Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
13.12.2001
 Sato "smugtræner"
 
11.12.2001
 Prost med 3 tilbud
 Bernie Ecclestone advarer GPWC
 

Hop til top13.12.2001

Sato "smugtræner"

Japaneren Takuma Sato, der i år vandt det Engelske Formel 3 Mesterskab og som næste sæson skal køre for Jordan Grand Prix i Formel 1, har i denne uge testet på Interlagos banen i Brasilien.

Da der i øjeblikket er testforbud i Formel 1 så deltog Sato i en Formel 3 test på Interlagos hvor han kørte i en Cesario Formula Dallara F3 racer.
Formålet med testen var at give Sato lidt kendskab til en af de Formel 1 baner som han ikke tidligere har kørt på.

Tirsdag kørte Sato i alt 86 omgange = 370,5 km, og det er mere end distancen til et Formel 1 Grand Prix på denne bane.
Hans bedste tid blev 1:33,79, hvilket er ca. et sekund langsommere end Joao Paulo de Oliveira kørte i en tilsvarende racer i sidste uge. Til sammenligning så er denne tid ca. 18 sekunder langsommere end den hurtigste omgang i løbet i år, den blev i øvrigt sat af Ralf Schumacher.

AN  


 

Hop til top11.12.2001

Prost med 3 tilbud

Alain Prost teamchef i det hårdt trængte Prost Grand Prix team, som måtte lide den tort at gå i betalingsstandsning for ca. 14 dage siden, sidder i øjeblikket med tre tilbud på hånden.

Spørgsmålet er nu om Alain Prost kan blive enige med en eller måske flere af disse interesserede parter, som i følge teamets pressekontakt Virginie Papin er:
Saudi Prince Al Waleed
Canada's Vector Motorsport
Interbrew's Philip de Laey

Hvis det skulle lykkes for Prost at finde en løsning med en eller flere af disse parter, så melder de næste spørgsmål sig straks:
1 - Kan teamet overhovedet nå at blive klar til Australiens Grand Prix i marts måned?
2 - Hvilke motorere skal teamet køre med. 3 - Hvem skal køre i teamets to racere?

Det letteste spørgsmål at besvarer må være nummer to, da teamet har en forhåndsaftale med Ferrari om levering af motorere, men det er selvfølgelig et spørgsmål om hvor mange penge der er til rådighed, da disse Ferrari motore ikke er billige.

Så selv om Prost får styr på økonomien, så er deres trængsler bestemt ikke ovre.

AN  


Hop til top
Bernie Ecclestone advarer GPWC

Bernie Ecclestone som alle vist kender, har løftet den store pegefinger over for GPWC, sammenslutningen af de store bilfabrikker.

Bernie Ecclestone advarer de store bilfabrikker, BMW, Daimler/Chrysler, Fiat (Ferrari), Renault og Ford, om deres planer om at indføre en ny Formel 1 serie. Bernie Ecclestone advarer om at de ikke vil tjene nær så mange penge på sporten som de gør i dag. Og allerede nu kan de faktisk miste indtjening. I hvert fald ifølge Bernie Ecclestone.

En af de store grunde til at de fem ovennævnte bilfabrikker vil lancere deres egen serie, er selvfølgelig penge. Det drejer sig bl.a. om penge fra tv-rettighederne. SLEC som i dag styrer mediepengene er ejet af Bernie Ecclestone med 25% og Kirch mediekoncernen med 75%. Og da Kirch har aktiemajoriteten er det dem der har magten. Kirch har længe haft på tale internt om at vil indføre pay-per-view. Det kommer til at koste SLEC mange penge og dermed mister alle teams penge fra den pulje som de får fordelt penge fra. Bl.a. derfor er GPWC blevet etableret. Serien vil dog først starte når den nuværende Concorde aftale udløber.

Det Bernie Ecclestone advarer GPWC om mht. penge lige nu er tab af sponsorindtægter. Ifølge Bernie Ecclestone har flere større sponsorer allerede nu reageret på offentliggørelsen af GPWC's planer. Stiller sponsorerne deres investeringer i bero allerede nu, er der færre penge til alle teams og dermed Formel 1 generelt. Men også på længere sigt, altså når Concorde aftalen udløber frygter Bernie Ecclestone at det kommer til at koste penge. Og det gælder alle. GPWC har forhandlet med Kirch om tv-rettighederne, men endnu er der ikke opnået noget resultat. "Striden" gælder stadig pay-per-view. Det vil GPWC under ingen omstændigheder have indført. Beslutter Kirch sig for det må der findes andre mediekoncerner som vil satse på den nye serie. Og det kan betyde færre penge til GPWC og for så vidt også den nuværende Formel 1 serie.

Bernie Ecclestone:
"Sponsorerne er ikke glade i øjeblikket, de revurderer deres kontrakter og deres engagement. Jeg har bedt dem om at afvente situationen og se hvad der sker. De har engageret dem i Formel 1 fordi det har været rentabelt fordi Formel 1 altid har været stabilt, og alle aftaler bliver overholdt. Hvis alle disse store sponsorer er væk en dag, bliver det meget svært at få dem tilbage igen."

Bernie Ecclestone advarer direkte GPWC om et meget stort tab af penge, og afslører i den anledning hvor meget alle teams får fra SLEC.
"Det er nogle detaljer de har overset. Hvad de ikke ser er at de 50% de får fra SLEC i øjeblikket, er meget mere end de 100% de vil få hvis de selv står for det hele. Jeg stiller spørgsmål ved det hele. Det har taget dem 2 år at nå så langt som de er. De har et selskab hvor der ikke er noget. De er kommet med flere ukorrekte informationer. Jeg mener, folk ønsker ikke at vinde et ordinært atletikstævne, de vil vinde de Olympiske Lege."

Måske har Bernie Ecclestone ret. Hvad ingen ved er hvilke aftaler GPWC arbejder hen i mod at få. GPWC har sat en bestyrelse sammen som i første omgang får den overordnede ledelse. Ok, det har måske taget 2 år, men når første en struktur er dannet begynder tingene at ske hurtigere. Måske får Ecclestone ret. Det er ikke sikkert at GPWC vil tjene penge på deres forehavende de første år. Hvis det ellers bliver ført ud i livet. Men der er endnu lang tid til Concorde aftalen udløber. Måske får GPWC sat tingene rigtigt i system og har en konkurrencedygtig serie klar til den tid, samt også et økonomisk grundlag.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk