Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
14.12.2003
 Ændringer på Circuit de Catalunya
 Minardi tilfredse med Del Monte´s test
 
13.12.2003
 Silverstone får nyt pitområde
 Senna mindes på Imola
 Fiorano test - fredag
 

Hop til top14.12.2003

Ændringer på Circuit de Catalunya

Der bliver i øjeblikket lavet ændringer på Circuit de Catalunya, bl.a. bliver La Caixa svinget ved stadionsektionen lavet om.

De som har været på Circuit de Catalunya i de seneste år, har set banen for sidste gang i dens nuværende udformning. Det lyder lidt drastisk, men er måske ikke så galt endda. Et af de sidste sving "La Caixa" er i øjeblikket ved at blive ændret. Svinget der er tale om "La Caixa", kommer ved afslutningen af den bagerste langside. I stedet for det lange, noget vanskelige sving, bliver der nu 2 sving ud af ændringen. Bremsepunktet til svinget bliver flyttet, og i stedet for et langt sving, kommer der nu et skarpt venstresving, efterfulgt af en kort lige strækning, og endnu et venstresving. Dermed bliver der kortere tid til at forberede sig til det efterfølgende højresving hvor G og H tribunerne er. Ændringen får betydning for Formel 1, hvor man fra og med 2004 skal køre på det nye stykke. Det gamle stykke bibeholdes til andre klasser.

Ydermere får ca. 500 m af start/mål langsiden ny asfalt. Visse steder på langsiden er banen rimelig ujævn. Noget andet som også bliver ændret er, at Repsol broen som fører til L og M tribunerne, den skal simpelthen renoveres. Også murene ved Repsol og Seat svingene får en tur. De bliver flyttet lidt længere tilbage og opføres i en mere sikker udgave.

Det igangværende arbejde ventes afsluttet i midt i januar måned. For at vende tilbage til "La Caixa" så er det i det område at Motorsportsrejser normalt har sine medrejsende tilskuere placeret. Undertegnede havde billet i dette område i 2003, og det er et sted der absolut kan anbefales. Der er en glimrende oversigt over hele afsnittet, hvor man også kan følge bilerne i de to sidste sving inden star/mål langsiden. Ikke alle kørere har storetåen helt fremme i skoen inden de kører ind i det sidste sving. Det er noget af det man kan opleve i netop denne sektion. Godt set af Motorsportsrejser som arrangerer rejser til Formel 1 og Le Mans blandt meget andet.

PDL  


Hop til top
Minardi tilfredse med Del Monte´s test

Onsdag og torsdag testede Minardi teamet på Vallelunga banen uden for Rom i Italien, og her var de specielt imponerede over Fabrizio Del Monte's indsats.

Fabrizio Del Monte blev i år nummer to i Formel 3000 Euroserien, hvor han stillede op for GP Racing.
Og testen var netop kommet istand på grund af at Minardi og GP Racing har et stort samarbejde.

Desværre for Fabrizio Del Monte så var hele onsdagen præget af regnvejr, og dette gentog sig delvist igen om torsdagen.
Men som han blev mere og mere fortrolig med Minardi raceren, så kørte han stabile tider med jævne forbedringer af tiderne dagene igennem, noget som helt klar gjorde stort indtryk på Minardi folkene.
Onsdag kørte Fabrizio 22 omgange med en bedste tid på 1:15,120, torsdag kørte han 11 omgange og her blev hans bedste tid 1:07,194.
På intet tidspunkt under de to dages test tørrede banen helt op!

Giovanni Minardi udtalte efter testen:
"Dette var uden tvivl en positiv test for Fabrizio. Og selv om forholdene under testen var meget svære, så kunne han hele tiden forbedre sine tider, og her viste han moden kørsel samt stor teknisk forståelse. Og netop disse to egenskaber kan måske bringe han ind i Formel 1 hurtigere end ellers forventet."

Netop den sidste bemærkning kunne tolkes hen i retning af at Fabrizio Del Monte måske skal køre/eller teste for Minardi teamet i 2004 sæsonen.

AN  


 

Hop til top13.12.2003

Silverstone får nyt pitområde

Silverstone får nyt pitområde, hvilket har været tiltrængt i mange år. Nu sker det endelig. Ombygningen skal være færdig inden det engelske GP 2005.

Langt om længe bliver pitområdet opgraderet på Silverstone. De sidste aftaler er ved at blive indgået og underskrevet. Når ombygningen er færdig, står Silverstone med større chance for at beholde sit Grand Prix. Det engelske Grand Prix har ellers ofte været anset som et af de Grand Prix'er der godt kunne ryge ud af kalenderen.

Andrew Valler, banens direktør:
"Vi er tæt på at kan færdiggøre alle detaljer, og jeg er overbevist om at vi kan nå til enighed."

Investeringerne kommer primært fra BRDC og fra den engelske regering. Man havde oprindeligt planlagt at flytte pitfaciliteterne til langsiden efter Clubs Corner, men det bliver ikke gennemført med de nye planer. Arbejdet forventes at starte straks efter næste års Grand Prix.

PDL  


Hop til top
Senna mindes på Imola

Selvom billederne fra Tamburellokurven på Imola stadig står klart, har et årti snart passeret siden den blodige weekend på Imola. Til næste års Grand Prix mindes ikonet Senna gennem ti dage.

Til maj næste år er det ti år siden Ayrton Senna blev dræbt i ulykken på Imola. Arrangørerne af San Marinos Grand Prix vil mindes den tredobbelte verdensmester gennem en ti dage lang hyldest. Hyldesten vil foregå i dagene omkring Grand Prixet, som skal afholdes den 23.-25. april 2004, og vil slutte den 2. maj.

Arrangørerne vil mindes den tragiske weekend, hvor også Roland Ratzenberger omkom, ved blandt andet at arrangere en fodboldkamp mellem Brasiliens tidligere verdensstjerner og Grand Prix-cirkusets fodboldtalenter, som Michael Schumacher og Giancarlo Fisichella. Derudover vil der også være paradekørsel af de biler, som Senna kørte gennem sin ti år lange karriere.

Senna debuterede i det brasilianske Grand Prix den 25. marts 1984 for Toleman og nåede i sin karriere at vinde tre verdensmesterskaber, alle i McLaren, vinde 41 Grand Prix'er af 162 og sætte pole position i 65 af dem.

Ulykkerne på Imola førte til de skrappe sikkerhedskrav, både på biler og baner, som vi ser i dag. Michael Schumacher overtog til en vis grad det ambassadørarbejde for kørernes sikkerhed, som Senna satte en ære i at gøre.

BS  


Hop til top
Fiorano test - fredag

Fredag var tredje og sidste testdag på Fiorano banen i denne omgang, og igen var det Luciano Burti der sad i Ferrari raceren.

Burti der kørte både i en F2003-GA samt en F2002 model, var eneste kører på banen.
Fredagens testkørsel med de to racere var dedikeret til dæktest for Bridgestone samt test af nye elektroniske komponenter.

Det blev til ialt 105 omgange på Fiorano for Burti i går, heraf var de 12 af dem på det korte layout.
De 34 af omgangene blev kørt i F2002 modellen og de resterende 71 i F2003-GA modellen.
Dagens bedste tid blev 0:58,594.

Dette var Ferrari teamets sidste testdag i år.

AN  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk