Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
15.12.2010
 FIA forsætter med ex-kørere hos stewards
 Sagde Villeneuve nej til Lotus?
 
14.12.2010
 VW åben for Formel 1 igen
 Force India kørerne på plads i denne uge?
 

Hop til top15.12.2010

FIA forsætter med ex-kørere hos stewards

Jean Todt fik faktisk en lidt genial idé da det blev besluttet at lade tidligere kørere sidde med ved bordet, når der skulle tages stilling til diverse hændelser på Grand Prix banerne.
Både teams og kørere har været yderst tilfredse med denne ændring, og FIA har nu besluttet at man også i 2011 vil benytte sig af tidligere kørere i panelet.

FIA fik en genial idé og fik den gennemført takket være Jean Todt. Det panel som sidder og vurderer diverse hændelser på racerbanerne, skulle bistås af en tidligere kører på topniveau.

Det gav plads til at blandt andet 4 tidligere Formel 1 verdensmestre fik plads i panelet på skift. Også Tom Kristensen blandt flere sad med i panelet. Fordelen er helt klart at man får en racerkørers bedømmelse af situationen. Det mindsker risikoen for fejlafgørelser væsentligt.

Også blandt kørere og teams har beslutningen været populær. Fælles for alle er at man er glade for at få et medlem i panelet som forstår og tænker som en racerkører gør på banen. FIA har nu besluttet at successen også forsætter i 2011. Og ikke nok med det. Andre løbsserier i FIA regi skal også ændre praksis.

PDL  


Hop til top
Sagde Villeneuve nej til Lotus?

Den tidligere Formel 1 verdensmester Jacques Villeneuve har været i kontakt med Lotus Cars - altså dem der nu er medejere af Lotus Renault GP om et muligt sæde. En canadisk radiokommentator har bragt forlydender frem om at det var for at få et sæde i Formel 1.
Det afviser Jacques Villeneuve dog. Han udtaler dog at der har været kontakt men at snakken om et sæde er skudt over målet.

Jacques Villeneuve huserer stadig i Formel 1 kredse. I hvert fald som mulig teamejer. Disse planer faldt dog til jorden da FIA ikke lod flere teams slippe gennem nåleøjet til Formel 1 feltet. Dog vil en canadisk radiokommentator vide at Jacques Villeneuve har jagtet et sæde hos Lotus.

Jacques Villeneuve siger dog at han har været på besøg hos Lotus i England for at besøge gamle venner. Der er også talt Formel 1 ligesom Lotus's engagement i Indy Car Series. Jacques Villeneuve siger dog også at gerne ville køre i Formel 1 og skulle han tage et år i Indy Car Series inden da, ville det ikke være et problem for ham.

Men det ville koste penge og de penge som han havde på daværende tidspunkt var øremærket Formel 1 i og med en mulig overtagelse af et andet team eller via hans samarbejde med Durango teamet. Derfor kommer afvisningen fra Jacques Villeneuve. Forbindelsen til Indy Car Series var dog ikke helt umulig. Takuma Sato havde dog allerede sikret sig et sæde, og da pengene ikke overflyttes til andre projekter, valgte Jacques Villeneuve at sige nej.

Pengene kunne ikke frigøres ligesom Jacques Villeneuve faktisk hellere vil arbejde videre med sit andet projekt NASCAR. Man kan så også sige hvorfor skulle han gøre comeback i amerikansk Formel sport når han allerede har vundet de store løb her. Det er i hvert fald hans egen mening om det. Fra Lotus's side bekræftes Jacques Villeneuves udtalelser af Gino Rosato.

PDL  


 

Hop til top14.12.2010

VW åben for Formel 1 igen

Volkswagen har været meget i medierne vedrørende mulig deltagelse i Formel 1 i de senere år. Og nok en gang åbner Volkswagen op for en mulig deltagelse.
Det er i hvert fald hvad den tidligere topkørere og nu VW repræsentant, Hans Joachim Stuck, ytrer sig om til de tyske medier.
Han mener at det nye motorreglement der gælder fra 2013 kan være interessant for Volkswagen.

Så er de med, så er de ikke med, så er de interesserede men trækker sig alligevel. Der har været mange historier om en mulig VW indsats i Formel 1 i de senere år, men endnu er det ikke blevet til noget. Og måske heller ikke denne gang.

Da FIA forleden fastslog at i 2013, ja der skal Formel 1 bilerne køre med 1,6 liters 4 cylindrede turbo-motorer, var der straks flere der igen tænkte på VW koncernen. Og hvorfor ikke?

Koncernen er allerede med i flere løbsserier under de forskellige navne som er medlemmer af koncernens bilfamilie. Et par af dem vil, hvis VW engagementet forsætter, anvende tilsvarende motorer i deres løbsserier. Men der er alligevel et stykke vej til Formel 1.

Hans Joachim Stuck siger dog at VW med det nye motorreglement bekræftet, igen vil overveje en mulig deltagelse, og bliver det til noget, så er det kun som motorleverandør. VW er dog glade for ændringen for V8 motorerne som der køres med i dag, vil man ikke røre ved.

PDL  


Hop til top
Force India kørerne på plads i denne uge?

Den ny kronede DTM mester Mercedes Benz køreren Paul di Resta sætter nu trumf på, og vil i denne uge have et møde med Force India teamet, hvor hans rolle i teamet til den kommende sæson skal afgøres.
I 2010 sæsonen fungerede Paul di Resta, sideløbende med deltagelsen i DTM serien, som Force India teamets test- og reservekører, og det er denne plads han nu håber på at få opgraderet til en fast plads i Formel 1 feltet.

Paul di Resta's manager Anthony Hamilton ser optimistisk frem til denne uges møde med Force India teamet:
"Der har intet negativt være at sige omkring Paul di Resta's indsat i 2010. Han har gjort et godt arbejde, og teamet holder af ham. Han er mester og en vinder type" - udtaler Anthony Hamilton.

Men nu er det jo ikke kun Paul di Resta der er interesseret i at komme til at køre for Force India teamet i 2011, og bland konkurrenterne til pladserne i deres to racere er der flere gode navne.
Det regnes son sandsynligt at den ene plads går til Adrian Sutil, og det betyder at Paul di Resta er i kamp med blandt andet Nicolas Hülkenberg og Vitantonio Liuzzi om den anden plads.

AN  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk