Så fortsatte teamet til Jerez og endnu en gang var Zanardi ikke med helt fremme og det blev kun til en 6. hurtigste tid på 1.25.54 som bedste resultat for hele sessionen på 3 dage.
Ved slutningen af den første af de to testsessions, udtalte Williams senioringeniør James Robinson at de var ubekymret over Zanardis manglende fart og de gav ham tid til at sætte bilen op. Zanardi sagde selv følgende: "Alting går fint. Hver gang jeg hopper ned i bilen føles det bedre og mere komfortabelt. Jeg er ikke på toppen endnu; men jeg er inde på det stejle stykke af oplæringskurven, så jeg lærer mere hver eneste gang, jeg kører ud."
Han beviste på førstedagen af denne test på Barcelona, at det ikke bare havde været dårlige undskyldninger. Han forbedrede tiden fra første testsession, og klokkede med en tid 1.24.59 dagens fjerdehurtigste omgang.
Teamet vil prøve at gøre raceren klar til en hel testdag i morgen.
Kun et motor "control map" ( motorprogram )vil være tilladt. Det må ikke kunne justeres af køreren og samtidig indføres mere kontrol af de elektronisk variable differentialer, mindre komplicerede systemer som ikke kan justeres af køreren længere.
Og hvad betyder det så ?
Normalt er en Formel 1 bil udstyret med en knap til ca. 6 motorprogrammer, som køreren kan indstille undervejs i løbet. Eksempelvis til at reducere brændstofforbruget eller give en federe blanding, hvis bilen er på vej til at overophede. Tilbage i tidernes morgen blev der brugt flere knapper til indstilling af benzinblanding og fortænding inden de elektroniske indsprøjtninger blev taget i brug. Med indførelsen af elektroniske indsprøjtninger kunne man nøjes med en knap, da elektronikken ved en stilling automatisk gav samhørende værdier af fortænding/ benzinblanding.
I de glade turbo dage blev knappen brugt til at variere turbotrykket via den elektroniske regulerbare overtryksventil og dermed ydelse og brændstofforbrug.
Så kom tiden i begyndelse af 90'erne med aktive elektroniske hjælpemidler, hvor drejeknappen var koblet sammen med eksempelvis traktionskontrollen for % tilladelig slip.
Som bekendt blev disse aktive elektroniske hjælpemidler forbudt efter Sennas tragiske død på Imola i 94; men meget af "isenkrammet" har de seneste år sneget sig ind af bagdøren gennem finurlige fortolkninger af reglementet. De enkelte motorprogrammer ( Control maps ) er således ikke længere kun indrettet med henblik på at reducere brændstof etc.; men er koblet sammen med den elektronisk variable differentiale, gearskifte, fly-by-wire speeder og bremser m.m.. Hver for sig ikke den store virkning; men når tingene kobles sammen med en computer begynder den samlede virkning at have effekt som en forbudt traktionkontrol. En uvurderlig hjælp for chaufføren, der således kun skal tænke på at køre med flad speeder og bremse maksimalt. Elektronikken klarer meget og man kan forestille sig programmer for startprocedure, tørvejr/ let/ svær regnvejr og nye/ slidte dæk. Mange muligheder .... Således menes, at eksempelvis Mika Hakkinens berømte/ berygtede røde knap på rattet at linke direkte til den på knappen forudvalgte motorprogram. Rygtet vil vide at laveste motorprogram pillede ca. 200 heste ud af de ca. 800 vildheste ved samtidig at øge drejningsmomentet ved de lave omdrejninger, og dermed gøre bilen langt lettere at accelerere ud af et snævert sving uden hjulspind. Tilsvarende gør sig gældende ved de andre teams blot med andre anordninger. Ved at trykke på knappen har man haft et alibi i forsvaret mod de forbudte aktive elektroniske hjælpemidler, idet føreren gør en aktiv handling.
Så med det seneste tiltag har FIA taget brodden ud af den "elektroniske doping" for et stykke tid, hvilket meget vel kan betyde en forøgelse af omgangstiderne på 0,5 til 1,0 sekund.
SCHUO er et tysk firma, der fremstiller vinduer, facader og døre, der eksporteres til 33 lande. Virksomheden har 3600 ansatte.
Team boss Ron Dennis kom i den anledning med følgende udtalelse: "SCHUO kommer med et niveau af fremragende og teknisk ekspertise der afspejles i McLaren. Både som firma og team ser vi frem til at dele præstationer og mål med vor nye partner".