Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
15.12.1997
 Tom K får ny chance i Minardi
 Overraskende udvikling hos Tyrrell?
 
7.12.1997
 Testprogram for december og januar
 

Hop til top15.12.1997

Tom K får ny chance i Minardi

Tom Kristensen, som i starten af december testede for Minardi, får en ny chance for at gøre Jan Magnussen selskab i formel 1. Efter den første test efterlod Tom Kristensen så godt et indtryk, at Minardi har bedt ham teste bilen endnu engang på banen i Barcelona. Nøjagtig hvornår den nye test finder sted er endnu ikke helt klart.


Hop til top
Overraskende udvikling hos Tyrrell?

Som en afleder af BAT's overtagelse af Tyrrell og lanceringen af British American Racing i 1999 forlyder det, at Tyrrell i 1998 ændrer den forventede kører line-up. Overraskende er det, at ændringen kommer til at gå ud over Tora Takagi, som i stedet bliver testkører for Tyrrell og BAR, som starter sine test i august 1998.

Den nye chef hos BAR, Craig Pollack, har talt varmt for Jean-Christophe Boullion, mens Bob og Ken Tyrrell i stedet har ønsket Jos Verstappen som førstekører. I følge kilder tæt på holdet skulle man nu være nået frem til et kompromis, som indebærer at både Bouillion og Verstappen kommer til at køre, mens Takagi bliver testkører. Med til at underbygge historien er, at Tora Takagi endnu ikke er blevet registreret hos FIA som holdets officielle kører i 1998.
 

Hop til top7.12.1997

Testprogram for december og januar

Det foreløbige program for tests i december og januar er angivet nedenfor. Ikke alle datoer er endeligt bekræftet, så der kan forekomme ændringer.

DECEMBER 1997

9.-12. Barcelona: Tyrrell, Jordan, McLaren m.fl..
10.-12. Fiorano, Italien: Ferrari
16.-17. Silverstone: Shakedown med den ny Benetton B198
16.-19. Le Castellete, Frankrig: Ubekræftet
16.-19. Barcelona: Tyrrell, McLaren og Stewart

JANUAR 1998

8.-10. Fiorano, Italien: Shakedown med den ny Ferrari
12.-16. Silverstone: Tyrrell, Williams, Benetton, Stewart og Arrows.
20.-23. Silverstone: Formentlig Tyrrell, Stewart og Arrows

 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk