enrique Bernoldi, som efter Arrows teamets formodede kollaps er blevet ledig på markedet. Brasilianeren Enrique Bernoldi er i sig selv ikke den profil som Jordan teamet normalt ville have i sin målgruppe. Men brasilianeren har en meget attraktiv sponsorpakke med i bagagen fra energi drikken ”Red Bull” som på det seneste har udvist et meget stor engagement inden for motorsporten.

Rygter siger at Bernoldi vil bringe et beløb svarende til op i mod 8 millioner pund med sig, og selv om det langt fra kan lukke huldet på de godt 15 millioner pund som er det forventet tab af sponsoratet af DHL er vurderet til, så vil det sikkert betyde at Jordan teamet er sikret overlevelse gennem 2003 sæsonen.

Blandt til de øvrige kandidater til det eftertragtede sæde er stadig Takuma Sato, Filipe Massa og Eddie Irvine. Hvad angår Takuma Sato, så har teamet officielt meddelt at de stadig arbejder på en løsning som vil gøre det muligt for Japaneren at forsætte i Jordan teamet, men som det ser ud lige for øjeblikket så er det småt med Japanske investorer, og japanerens kandidatur bliver mere og mere tvivlsomt, selv om hans manager gør alt hvad der står i hans magt for at for at holde muligheden åben.

Filipe Massa er og bliver det mest reelle bud. Problemet er at Massa ikke ser ud til at have de store penge med sig, hvilket tale imod Massa kandidatur, men også Massa manager har flere gange proklameret at Massa med sikkerhed skal køre for Jordan teamet i næste sæson. Hvis valget falder må Massa, så kunne det faktisk indikerer at Jordan teamet taler sandt når de siger at 2003 sæsonen er sikret, med mindre at Massa har eller snart finder en egnet sponsor som er villig til at ryste op med et sted mellem 8 -10 millioner pund, uden at de på forhånd kan se hvad de får for pengene.

Sidste mulighed hedder Eddie Irvine, men det har været sparsomt med reaktioner fra Benson & Hedges og intet tyder på at de ønsker at øge deres engagement i Jordan teamet. Så de reelle kandidater må være Massa, Bernoldi og Sato selv om japanerens kandidatur begynder at smuldre med tiden.

STOP PRESS
Endnu en kører melder sig som interesseret i den ledige plads i Jordan's Grand Prix team.
Det er den tidligere Arrows og Jaguar kører, Pedro de la Rosa, som nu tilkendegiver at han er klar til at køre for Jordan teamet ved siden af Giancarlo Fisichella i 2003 sæsonen.
Og hvis Pedro de la Rosa stadig kan komme med Repsol sponsoratet i ryggen, så kunne han sagtens blive en attraktiv kører for teamet, der pt har lidt ondt i økonomien.

Desuden er nu også rygtes at den tidligere Minardi kører, Alex Yoong, også har henvendt sig til Jordan angående en plads i 2003!

CS  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk