Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
15.12.2000
 Rolig dag i Valencia
 Schumacher skal levere to mesterskaber mere
 Mika Hakkinen agter at vinde igen i år 2001
 Hvad skal barnet hedde?
 M. Schumacher - VM ændrer mit liv
 Pantano ville ikke binde sig til Prost
 Michelin går nye veje
 Williams tilfredse med test
 Jordan og internetverden
 Spansk-fransk redning?
 Barcelona test - Benetton front
 Valencia test - Coulthard hurtigst
 
14.12.2000
 Prost - Hævn over pressen
 Ralf - Store problemer med Michelin
 Går Prost også efter en ung kører?
 Verstappen tilbage
 Småproblemer for Williams
 Talenter lægger planer
 Jordan vil slå BAR
 Minardi arbejder videre
 Alonso ny Benetton-testkører?
 Salo opereret
 

Hop til top15.12.2000

Rolig dag i Valencia

Det var en meget rolig dag i Valencia. McLaren pakkede sammen i går aftes, og det gjorde at Rubens Barrichello havde færre rivaler til at sætte dagens bedste tid.

Brasilianeren satte tiden 1:14,96 og det var kun Frentzen som kom tæt på den tid. Rubens Barrichello havde en lang arbejdsdag på syv timer, der dog kun udmøntede sig i 61 omgange. Frentzen brugte dagen til at evaluere dæk, mens Zonta fik til opgave at teste elektronik. Blandt andet testede han også en fuldautomatisk gearkasse... Teams'ene tror vist på at det ikke kun bliver traction control der frigives!

Pedro de la Rosa overtog styringen af Arrows test. Spanieren kørte 52 omgange i raceren der anvendte en Asiatech-motor. Dermed kom endnu en test til en ende, men der er flere tests i næste uge hvor der testes i Barcelona og sidst på ugen i Portugal på Estoril-banen nær Lisabon.

Testtider fra Valencia, fredag den 15. december 2000

Nr.KørerTeamBedste tidOmg.
1.Rubens BarrichelloFerrari1:14,9661
2.H.-H. FrentzenJordan-Honda1:15,0569
3.Pedro de la RosaArrows-Asiatech1:15,1952
4.Ricardo ZontaJordan-Honda1:15,3374


Rubens Barrichello sluttede på toppen i Valencia

BB  


Hop til top
Schumacher skal levere to mesterskaber mere

Der bliver stillet nogle store krav og forventninger til Michael Schumacher. Hvis det står til Luca di Montezemolo, skal tyskeren sikre yderligere to mesterskaber.

Som en af verdens bedste - hvis ikke den bedste - bør han kunne hive to mesterskaber i land i 2001 og 2002, inden hans kontrakt med Ferrari udløber. "Jeg kan virkelig godt lide Michael, og jeg vil gøre alt for at vores samarbejde fortsætter efter at hans kontrakt udløber i 2002. Han er den bedste kører jeg nogen sinde har set, og jeg forventer at han vinder kørernes mesterskab de kommende to sæsoner," siger di Montezemolo forventningsfuldt.


Ferrari-præsidenten har store forventninger til Schumacher

Godt nok har Schumacher sikret Ferrari et længe ventet mesterskab, men de varme følelser mellem fans og tyskeren, er ikke så store. Men det er di Montezemolo ligeglad med - han skal blot have en hurtig kører. "Det vigtigste for mig er at Schumacher er korrekt, kører hurtigt og er tæt på teamet og vinder løb. Jeg er ligeglad med om hvilken effekt han har på andre folk, og om han lader til at være arrogant eller ej," mener Ferrari præsidenten.

BB  


Hop til top
Mika Hakkinen agter at vinde igen i år 2001

Mika Hakkinen advare den nye verdensmester Michael Schumacher, ved at sige at han ikke skal regne med at han vinder næste års verdensmesterskab.

Mika Hakkinen er citeret for at sige ”I år vil jeg være 110 % klar når sæsonen starter, både fysisk og mentalt. At jeg ikke vandt årets mesterskab ærgre mig endnu, men jeg er næsten kommet over det. Men jeg har det sådan, at når jeg sætter mig ned i raceren, så vil jeg vinde, og ikke bare nøjes ned en 2. plads. I år vil vi koncentrere os endnu mere om selve løbene, da det er her man skal vinde mesterskabet. Angående de nye tiltag på raceren kan jeg sige så meget, at vi har fået et bedre chassis, og bedre motor, og jeg er sikker på at vi ikke får lige så mange tekniske problemer som vi havde sidste år.”

BKP  


Hop til top
Hvad skal barnet hedde?

I sidste uge fødte Erja Hakkinen en søn, og det var Erja og Mikas første barn.

Formiddags avisen "The Age" i Melbourne, skriver at forældrene skulle kalde barnet Albert, da barnet blev født præcist 9 måneder efter løbet i Albert Park, som blev kørt d. 12 marts.

Personligt , så tror jeg ikke at barnet kommer til at hedde Albert, men hvem ved.


'Skal han hedde Albert? Hvad med Jose Carlos?'

BKP  


Hop til top
M. Schumacher - VM ændrer mit liv

Verdensmesteren Michael Schumacher mener at han har ændret sig, efter at han vandt mesterskabet for kørere, med Ferrari som ikke havde vundet den titel i 21 år.

Michael Schumacher som kom til Ferrari teamet i 1996, og som sluttede som nr. 2 i 1997 og 1998, indrømmer at han er blevet en mere afslappet person, og han mener at det skyldes at hans drøm endelig er gået i opfyldelse.

” Selvfølgelig har mesterskabet ikke ændret mit liv uden for banen. Mit familieliv er præcist det samme som det altid har været, og det er min måde at køre på også. Mine børn er ligeglad med om jeg er verdensmester, eller om jeg ikke er verdensmester. Der hvor jeg kan mærke forskel, er inde i mig selv, jeg er meget mere afslappet.”

Michael Schumacher afholder sig fra at teste hele december, da han for nyligt er blevet opereret i højre ben, hvor man har fjernet de sidste skruer og stifter, efter ulykken på Silverstone sidste år.

Michael Schumacher humper stadigvæk lidt, men mener at han vil være i topform når han skal til at teste i slutningen af januar.
Det eneste han er ked af, er at han ikke kan spille forbold.

BKP  


Hop til top
Pantano ville ikke binde sig til Prost

Prost mangler stadig at beslutte hvem, der bliver Jean Alesis teamkammerat i 2001. Der gættes på, at der på teamets liste står fire navne: Enrique Bernoldi, Oriol Serviá, Antonio Pizzonia og Giorgio Pantano. De to førstnævnte har testet med teamet på Barcelona. Pantano skulle også have testet sammen med brasilianeren og spanieren, men hans deltagelse blev i sidste øjeblik aflyst.

Grunden skulle ifølge rygterne være, at Prost forlangte, at Pantano underskrev en langtidskontrakt med teamet. Da han afslog, måtte Bernoldi og Serviá teste uden den unge kører fra tysk F3. Det vides ikke om Pantano får en anden test med teamet, og man kan slette endnu et navn fra Prosts liste.

CBA  


Hop til top
Michelin går nye veje

Hvis Williams ender længere tilbage i mesterskabet i 2001, er det ikke BMW’s skyld. Den tyske motorleverandør har øjensynligt ikke særlig stor tillid til teamets franske dækleverandør, Michelin. De skal nok blive en fordel engang – men det kan tage tid. "Vi havde en fantastisk første sæson og vi har tydeligvis opnået resultater, der var bedre end hvad vi forventede,” fortæller Gerhard Berger, der er BMW’s ansigt udad til. "Næste skridt er tydeligvis at komme fremad, men jeg tror, at det bliver sværere for os at slutte på en tredjeplads næste sæson. Vi er i tvivl om dækkene. Vi ved ikke hvor lang tid det vil tage Michelin at blive klar, og Jordan og BAR for eksempel vil blive langt stærkere. Stabilitet vil være nøglen for Michelin, og jeg tror ikke at det vil komme i de første løb, vi er nødt til at vente. Men jeg har tiltro til, at det vil fungere godt med deres teknologi og ideer.”

En af disse ideer har resulteret i en ny teknik, der tillader Michelin at producere friske dæk på en halv time i en lastbil ved GP’erne. Konkurrenten Bridgestone bedømmer denne produktionsmetode til at mindst firdoble omkostningerne, men hos Michelin mener man, at der er muligheder i opfindelsen. "Vi vil arbejde dag og nat, hvis det er nødvendigt,” forsikrer Pierre Dupasquier.

CBA  


Hop til top
Williams tilfredse med test

Williams måtte finde sig i at stå efter Benetton i tidstabellerne, da tosdagens test var til ende. Teamet havde dog en god afslutning på sin tredagestest på Catalunya-banen, hvor de arbejdede på dæk- og motorudvikling. Når de d. 19. denne måned tager til nabolandet Portugal er det chassis’et det drejer sig om i endnu en tredagestest på Estoril.

"Jeg havde en god dag. Det var en skam, at min banetid blev afbrudt af to røde flag netop, som vi var på nye dæk, og det forhindrede mig i at få det bedste ud af dem” fortalte Juan Pablo Montoya om sin dag, hvor han kørte 83 omgange og satte tredjebedste tid, 1:22.016. ”Bortset fra det, fuldførte vi nogle længere ture og kombineret med min ustandseligt voksende kendskab til bilen, er jeg meget tilfreds med resultaterne fra de tre sidste dage.”


Juan Pablo Montoya var tilfreds med de tre dage i Barcelona

Marc Genes bedste tid var 1:22.372, ikke meget dårligere end Montoyas tid. Da Ralf Schumacher måtte holde sengen på grund af influenza, testede Gene både sin egne og Schumachers bil på de 65 omgange. "Vi har arbejdet ganske succesfuldt med forskellige områder i de tre sidste dage, og jeg er opmuntret af hvad vi har opnået,” sagde Gene bagefter. ”Dagen i dag blev brugt på dækudvikling, og jeg må sige Michelin-gummiet er blevet bedre siden testen i sidste uge på Jerez. Vi fortsatte også med motorudvikling og arbejdede også med set-up. Fordi jeg har prøvet Ralfs bil og min egen, har jeg fået et godt indtryk af 2000-motoren overfor den nye 2001 V10. Den nye motor er bestemt godt på vej.”

Lederen af Williams’ testteam Tim Newtons kommentarer afspejlede også teamets tilfredshed. "Vi opnåede at få kørt over 2184km, og alt i alt er vi tilfredse med hvad vi har lært, især om dækkene og den nye 2001-motor. Vi forventer Ralf kommer sig hurtigt oven på sin uheldige influenza-virus. Det vil tillade os at holde en tre-chassis-testprogram i Estoril næste uge," fortalte han.

CBA  


Hop til top
Jordan og internetverden

Jordan har indgået en samarbejdsaftale med World of Internet AG, som gør internetfirmaet til en partner hos Jordan, sammen med at de bliver sponsor for teamet. Aftalen gælder for tre år.

World of Internet vil blandt andet arbejde for at udvide og forbedre teamets e-services og e-business strategi. "Vi er glade for at byde World of Internet velkommen og ser frem til at implementere vores e-business strategi i samarbejde med dem," forklarer Eddie Jordan.

Aftalen markerer også at Jordan tiltaler det tyske marked i stor stil. Jordan har allerede Deutsche Post som sponsor og nu udvides der også med World of Internet. Med i aftalen hører også at det skal være sjovt. "Vi vil ikke glemme at vi skal have det sjovt," siger Patrick D. Cowden, formand for World of Internet.

BB  


Hop til top
Spansk-fransk redning?

Det lader til at Minardi bliver reddet af en større Middelhavskonstellation. Et italiensk team der bliver købt af Mecachrome med Renault i baggrunden og får placeret en spansk kører i teamet.

Minardi har ellers fået lovning på at de kan køre med Fords gamle motorer, men nu tyder meget på at Flavio Briatore og Mecachrome har andre planer - nemlig at købe sig ind i teamet for at placere unge kørere der. Første skud på stammen bliver i givet fald spanieren Fernando Alonso. At der vitterlig er noget om snakken, ses af at både Benetton og Minardi lægger op til at Alonso alene tester for at sikre sig en superlicens. Det er næppe blot for sjov at de kører den test!


Er Minardi på vej ud af mørket?

"Alonso tester for Benetton, som er gået med til at give ham nogle kilometer for at få en superlicens. Da vi ikke kan teste i øjeblikket, lader Benetton ham teste med dem," siger en talsmand fra Minardi. Altså Alonso bliver kørt i stilling af Benetton til en sæson hos Minardi. Med i den aftale følger så også Mecachrome der køber sig ind. Men det vil Giancarlo Minardi ikke kommentere. "Jeg vil ikke kommentere de rapporter, indtil forhandlingerne som vi er indblandet i er endelige. Det er dog helt sikkert at Minardi starter sæsonen 2001," siger teamchefen efter at den italienske avis Gazzetta dello Sport havde rapporteret om den nye redningsplan.

Såfremt Minardi får en aftale i stand, kommer de meget vel til at køre en Supertec-motor som vi har kendt i 2000. Mecachrome har stået bag udviklingen af de motorer som vi de seneste år har kendt som Supertec.

En afklaring om en fremtidig italiensk/fransk/spansk alliance ventes inden jul.

BB  


Hop til top
Barcelona test - Benetton front

Der blev dømt ren Benetton-front under sidstedagen af testen i Barcelona, hvor hele Michelin flokken har været samlet. Dagen bød på mange positive overraskelser.

Jenson Button tog teten ved at sætte den hurtigste tid. Men hvad der var mere overraskende, var at Fernando Alonso kørte så flot. Han satte næstbedste tid – indenfor 2/10 efter Buttons bedste tid. Mon ikke Briatore har set nok til at ville give spanieren pladsen hos Minardi? Han har nu opnået rigeligt med kilometer til at få en superlicens, så meget tyder på at Alonso bliver en ny spanier i Formel 1.

De to unge Benetton-kørere var et godt stykke foran Williams-kørerne, Montoya og Gene. "Jeg er meget glad for resultatet i disse tre dage," siger Montoya. Marc Gene fik Ralf Schumachers racer, da tyskeren var for syg til at køre med. "Vi har fortsat med motorudviklingen, og også arbejdet med set-up. Den nye motor klarer sig rigtig godt," siger Gene.

Dagen blev også brugt til at evaluere nye kørere. Andre Lotterer fik debut for Jaguar, og kørte en tid der lå meget tæt på deres nye faste grand prix-kører, Luciano Burti. Tyskeren fik dermed en fornem debut. Prost testede med Jean Alesi, men gav også plads til et par nye kørere. Oriol Servia og Armant Xavier fik chancen hos Prost, hvor det var Servia der klarede sig bedst. Testen markerede også sidste dag med Peugeot. De har kørt deres sidste kilometer, og nu vender Prost tilbage med Ferrari som motorleverandør.

Testtider fra Barcelona – torsdag den 14. december 2000

Nr.KørerTeamBedste tidOmg.
1.Jenson ButtonBenetton-Renault1:21,2049
2.Fernando AlonsoBenetton-Renault1:21,4834
3.Juan Pablo MontoyaWilliams-BMW1:22,0168
4.Marc GeneWilliams-BMWBB  


Hop til top
Valencia test - Coulthard hurtigst

David Coulthard havde en travl dag i Valencia. Mere end 100 omgange nåede skotten ud på i dagens test. Han satte endvidere den bedste tid for anden dag i træk i en tid der var lidt bedre end i går.

Rubens Barrichello fandt sig til rette på den snævre bane, og satte den næsthurtigste tid. "Valencia er en interessant bane set fra en teknikers synsvinkel, og den ligner et par baner i kalenderen – og jeg vil ikke afvise muligheden for at vende tilbage hertil i fremtiden," siger Luigi Mazzola, der er baneingeniør hos Ferrari.

Alexander Wurz fulgte godt op på formen fra i går, ved at sætte 3. bedste tid i McLarens hybridracer. De to Jordan-racere var også i aktion med Frentzen og Zonta som testere. Frentzen testede dæk, mens Zonta skulle arbejde på opsætning. Dog opstod der sidst på dagen problemer med Honda-motoren, hvilket hindrede brasilianeren i at teste ændringer på baghjulsophænget. Derudover var der også en Arrows på banen. Jos Verstappen kørte mange kilometer i udviklingsraceren, der endvidere også havde en Asiatech-motor ilagt. 92 omgange blev det til i dag for hollænderen.


Coulthard var hurtigst i Valencia

Testen i Valencia slutter i morgen.

Testtider fra Valencia, torsdag den 14. december 2000

Nr.KørerTeamBedste tidOmg.
1.David CoulthardMcLaren-Mercedes1:14,69101
2.Rubens BarrichelloFerrari1:14,8584
3.Alexander WurzMcLaren-Mercedes1:15,0864
4.H.-H. FrentzenJordan-Honda1:15,3078
5.Jos Verstappen
BB  


 

Hop til top14.12.2000

Prost - Hævn over pressen

Alain Prost har givet den franske presse skylden for at hans team er blevet så svækket som det er blevet. Alle de mange teorier imod teamet og teamchefen har været underminerende mener den tidligere verdensmester.

Ikke et eneste point var teamet i stand til at skrabe sammen. Store problemer med raceren og ikke mindst en dårlig holdbarhed, gjorde at teamet slet ikke slog igennem. Resultatet har været at flere sponsorer flygter væk - blandt andet mister teamet Gauloises som hovedsponsor. "Jeg har været en skydeskive," siger han direkte. "Der var virkelig et ønske om at genere mig, og det er noget som jeg ikke kan acceptere. Om jeg vil lade nogle advokater se på det? Jeg har overvejet det..." siger han bittert.

Der har igennem hele 2000 været mange rygter om hvordan det vil gå for teamet. Især har der været stor usikkerhed om fremtiden for teamet efter at Peugeot trak sig ud. Prost vil derfor have hævn. "Hvis er hurtige i 2001, så vil jeg tillade mig selv at sige nogle ting som ikke alle vil kunne lide at høre," siger han advarende - og han er virkelig vred. "Jeg vil aldrig glemme - og vil aldrig tilgive!" Den franske presse får tørt på...

BB  


Hop til top
Ralf - Store problemer med Michelin

Der er bekymrede miner hos Williams. Alt er nemlig ikke helt så godt som det burde. De nye dæk som teamet skal bruge i 2001 er ikke helt perfekte.

Ralf Schumacher har indrømmet at der var problemer med dækkene under stortesten på Jerez. "Vi havde store dækproblemer i sidste uge og det er tydeligt at vi har meget arbejde at gøre. De nye dæk er meget anderledes og i øjeblikket er de ikke så gode som sidste års Bridgestone-dæk," siger tyskeren.

Derfor forventer teamet at der meget vel kan gå et halvt år inden de for alvor kan gøre sig gældende. "Vi vil gerne slutte som nummer 3 gen, men denne gang tættere på de to første. Vi skal indhentet afstanden til McLaren og Ferrari, men jeg tror det bliver hårdere for os i næste sæson at blive nummer 3," vurderer Gerhard Berger. Han stiller især spørgsmålstegn ved Michelin-dækkene. "Det helt store spørgsmål er dækkene. Vi ved ikke hvor lang tid Michelin skal bruge på at blive klar, mens Jordan og BAR vil være meget stærkere," siger han om de nærmeste konkurrenter.

Helt sort ser Berger dog ikke på fremtiden. Efterhånden som Michelin får større erfaring vil de blive bedre og kunne sende teamet fremad mod sejre.

BB  


Hop til top
Går Prost også efter en ung kører?

Det lader til at Formel 1-sporten i 2001 får tilført mange nye ansigter. Der er nu kun tre ledige pladser tilbage i feltet - to hos Minardi og et hos Prost. Arrows forventes at beholde deres kørere, selvom intet er officielt.

Meget tyder på at Prost-teamet følger den efterhånden gængse trend - at tage unge kørere. Fordelen ved det: de koster ikke så meget, og kan trække nye sponsorer til - og ikke mindst: de får meget opmærksomhed i pressen! Derfor leder Prost-teamet med lys og lygte efter en kører ved siden af Jean Alesi der sandsynligvis kører sin sidste sæson. Teamet tester blandt andet Enrique Bernoldi og spanieren Oriol Servia der har kørt i den amerikanske CART-serie, og som i 1999 sejrede i Indy Light. Som en sidebemærkning kan det nævnes at Oriol i CART har fået støtte af Telefonica, men da det spanske teleselskab alligevel trækker sig ud af Formel 1, er det tvivlsomt om det taler til Oriols fordel.

Andre bud til sædet er Giorgio Pantano og Antonio Pizzonia har også været nævnt.

BB  


Hop til top
Verstappen tilbage

Jos Verstappen er kommet sig ovenpå en forkølelse, og vendte tilbage i aktion for Arrows under teamets test i Valencia.

Dagens test blev brugt til at teste dæk samt at udvikle nye dele og systemer til den kommende A22-model. 65 omgange fik hollænderen kørt dagen igennem, men det var ikke en dag uden problemer. Ophænget blev bøjet i et mindre spin, og derudover var der problemer med en benzinlækage. Dagens bedste tid til hollænderen lød på 1:16,05.

BB  


Hop til top
Småproblemer for Williams

Testdagen i Barcelona var ikke helt optimal for Williams. Ralf Schumacher kørte hurtige tider, men er blevet forkølet undervejs. Derudover fik testkører Marc Gene tekniske problemer med raceren.

Ralf Schumacher får derfor kun en enkelt dag i Barcelona, da han hellere vil tage hjem for at pleje sin sygdom. "Jeg kunne ikke gennemføre det planlagte program i dag, da jeg måtte forlade banen på grund af en forkølelse," forklarer tyskeren. Nu regner han med at tage et par sygedage inden han igen skal teste på Estoril en gang i næste uge.

Juan Pablo Montoya var glad for at være blevet lidt hurtigere, men var stadig langsommere end Ralf Schumacher. "Jeg satte min hurtigste omgang til morgen på et par nye dæk. Raceren føltes meget godt balanceret og vi gennemførte med succes nogle længere stræk om eftermiddagen. Jeg bliver mere og mere justeret til raceren og jeg er glad for at have forbedret mine omgangstider i forhold til i går," siger Montoya.

Derimod var det en svær dag for Marc Gene. "Vi havde nogle problemer til morgen med den nye V10'er og det forhindrede mig i at lave flere end 3 eller fire omgange i træk," forklarer spanieren. Han sprang over i Ralf Schumachers racer da tyskeren forlod banen på grund af sygdom, og det var en stor oplevelse for ham at udføre det vigtige udviklingsarbejde. Dr. Werner Laurenz forklarer at BMW nu har fundet et svagt punkt i raceren. "VI har fundet det svage punkt og det førte os til at stoppe op og skifte den nye V10-motor. Vi har nu en ny motor i Marcs racer og vi er sikre på at problemet er blevet løst," forklarer Laurenz.

BB  


Hop til top
Talenter lægger planer

Jenson Button og Kimi Raikkonen har sat en bølge i gang i de lavere klasser, hvis deltagere nok sjældent har været så ambitiøse som i disse tider. Anthony Davidson, der går fra Formel Ford til britisk Formel 3, har allerede fået foden inden for i F1-verdenen som testkører for BAR. "Rick Gorne og Craig Pollock har stor tillid til mig, og jeg ved, at jeg vil være i stand til at betale dem tilbage. Raikkonen og Jenson Button har begge bevist, at hvis man har evnerne, kan man komme i gang i F1 temmelig hurtigt, og jeg vil følge i deres fodspor,” fortæller han. Men Anthony Davidson må hellere skynde sig. Han er ’allerede’ enogtyve…

Lewis Hamilton er kun femten år. Han vandt det europæiske gokart-mesterskab i år, og selvom han ikke ser sig selv i F1 de første seks-syv år, er han ikke i tvivl om, at han nok skal ende der en dag. Hans karriere er tilsyneladende planlagt i detaljer: "Når jeg er færdig med gokart, vil vi spørge Ron Dennis, hvor vi skal hen, og vi vil følge hans beslutning. Han har fortalt mig, at han ikke ønsker, at jeg skal være den yngste kører i F1 eller den slags, men at han ønsker, at jeg skal udvikle mig og gøre fremskridt, når jeg er klar. Hvis det tager mig seks eller syv, er det ikke noget problem. Der er ingen ide i at springe klasserne over, hvis man ikke er klar. Jenson var meget heldig ved at springe fra F3 til F1, men jeg vil hellere blive i F3 to år. På den anden side, så hvis jeg gør det, som Jenson gjorde i F3, så vil jeg rykke op under alle omstændigheder. Der er ingen ide i at blive i en klasse, hvis man er den beviste vinder. For tiden ser jeg min vej starte i Formel Ford eller Formel Renault og derfra via F3 og F3000 til F1."

CBA  


Hop til top
Jordan vil slå BAR

Klistermærkerne med Hondas logo på Jordan-racerne på Jerez-testen indikerede startskuddet til den kommende duel i 2001. BAR satte i testen bedre tider end Jordan, men alligevel er Jordans chefingeniør, Tim Holoway, ikke tvivl om, at teamet kan slå konkurrenten på trods af en miserabel 2000-sæson.

Jordan var hurtigere end BAR i 2000, men BAR scorede flere point. Det er det, der skal laves om på: ”Vi var langt hurtigere end dem, og vi skulle have slået dem uden problemer. Men næste sæson vil vise den rigtige sammenligning. Når to team bruger nøjagtig den samme motor, vil det ende med en sand kamp. Vinderen vil blive det team, der producerer det bedste chassis, har de dygtigere kørere og den klogeste strategi. Jeg forventer naturligvis, at det team bliver Jordan,” siger Holloway.


Jordan satser på at give BAR baghjul i 2001

CBA  


Hop til top
Minardi arbejder videre

Det er stadig usikkert om Minardi fortsætter endnu en sæson i Formel 1 eller erkender at, der ikke er nogen vej uden om fallitten. Tre vigtige ting er endnu ikke afgjort: sponsorer, motorleverandør og kørere. Der har endnu ikke meldt sig nogen køber til Gabriele Rumis aktier i teamet, men rygter vil vide, at Flavio Bratore, der før har været inde i teamet vil omdanne Minardi til Renaults juniorteam.

Alle bekymringer til trods arbejder Minardi-teamet videre på deres 2001-model, som de håber vil komme til at indeholde en Supertec-motor. De har endnu ikke offentliggjort nogle testplaner , og ingen ved hvornår det lille italienske team fremtid bliver afgjort. Men slaget er åbenbart ikke tabt endnu, mener Minardi…

CBA  


Hop til top
Alonso ny Benetton-testkører?

Benetton-Renault-teamet havde tre kørere i aktion i går på Barcelona. Giancarlo Fisichella og hans nye teamkammerat Jenson Button arbejdede med dæksammenligninger og set-up. Fisichella satte andenbedste tid på sine 54 omgange. Jenson Button kørte 63 omgange og var femtehurtigst.

Den tredje Benetton-kører den dag var det unge spanske talent Fernando Alonso. Ifølge en aftale mellem Minardi og Benetton skulle Alonso arbejde på at få tilbagelagt nok testkilometer til snarest muligt at kunne få sin superlicens. Det blev til 175 kilometer onsdag, og derved har han allerede kørt over halvdelen af det krævede antal kilometer.

Det tyder på at samarbejdet mellem Fernando Alonso og Benetton-Renault ikke slutter her. Alonso, der blev hilst velkommen af testteamet med ABBA's 'Fernando' drønende ud af højtalende, ser ud til at slutte sig til Benettons australske testkører Mark Webber. Alonso havde nemlig allerede fået syet en Benetton-kørerdragt med navnet broderet på.

CBA  


Hop til top
Salo opereret

Det er ikke få skader F1-kørerne pådrager sig i løbet af sæsonen. Michael Schumacher og Alexander Wurz var begge under kirurgens kniv i sidste måned, og også Giancarlo Fisichella skal opereres i knæet i julen. Mika Salo kom galt af sted sidste vinter i en test for Sauber på Barcelona. Resultatet var et skadet knæ og en brækket tommelfinger. Senere havde han en anden ulykke i den fri træning op til det brasilianske GP, da Sauber’ens frontvinge fløj af på langsiden.

Siden da har han været plaget af smerter, men først for nylig har han fået tid til at lade lægerne operere. Operationen foregik i Helsinki i Salos hjemland. Nu kan han tage sig en god lang ferie til at komme sig i, for Toyota går først i gang med at teste i marts 2001.

CBA  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk