Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
12.12.2009
 Fælles præsentation af 2010 feltet
 
11.12.2009
 Nyt pointsystem på vej i Formel 1
 Mercedes Grand Prix navnet godkendt
 Måske ændringer i Formel 1 kalenderen
 

Hop til top12.12.2009

Fælles præsentation af 2010 feltet

Formula One Teams Association - også kendt som FOTA - har lanceret en helt ny ide. Man vil arbejde henimod at foretage en fælles præsentation af 2010 Formel 1 feltet. Går alt vel, vil det ske henover den sidste weekend i januar. Ideen er opstået som et led i at spare penge. Der er tidligere set meget dyre og overdådige præsentationer af biler og kørere, men det er slut nu på grund af finanskrisen.

Der var stor enighed om på et møde hos FOTA i torsdags i Monaco, at man skulle lave en fælles præsentation af Formel 1 feltet denne gang. På den måde vil alle kunne spare en masse penge i disse finans krisetider.

Der er dog mindst et team som ikke vil præsentere noget denne weekend. Det er det nye Lotus F1 team, som faktisk allerede har meldt ud at de tidligst har deres bil klar i februar måned.

PDL  


 

Hop til top11.12.2009

Nyt pointsystem på vej i Formel 1

Ved gårsdagens møde i Monaco fremlagde 'F1 Commission' et forslag til et nyt pointsystem til Formel 1 verdensmesterskabet, eller rettere blev der fremlangt et kendt pointsystem, for det er nøjagtig magen til det der benyttes i Moto GP klasserne.

Udover at det hidtidige pointsystem er meget udskældt, er der også en anden grund til at fremkomme med et nyt forslag på nuværende tidspunkt.
I 2010 bliver Formel 1 feltet det største siden 1995, og med det nye pointsystem bliver der point til flere kørere end i det hidtidige system.

Point fordelingen er sådan i øjeblikket at der er point til de 8 bedst placerede kørere. Med det nu foreslåede system bliver der point til de 10 bedste placerede kørere, samtidig med at pointforskellen mellem topplaceringerne bliver større, hvilket på sigt skulle kunne eliminere, eller i alle tilfælde minimere, 'fedteri-kørsel'.

Piontfordeling:
Plac. Nuværende Forslag
1. 10 25
2. 8 20
3. 6 15
4. 5 10
5. 4 8
6. 3 6
7. 2 5
8. 1 3
9. 2
10. 1

Hvis 'World Motor Sport Council' godkender forslaget, er det planen at det nye pointsystem skal træde i kraft i 2010.

AN  


Hop til top
Mercedes Grand Prix navnet godkendt

Som et af punkterne på Formula 1 Commission mødet i går i Monaco, blev det godkendt at Mercedes Benz koncernen må benytte navnet Mercedes Grand Prix (Mercedes GP) på deres Formel 1 team fra og med 2010 sæsonen.
Navne ændringen fra Brawn GP til Mercedes Grand Prix blev vedtaget med med samtlige Formula 1 Commission deltagernes stemmer.

Da Mercedes Benz opkøbte Brawn GP teamet, ønskede de at ændre navnet til Mercedes Grand Prix (Mercedes GP), men det kunne der på dette tidspunkt ikke gives tilladelse til, den tilladelse kom altså så i går.

Tilladelsen er lidt historisk, da det 'nye' Mercedes Grand Prix team ikke betragtes som et nyt team, men derimod 'blot' som Brawn GP med et nyt navn.
Det betyder at Mercedes Grand Prix fortsætter der hvor Brawn GP slap i forhold til FIA. Dermed får Mercedes Grand Prix teamet i 2010 den andel af indtægterne som Brawn GP teamet har optjent retten til i løbet af denne sæson.

En talsmand fra FIA udtaler:
"dette er et engangstilfælde, der udelukkende skyldes Mercedes Benz lange involvering inden for Formel 1 Grand Prix sporten."

AN  


Hop til top
Måske ændringer i Formel 1 kalenderen

Selv om FIA allerede har præsenteret Formel 1 Grand Prix kalenderen for 2010 sæsonen, og den dermed også er godkendt af samtlige de berørte baner, ser det nu alligevel ud som om der kan komme en ændring på tale.
Den endelige afgørelse træffes i dag på World Motor Sport Council møde.

Grunden til at der måske kommer en ændring i kalenderen, er at arrangørene af Abu Dhabi Grand Prix på Yas Marina Circuit er blevet tildelt 2010 sæsonens næst sidste løb, som er planlagt til at blive kørt den 31. oktober.

Chefen for Yas Marina Circuit - Richard Cregan - ønsker at bytte løbsdato med Brasiliens Grand Pris den 14. november, således at de igen kommer til at afholde sæsonfinalen.

Hvis de to parter kan blive enige om at bytte løbsdatoerne, vil det efter en godkendelse i 'The Formula 1 Commission' kunne blive vedtaget ved World Motor Sport Council mødet i dag.

AN  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk