Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
14.12.2009
 Lotus offentliggør kørere
 
13.12.2009
 Ayrton Senna verdens bedste Formel 1 kører
 Martin Whitmarsh ny formand for FOTA
 

Hop til top14.12.2009

Lotus offentliggør kørere

Lotus F1 teamet har i dag afsløret hvem der skal køre for teamet i 2010. Som beretninger afslørede i sidste uge, så virkede det til at Jarno Trulli skulle have det ene af de to sæder. Det viste sig at være rigtigt. Det andet sæde for Heikki Kovalainen som indehaver, mens rollen som reserve-testkører tildeles den lokale Fairuz Fauzy. Jarno Trulli får dermed også muligheden for at samarbejde med den samme designer for tredje gang.

Lotus F1 teamet har i dag afsløret hvilke kører der er kommet på kontrakt hos teamet. For Jarno Trullis vedkommende bliver det tredje gang at han skal samarbejde med designeren Gary Anderson. De to har tidligere arbejdet sammen hos Renault og Toyota.


Jarno Trulli til Lotus F1
(Foto: Toyota F1)

Heikki Kovalainen blev vel nærmest overflødig hos McLaren efter at man skrev kontrakt med verdensmesteren Jenson Button. Fairuz Fauzy har ikke den store Formel 1 erfaring bortset fra testarbejde hos det daværende Spyker team. Hans race erfaring kommer fra henholdsvis GP2, A1GP og WSR serierne.


Heikki Kovalainen følger Jarno Trulli til Lotus F1
(Foto: McLaren Media)

Præsentationen af kørerne blev foretaget i Malaysia af den malaysiske sportsminister, Ahmad Shabery Cheek, der ved præsentationen fremhævede Lotus F1 teamet for at benytte sig af lokal arbejdskraft i det omfang det er muligt. Lotus F1 er et af de fire nye teams i Formel 1 i næste sæson. I første omgang er målsætningen at være det bedste teams ud af de fire nye teams.

Det blev endvidere afsløret at det gamle Lotus logo stadigvæk vil være på bilerne. Dog bliver det frisket noget op, men det vil stadigvæk være genkendeligt for alle Lotus fans især.

PDL  


 

Hop til top13.12.2009

Ayrton Senna verdens bedste Formel 1 kører

En afstemning blandt 217 nulevende Grand Prix kørere har givet det resultat at afdøde Ayrton Senna blev stemt ind som verdens bedste Formel 1 kører gennem tiderne.
Afstemningen viste også at 2 af de 3 kørere i top 3 kommer fra det sydamerikanske kontinent. Ikke overraskende blev Michael Schumacher nr. 2 og legenden Juan Manuel Fangio nr. 3.

217 nulevende Grand Prix kørere har alle afgivet en top 10 liste for hvem de mener er verdens bedste Formel 1 kører. Dermed undgår man den evige diskussion om hvem der er den bedste. Ved at bede de 217 kørere om selv at lave deres egen personlige liste, og så lave en sammentælling af listerne efterfølgende, er man kommet ud over diskussionen.

Det har således været de mest kompetente mennesker man har haft til at lave udvælgelsen. At de mange racefans rundt omkring i verdenen så kan være uenige, er en helt anden sag.

PDL  


Hop til top
Martin Whitmarsh ny formand for FOTA

Da Luca di Montezemolo fornylig trådte tilbage som bestyrelsesformand for teamsammenslutningen FOTA, skulle man finde nye emner.
På et møde hos FOTA i torsdags i Monaco, blev der så lavet afstemning, og valget faldt på McLaren teamchefen Martin Whitmarsh som nu også kan titulere sig som bestyrelsesformand for FOTA.

Luca di Montezemolo er ikke længere bestyrelsesformand for FOTA. Han trådte tilbage da hans valgperiode ophørte. I stedet har FOTA valgt Martin Whitmarsh som afløser for Luca di Montezemolo.

Der var også andre personer på valg. Red Bull Racings teamchef, Christian Horner, blev valgt som formand for den sportslige arbejdsgruppe under FOTA, mens Mercedes GP teamchefen Ross Brawn blev genvalgt til posten som formand for tekniske arbejdsgruppe.

Der blev også drøftet andre ting på mødet i Monaco. Der er således store planer om at lave en fælles præsentation af de deltagende teams biler. En foreløbig dato er sat til den sidste weekend i januar og skal efter planen finde sted i Valencia i Spanien.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk