Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
15.12.2006
 Dødsfald: Clay Regazzoni
Tidligere Ferrari kører dræbt i bilulykke

 Toro Rosso stadig ikke afklaret
 Alonso tester for McLaren i dag
 Jerez test - torsdag - tiderne
 
14.12.2006
 Ross Brawns efterfølger fundet
 Jerez test - onsdag - tiderne
 David Richards projekt på rette vej
 

Hop til top15.12.2006

Dødsfald: Clay Regazzoni
Tidligere Ferrari kører dræbt i bilulykke

Den tidligere Ferrari kører Gianclaudio "Clay" Regazzoni er i dag blevet dræbt ved en trafikulykke i Italien. Han blev 67.

Regazzoni kørte Formel 1 fra 1970 til 1980 og vandt undervejs fem grand prix sejre. Mest husket er han for sin tid hos Ferrari, hvor han kørte fra 1970 - 1972 og igen fra 1974 - 1976.

Regazzoni var schweizer, men en elsket person i Italien, hvor han blev anset som værende en rigtig Ferrari kører - han var hård og farverig både på og uden for banen.

Han debuterede i Hollands Grand Prix i 1970 med en 4. plads. Samme efterår vandt han løbet på Monza. I sin første sæson gjorde han det godt nok til at han hentede bronzemedaljer. De næste par år blev præget af Ferraris nedtur og til 1973 forlod han teamet og skulle i stedet kører for BRM. Det blev kun til en enkelt sæson. I 1974 vendte han tilbage til Marenello, sammen med holdkammeraten Niki Lauda.

Det er de tre sæsoner hos Ferrari, sammen med Lauda, der blev højdepunket i Regazzonis karriere. Selvom Lauda var både yngre og hurtigere, var Regazzoni flere gange i stand til at presse sin østrigske holdkammerat.

I 1974 var Regazzoni med i VM kampen hele året, inden sidste løb lå han på samme antal point som Fittipaldi. Men det blev kun til sølvmedaljer. De to følgende sæsoner sluttede han som nr. 5 i VM.

Efter 1976 besluttede Ferrari at Regazzonis tid i teamet var forbi og han tilbragte derefter et par år i tvivlsomme biler, inden han i 1979 kom til Williams. Det var Regazzoni der på Silverstone i 1979 vandt teamets første sejr.

Året efter skulle han køre for Ensign, men 1980 sæsonen blev kun fire løb lang for Regazzoni. I Long Beach mødte han en betonmur i et så alvorligt sammenstød, at han siden tilbragte resten af livet i en kørerstol.

Dette forhindrede ham dog ikke i at deltage i motorsport, flere gange deltog han blandt andet i Paris-Dakar løbet.

Regazzoni blev dræbt da han tidligere i dag stødte frontalt sammen med en lastbil.

MMT  


Hop til top
Toro Rosso stadig ikke afklaret

Først i starten af det nye år kommer der navn på de to kørere der skal føre Toro Rosso til succes. Tre kørere bejler til de to sæder.

Igennem flere måneder har det ellers været rygtedes at både Liuzzi og Speed var så godt som sikre på deres pladser i teamet igen i 2007, men efter at den tre-dobbelte ChampCar-mester, franskmanden Sebastien Bourdais, er kommet i spil, er der nu flere muligheder for Red Bulls andet team.

Umiddelbart har Bourdais sagt at han vil fastholde sin kontrakt med Newman/Haas i ChampCar inden han derefter måske vil forsøge at gå efter en plads i Formel 1. Franskmanden menes dog at have en klausul i kontrakten der kan gøre det muligt at bryde med ChampCar, men kun hvis han direkte tilbydes et sæde i Formel 1 - og her er det så spørgsmålet om Toro Rosso ligefrem vil ansætte ham.

Teamet har dog været meget tilfredse med hans indsats og især hans konstante kørsel har vakt opmærksomhed. "Valget af kørerne vil blive truffet af Dietrich Mateschitz og Gerhard Berger, og jeg tror det bliver i det nye år. Vi vil teste kørerne indtil da, og så må vi se hvor det ender. Kørervalget er stadig meget åbent - og det gælder begge sæder," siger teamchef Franz Tost.

Både Liuzzi og Speed har kontrakt med Toro Rosso for 2007, men de er så fleksible at det ikke nødvendigvis behøver at være et fast Grand Prix-sæde.

BB  


Hop til top
Alonso tester for McLaren i dag

Klokken ni i morges høstede McLaren teamet, og deres nye kører Fernando Alonso, frugten af nattens forhandlinger med med hans tidligere arbejdsgiver Renault F1 teamet.

Sent i nat blev McLaren og Renault teamne enige om betingelserne for, at den dobbelte verdensmester kunne deltage i dagens testkørsler på Jeres banen i Spanien.

Siden klokken 5 i morges har McLaren teamets mekanikere arbejdet på at gøre en McLaren MP4-21 racer klar til Fernando Alonso.
Udover den almindelige tilpasning til køreren, så skulle bilen strippes for samtlige reklamer.

Da Fernando Alonso krøb ned i bilen precis klokken 09:00, for at tage den første tur i McLaren raceren, var han iført en helt hvid kørerdragt, kun med det spanske flag på livremmen, han var ligelese iført en helt hvid styrthjælm.

AN  


Hop til top
Jerez test - torsdag - tiderne

Med knapt 4/10 sekunds forspring, var det McLaren teamets testkører Pedro de la Rosa der var hurtigste mand på Jerez banen i går, hvor 19 kørere var på banen.

Forberedelserne til den kommende sæson fortsatte i går på den spanske bane, hvor det foruden de planlagte udviklingstestkørsler for de mange teams og kørere (kun Spyker teamet var fraværende), også blev til anden dagen for Champ Car World Series mesteren Sebastien Bourdais Formel 1 test med Toro Rosso teamet.
Sebastien Bourdais skruede lidt op for tempoet i forhold til i forgårs, og han sluttede på 17. pladsen. Bourdais kørte cirka et sekund hurtigere end i onsdags, han var kun 3 sekunder fra Pedro de la Rosas tid, samt 0,009 sekund fra teamkollega Vitantinio Liuzzi.

Udover at give chancen til nye kørere som Sebastien Bourdais, Kohai Hirate og Kazuki Nakajima, så markerede dagen også det modsatte.
Gårsdagens test var sidste arbejdsdag i Formel 1 for Olivier Panis, der på denne måde endte sin karriere som testkører for Toyota teamet.

Torsdagens tider fra Jerez:
Plac.KørerTeamTidOmg.
1Pedro de la RosaMcLaren1:19,10975
2Jarno TrulliToyota1:19,48092
3James RossiterHonda1:19,549117
4Lewis HamiltonMcLaren1:19,58978
5Christian KlienHonda1:19,705112
6
AN  


 

Hop til top14.12.2006

Ross Brawns efterfølger fundet

Pladsen som teknisk direktør hos Ferrari efter Ross Brawn er fundet. Men som strateg er der udpeget en anden.

Mario Almondo skal efterfølge Ross Brawn som teknisk direktør hos Ferrari. Men han får ikke helt den samme rolle som Ross Brawn havde. Opgaven som strateg er tildelt en anden, nemlig Luca Baldisseri. Ifølge tyske Auto, Motor und Sport, så er det chefingeniør Luca Baldisseri, der skal tage alle beslutningerne når det gælder løbstaktik og pitstopstrategi. Han får også det endelige ansvar når det gælder setup og dækvalg.

Ross Brawn er blevet adspurgt om den nye rollefordeling i teamet, og han mener ikke at de jobs han bestred, er for store til at blive fyldt ud. Der har blandt andet været en del intern kritik af Baldisseri for at være for blød til at kunne bestride et topjob.

Hertil siger Ross Brawn blandt andet:
"Han vil selvfølgelig gøre tingene anderledes end jeg gjorde, men han vil gøre det godt."

PDL  


Hop til top
Jerez test - onsdag - tiderne

Efter Toyota teamets solo run tirsdag på Jerez banen, var der i går mere gang i den på den spanske bane, 17 kørere testede dagen igennem, og blandt dem var det Renault teamets nye kører Heikki Kovalainen der var hurtigst.

Heikki Kovalainen sluttede dagen med at være 0,4 sekund hurtigere end Ferrari testkøreren Luca Badoer der besatte anden pladsen.
Inden for det næste halve sekund kom yderligere 7 kørere, så tiderne var meget tætte i går.

Toro Rosso teamet testede Champ Car World Series mesteren Sebastien Bourdais, der kørte 82 omgange, med en bedste tid på 1:22,518.

Onsdagens tider fra Jerez:
Plac.KørerTeamTidOmg.
1Heikki KovalainenRenault1:19,466114
2Luca BadoerFerrari1:19,89879
3Christian KlienHonda1:19,999128
4James RossiterHonda1:20,01798
5Giancarlo FisichellaRenault1:20,107101
6Pedro de la RosaMcLaren1:20,130111
AN  


Hop til top
David Richards projekt på rette vej

David Richards er overbevist om at hans Formel 1 projekt er på rette vej. Faktisk vil flere teams gerne samarbejde med Prodrive.

David Richards var rigtig i vælten under det netop overståede Motorsportsgala i Monte Carlo. Uden at ville gå i detaljer, kunne Richards nemlig fortælle at hans 2008 Formel1 projekt, Prodrive, forløber over forventning. Han fortalte bl.a. at han netop nu havde to tilbud liggende på hans skrivebord, fra eksisterende bilfabrikanter i Formel1, der ønskede at indgå et samarbejde fra og med 2008.

Baggrunden for disse to teams interesse, skal uden tvivl findes i det opstillede reglement for 2008. Det muliggør nemlig, modsat i dag, at et team kan udvikle, producere og sælge chassis'er til andre teams. På den måde kan et team inddrive nogle af alle de penge, som de spenderer på udvikling. Samtidig gør det det muligt, for mindre velstillede teams, f.eks. teams uden vindkanal, at købe sig til gode chassier til fornuftige penge.

En anden fordel ved denne åbning i 2008 reglementet, skal ses i lyset af topteamenes voksende interesse for indsamling af data og erfaring samt udvikling. Med den støt stigende konkurrence topteamene imellem, kan et B-hold være den udslagsgivende faktor for om et topteam vinder eller ikke. Det har Redbull og Honda valgt og tage konsekvensen af og er startet et tæt samarbejde med hhv. Toro Rosso og Aguri. Men også Ferrari og Spyker kunne være en mulighed, ligesom Williams og Toyota uden tvivl arbejder sammen om fremtidige projekter. Det efterlader Bmw, Renault og McLaren Mercedes som mulige samarbejdspartnere til David Richards projekt. Ud over de lyse fremtidsudsigter på partner siden, var David Richards også slet skjult begejstret over at planerne for hans nye store fabriksprojekt var blevet godkent. Et projekt der vil gøre det muligt for ham at, at lave shakedown tests, nærmest i baghaven, på den nærtliggende tidligere militærluftbase Honiley Airfield.

MR  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk