Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
14.12.2010
 VW åben for Formel 1 igen
 Force India kørerne på plads i denne uge?
 
12.12.2010
 Hispania Racing Team endnu en gang i problemer
 

Hop til top14.12.2010

VW åben for Formel 1 igen

Volkswagen har været meget i medierne vedrørende mulig deltagelse i Formel 1 i de senere år. Og nok en gang åbner Volkswagen op for en mulig deltagelse.
Det er i hvert fald hvad den tidligere topkørere og nu VW repræsentant, Hans Joachim Stuck, ytrer sig om til de tyske medier.
Han mener at det nye motorreglement der gælder fra 2013 kan være interessant for Volkswagen.

Så er de med, så er de ikke med, så er de interesserede men trækker sig alligevel. Der har været mange historier om en mulig VW indsats i Formel 1 i de senere år, men endnu er det ikke blevet til noget. Og måske heller ikke denne gang.

Da FIA forleden fastslog at i 2013, ja der skal Formel 1 bilerne køre med 1,6 liters 4 cylindrede turbo-motorer, var der straks flere der igen tænkte på VW koncernen. Og hvorfor ikke?

Koncernen er allerede med i flere løbsserier under de forskellige navne som er medlemmer af koncernens bilfamilie. Et par af dem vil, hvis VW engagementet forsætter, anvende tilsvarende motorer i deres løbsserier. Men der er alligevel et stykke vej til Formel 1.

Hans Joachim Stuck siger dog at VW med det nye motorreglement bekræftet, igen vil overveje en mulig deltagelse, og bliver det til noget, så er det kun som motorleverandør. VW er dog glade for ændringen for V8 motorerne som der køres med i dag, vil man ikke røre ved.

PDL  


Hop til top
Force India kørerne på plads i denne uge?

Den ny kronede DTM mester Mercedes Benz køreren Paul di Resta sætter nu trumf på, og vil i denne uge have et møde med Force India teamet, hvor hans rolle i teamet til den kommende sæson skal afgøres.
I 2010 sæsonen fungerede Paul di Resta, sideløbende med deltagelsen i DTM serien, som Force India teamets test- og reservekører, og det er denne plads han nu håber på at få opgraderet til en fast plads i Formel 1 feltet.

Paul di Resta's manager Anthony Hamilton ser optimistisk frem til denne uges møde med Force India teamet:
"Der har intet negativt være at sige omkring Paul di Resta's indsat i 2010. Han har gjort et godt arbejde, og teamet holder af ham. Han er mester og en vinder type" - udtaler Anthony Hamilton.

Men nu er det jo ikke kun Paul di Resta der er interesseret i at komme til at køre for Force India teamet i 2011, og bland konkurrenterne til pladserne i deres to racere er der flere gode navne.
Det regnes son sandsynligt at den ene plads går til Adrian Sutil, og det betyder at Paul di Resta er i kamp med blandt andet Nicolas Hülkenberg og Vitantonio Liuzzi om den anden plads.

AN  


 

Hop til top12.12.2010

Hispania Racing Team endnu en gang i problemer

Fra det spanske forlyder det at en af 2010 debutanterne i Formel 1, Hispania Racing Team, endnu en gang er i store økonomiske problemer.
Det er ikke lykkedes for den tidligere Telefonica chef mm. Juan Villalonga at tilføre kapital nok til teamets forsatte drift. Onde tunger mener allerede nu at teamet er eller vil blive sat til salg.

Den økonomiske krise kradser forsat i Hispania teamet. Trods et fornuftigt tiltag med at få den tidligere Telefonica chef Juan Villalonga til at skaffe flere penge til teamet, så er det ikke lykkedes, eller i hvert fald langt fra nok.

Teamets situation er også blevet yderligere forværret af at et samarbejde med Toyota fuldstændigt er gået i vasken. Her var det også det økonomiske der gjorde udslaget for Toyota der ikke ville vente på betaling.


Forsvinder disse biler i eller inden 2011 sæsonen starter?
(Foto: Hispania Racing)

Hvad har Hispania teamet af muligheder rent praktisk? Ikke mange. Faktisk kæmper man så meget med at finde penge til at forsætte med det nuværende Dallara chassis som ikke fik nogen opgraderinger i 2010 sæsonen, og som er nødvendigt hvis teamet skal overleve den genindførte kvalifikationsregel i 2011. Det er 107 % reglen der igen kommer i spil.

I værste fald har Hispania ingenting. Faktisk kun Cosworth motorer og de kommer ingen steder uden et chassis. Faktisk har Cosworth også været efter Hispania teamet grundet manglende betalinger. Noget tyder dog på at dette er bragt i orden.

Colin Kolles har da heller ikke specielt travlt med at annoncere nye kørere. For nylig udtalte han at det ikke har noget hastværk i og med at sidste frist for dette er 3 dage inden sæsonstarten. I år har teamet anvendt 4 kørere, Bruno Senna, Karun Chandhok, Sakon Yamamoto og Christian Klien der alle har måttet spytte i kassen for at få lov til at køre.

Det kan være at 2011 feltet kommer til at mangle et team når sæsonen går i gang. Haves - Formel 1 team. Ønskes - penge og rigtigt mange af dem.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk