Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
13.12.2002
 Salo - Da Matta får det svært
 Barcelona test - torsdag
 Jerez test - torsdag
 Mugello test - torsdag
 
12.12.2002
 Fiorano test - onsdag
 Barcelona test - onsdag
 Endnu en Formel 1 kører til IRL
 Kommer Formel 1 tilbage til Long Beach?
 

Hop til top13.12.2002

Salo - Da Matta får det svært

Den afgåede Toyota-kører, Mika Salo er sikker på at teamets nytilkomne kører, brasilianeren Cristiano da Matta får det meget svært med at falde til - både i teamet og i sporten.

Begge kørere blev droppet af teamet for i stedet at kaste sig over Olivier Panis og det nye brasilianske hotshot. "Jeg tror at Panis kan håndtere det, fordi han har masser af erfaring fra andre teams. Men jeg tror stadig at da Matta vil komme til at kæmpe. Da han testede for os i sommers, kørte han den samme dag som Allan, og der var han to sekunder langsommre. Og Paul Ricard er den nemmeste bane i verden!" udtaler finnen der ikke har gjort sig klar hvad han nu vil i 2003.

Samtidig er Salo mere end glad for at han ikke længere er hos Toyota - han tror ikke på de kan komme fremad, så selvom han måske nok inderst inde er noget knotten over ikke at være i teamet er han også lettet. Cristiano da Matta er den femte kører som kommer til Formel 1 efter succes i CART - Michael Andretti var hos McLaren i 1993 uden den store succes, Jacques Villeneuve kom til Williams i 1996 og vandt efter to år VM-titlen, Alessandro Zanardi kom til i 1999 men fik på ingen måde succes hos det hårdtprøvede Williams-team. Montoya er siden kommet til - igen hos Williams og klarer sig pænt - nu bliver det så spændende at se om hvor da Matta skal placeres.

BB  


Hop til top
Barcelona test - torsdag

Fire kørere var ude på Circuit de Catalunya i gårsdagens testkørsler, to for Sauber og to for Ferrari, og da dagen var omme var det Luca Badoer dr var hurtigst.

Sauber teamet havde delt deres testprogram således at Nick Heidfeld testede støddæmpere, og Heinz-Harald Frentzen testede nye aerodynamiske tiltag til 2003 modellen.

For Ferrari teamet var det Rubens Barrichello og Luca Badoer der testede. Og for begge køreres vedkomne drejede det sig om test af elektroniske komponenter samt dæktest.

Torsdagens tider fra Barcelona:
Plac.KørerTeamTidOmg
1Luca BadoerFerrari1:18,20681
2Rubens BarrichelloFerrari1:18,71021
3Nick HeidfeldSauber1:19,99350
4Heinz-Harald FrentzenSauber1:20,37853

Testkørslerne fortsætter i dag.

AN  


Hop til top
Jerez test - torsdag

På den første testdag på spanske Jerez, var det den lokale helt Renault køreren Fernando Alonso, der satte dagens bedste tid.

Mild Seven Renault F1 teamet har planlagt at køre fire dage på Jerez i denne omgang, og testen foregår i med to racere, dels en R202 model og dels en hybrid racer baseret på R202 modelle, men udstyret med et helt nyt affjerdingssystem.
Tosrdag kørte Alonso i Hybrid raceren, og han kørte 63 problemfri omgange på banen, og Jarno Trulli kørte i R202 raceren.

Williams teamet testede dagen igennem dæk for Michelin, og her var det Ralf Schumacher der stod for indsatsen, og han fik kørt 81 omgange.

Ud over Renault og Williams, så var også McLaren og Jaguar på Jerez i går, og de to team stod for hver en omgang "røde flag", da deres racere stoppede ude midt på banen.

Torsdagens tider på Jerez:
Plac.KørerTeamTidOmg.
1Fernando AlonsoRenault1:21,78271
2Alexander WurzMcLaren1:21,86848
3Ralf SchumacherWilliams1:21,87281
4Kimi RaikkonenMcLaren1:22,42444
5Antonio PizzoniaJaguar1:22,42487
6Jarnu TrulliRenaultAN  


Hop til top
Mugello test - torsdag

Syv omgange - det var hvad Ferrari's testkører, Luciani Burti, fik kørt i går på Mugello banen i Italien, så kom regnen og satte en stopper for videre kørsel.

I løbet af de syv omgange, nåde Burti at køre en bedste tid på 1:42,776, før det skybruds lignende regnvejr brød løs.
Test kørslerne på Mugello genoptages i dag.

AN  


 

Hop til top12.12.2002

Fiorano test - onsdag

Mens Luca Badoer testede i Barcelona, så var teamets anden testkører, Luciano Burti, i aktion hjemme på Fiorano banen.

Det var 3. dag i træk at Burti testede, og der var tale om test af elektroniske detaljer til F2003'eren.
Testen foregik i en F2002 model (chassis nr. 221), Burti kørte i alt 89 omgange på den næsten 3 kilometer lange bane, og dagens bedste tid blev 0:58,414.

Burti fortsætter i dag Ferrari's testprogram, men denne gang på Mugello banen.

AN  


Hop til top
Barcelona test - onsdag

I går startede den første af tre dages test på Circuit de Catalunya for både Sauber og Ferrari teamne, og det var ikke overraskende Ferrari der var hurtigste racer på banen.

Dagens test blev en blandet fornøjelse for de tre kørere der deltog i onsdagens testkørsel, om formiddagen kom der lidt byger og derfor var banen våd og glat, hvorimod den om eftermiddagen tørrede op, og dermed gav bedre betingelser for kørerne.

For Sauber teamet var både Nick Heidfeld og Heinz-Harald Frentzen på banen, og de testede begge nye støddæmpere samt aerodynamiske tiltag på Sauber racerne samtidig med at de kørte dæk test for Bridgestone.

Heinz-Harald Frentzen udtalte efter testen:
"Vi havde ikke forventet fugtigt føre i dag, men vi fik det bedst mulige ud af forholdene, og takket være stabiliteten i racerne, så fik vi samlet en mængde data."

Nick Heidfeld tilføjede:
"Jeg havde lidt feber i formiddags, og følte mig derfor ikke godt tilpas i raceren, men i eftermiddags var det væk, og jeg føler mig nu klar til resten af testen.

For Ferrari teamet var det teamets "gamle" testkører, Luca Badoer, der var på banen, og han havde en travl dag, hvor han testede i to F2002 modeller.
Han kørte 71 omgange med chassis nr. 217 og yderligere 25 omgange i chassis nr. 220.
Også hos Ferrari stod den på dæk test samtidig med at Badoer også testede nye elektroniske komponenter.

Onsdagens tider på Circuit de Catalunya:
Plac.KørerTeamTidOmg.
1Luca BadoerFerrari1:19,14896
2Heinz-Harald FrentzenSauber1:20,35183
3Nick HeidfeldSauber1:20,88224

Testkørslerne fortsætter i dag, hvor Sauber igen har både Heinz-Harald Frentzen og Nick Heidfeld på banen, for Ferrari teamet bliver det Rubens Barrichello og Luca Badoer der skal på banen.

AN  


Hop til top
Endnu en Formel 1 kører til IRL

Kun et par dage efter at det blev oplyst at Toranosuke Takagi skiftede til IRL serien, så kom nyheden om at endnu en japansk tidligere Formel 1 kører også skifter over til IRL.

Aguri Suzuki der trak sig tilbage som aktiv kører i 1995, skal ikke selv køre i IRL raceren. Hans involvering i sporten sker ved at hans firma, Super Aguri Company, fusionerer med Fernández Racing, og dermed skabes teamet Super Aguri Fernández Racing.

Det nye team stiller til start i 2003 med en Dallara racer udstyret med Honda motor og Firestone dæk, og hovedsponsoren bliver Panasonic ARTA.
Teamet får base i Indianapolis, og det bliver Tom Anderson fra Fernández Racing der skal stå for driften og ledelsen af teamet, samtidig med at John Dick, fra Blair Racing, er hyret som race engineer.

Til at køre deres racer har Super Aguri Fernández Racing skrevet kontrakt med den tidligere Toyota Atlantic kører Roger Yasukawa.
25 årige Yasukawa kommer fra Los Angeles, han blev i 1999 Barber Dodge Pro Series Rookie of the Year, og han fortsatte i denne klasse frem til 2001 hvor han blev nummer fire i mesterskabet.
I 2002 har han kørt udvalgte løb i Toyota Atlantic serien, hvor han tre gange har været på podiet, og sluttede mesterskabet på en 10. plads.

AN  


Hop til top
Kommer Formel 1 tilbage til Long Beach?

Tjaa, teknisk set sker det faktisk i den kommende sæson.
Et af opvisnings løbene ved CART løbet på Long Beach i 2003, vil blive kørt med historiske Formel 1 biler.
Long Beach afholdte 8 Formel 1 Grand Prix'er i perioden 1976 til 1982, og det er hovedsageligt biler fra den periode som vil komme til start.

Her i blandt kan nævnes Mario Andretti's Lotus 79, Gilles Villeneuve's Ferrari 312T5 fra 1980, Keke Rosberg's Williams FW08C fra 1983 og Niki Lauda's Ferrari 312T2 fra 1977.

Der er foreningen Historic Grand Prix som i dag tæller 65 medlemmer, som har bud ind på dette arrangement, og nu kommer de flotte gamle biler altså ud og rulle igen.

HVJ  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk