Renault har allerede en hovedsponsor klar. Det er Japan Tobacco som markedsfører cigaretmærket Mild Seven. Der har allerede været rygter om hvilken farve Renault teamet skal være i næste sæson. Og selvom intet er endnu blevet offentliggjort af teamet, så tror de fleste at man vil forsætte de farver man brugte i 80erne, nemlig gul, hvid og sort.
Mild Seven har været fast sponsor hos Benetton teamet siden 1994, og vil også være at finde på Renaults racer næste år, men det er sandsynligt at logoet vil ændre farve fra blå til sort.
Allerede mens Alonso kørte for det lille Minardi team lagde Renault folkene mærke til ham, og da det blev tid til kontraktforhandlingerne, så sikrede de sig den tidligere Go Kart verdens mester.
I første omgang er Alonso blevet sikret en plads som testkører i teamet i 2002 sæsonen, men han er blevet stillet i udsigt at han kan blive den kører der skal afløse Jenson Button i 2003 sæsonen.
Alons testede tidligere for Renault teamet, og efter testen udtalte Pat Symonds:
Normalt får kørerne ikke lov til at køre lange stints i testkørsler, men med Alonso gjorde jeg en undtagelse og lod ham køre 20 omgange, og de tider han leverede var meget konstante. Jeg kan fortælle at denne unge mand er meget god."
De nyeste rygter gåt på at Frentzen og Arrows underskriver en kontrakt allerede inden jul, og hvis han gør det, så bliver det på bekostning af Jos Verstappen der så må forlade teamet.
Arrows teamet har allerede skrevet kontrakt med Enrique Bernoldi for den kommende sæson.
Men Frentzen sættes også stadig i forbindelse med det skrantende Prost team, som han hørte for i den sidste del af sæsonen efter at være blevet fyret fra Jordan teamet.
Et andet tredie team der er ude efter Frentzen i øjeblikket er Minardi, som med teamejer Paul Stoddart som en stor foretaler for Frentsen, også er et seriøst bud på en plads for 2002 sæsonen.
Da der i øjeblikket er testforbud i Formel 1 så deltog Sato i en Formel 3 test på Interlagos hvor han kørte i en Cesario Formula Dallara F3 racer.
Formålet med testen var at give Sato lidt kendskab til en af de Formel 1 baner som han ikke tidligere har kørt på.
Tirsdag kørte Sato i alt 86 omgange = 370,5 km, og det er mere end distancen til et Formel 1 Grand Prix på denne bane.
Hans bedste tid blev 1:33,79, hvilket er ca. et sekund langsommere end Joao Paulo de Oliveira kørte i en tilsvarende racer i sidste uge. Til sammenligning så er denne tid ca. 18 sekunder langsommere end den hurtigste omgang i løbet i år, den blev i øvrigt sat af Ralf Schumacher.