Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
16.12.2000
 Den gale mand får erstatning
 Sato tester også for BAR
 Räikkönen accepteret
 Lidt om Ferraris test uge og traction control
 
15.12.2000
 Rolig dag i Valencia
 Schumacher skal levere to mesterskaber mere
 Mika Hakkinen agter at vinde igen i år 2001
 Hvad skal barnet hedde?
 M. Schumacher - VM ændrer mit liv
 Pantano ville ikke binde sig til Prost
 Michelin går nye veje
 Williams tilfredse med test
 Jordan og internetverden
 Spansk-fransk redning?
 Barcelona test - Benetton front
 Valencia test - Coulthard hurtigst
 

Hop til top16.12.2000

Den gale mand får erstatning

Den gale franske anti-Mercedes fan, Robert Selhi, der vadede ind på banen under det tyske grand prix, og rent sportsligt var med til at vende løbet til fordel for blandt andet Rubens Barrichello, har fået rettens ord for at det var forkert af Mercedes at fyre ham.

Den 47-årige franskmand mente at han var blevet forkert behandlet mens han var ansat hos Mercedes. Retten påbød at Mercedes skal betale Selhi 91.000 franc i erstatning for ubegrundet fyring. Mercedes mener dog at Selhi i sin tid var svær at samarbejde med og at dette skulle være grunden. Selhi havde anlagt sag mod Mercedes med krav om en erstatning på 750.000 franc, men så langt var retten ikke villig til at gå.

Så nu må Selhi have fået fred for denne gang. Bare der nu ikke er flere skøre ex-ansatte der får samme griller…

BB  


Hop til top
Sato tester også for BAR

Endnu en kører er blevet nomineret til at deltage i BARs udviklingsprogram. Japaneren Takuma Sato, der i sidste uge testede for Jordan, får chancen hos det andet Honda-team.

Den hurtige japaner satte tider i Jordan'en der lå godt to sekunder fra de bedste kørere, men han er et meget varmt emne, da han har vist stærk kørsel i det britiske Formel 3-mesterskab. Han vil sammen med den tidligere Formel 3-mester Marc Hynes teste for BAR i Barcelona. Ved testen vil kørerne blive målt på hurtighed, teknisk feedback og fysisk form for at finde talenter som skal plejes inden de kan få entre i Formel 1.


Sato tager også en test for BAR - her ses han i samtale med David Brown under testen for Jordan på Jerez

Dermed har BAR efterhånden en lang liste af kørere knyttet til sig. Darren Manning som testkører, Anthony Davidson som ny testkører samt de to i 'rugekassen', Marc Hynes og Takuma Sato. Flere kørere vil sandsynligvis blive evalueret.

7. december 2000 - Sato tester for Jordan
8. december 2000 - Testrapport fra Jerez

BB  


Hop til top
Räikkönen accepteret

Det har været stærkt omdiskuteret om det var rigtigt at lade Kimi Räikkönen få superlicens så han kan deltage i Formel 1 i 2001, og blandt andet har Ralf Schumacher brokket sig over det. Men andre støtter finnen.

Blandt andet så finder en af Ralf Schumachers chefer - Gerhard Berger - at det er i orden at Räikkönen får lov til at deltage. Han sammenligner finnens situation med sin egen. Berger kom nemlig ind i Formel 1 med en relativ kort Formel-karriere bag sig. "Jeg kender ham ikke og ved ikke hvordan han er, men da jeg kom i Formel 1 havde jeg kørt fyrre løb, og halvdelen af dem var i en AlfaSud," siger østrigeren.

Berger debuterede i 1984, hvor racerne var endnu mere kraftige end de er i dag, og hvor sikkerhed ikke var et emne der blev diskuteret. "Jeg havde vel kørt 25 løb i en Formel 3'er, og så skiftede jeg til en racer med næsten 1000 hestekræfter og som havde kvalifikationsdæk, og ingen var overrasket. Det var normalt og jeg tror at Kimi vil vise os om han har potentiale," mener Gerhard Berger og tager dermed en del af luften ud af den sensationelle debutant.

BMWs motorsportschef står dog ikke alene. Rubens Barrichello mener også at det er i orden at slippe Räikkönen fri i Formel 1-feltet. "Hvis man har talentet, så er det lige meget hvor gammel man er," siger han ligeud. Rubens debuterede selv i Formel 1 som blot 20-årig. Han giver finnen et godt råd med på veje - pas på de store fejl, og lær af dem der begås. "Når man er ung, så laver man fejl og hele Formel 1 ser det. Hvis han er opmærksom på det og ikke sætter sig selv under pres, så vil han helt sikkert klare sig godt, fordi han ser ud til at have talentet," siger Barrichello.
Alder og erfaring er ikke nødvendigt - ren talent er rigeligt til at begå sig i Formel 1

Artikel - Den nemme vej til Formel 1

BB  


Hop til top
Lidt om Ferraris test uge og traction control

Torsdag var den anden testdag for Ferrari på Valencia banen, og igen var Rubens Barrichello i fuld sving. Rubens Barrichello brugte dagen på at afprøve forskellige set-up og dækevaluering. Teamets bane ingeniør Luigi Mazzola, havde følgende kommentar til de test teamet har lavet " Vi har brugt de sidste par uger på at afprøve Bridgestones nye dæk, og når testen på Valencia banen er slut, så er vi halvt igennem disse test, og vi regner med at vi er helt færdig med testen, når vi har testet på Barcelona banen i næste uge.
Hvad angår Valencia banen, så er det en meget interessant bane, og jeg vil ikke afvise at vi ikke kommer tilbage, for at lave flere tests i løbet af sæsonen"

Ferrari tester elektriske dele på Fiorano

2. dagen af den 4 dage lange test på Fiorano banen, brugte Ferrari til at evaluere næste års elektronik.
Luca Badoer var igen i ilden på Fiorano banen, mens Rubens Barrichello tester på banen ved Valencia.
Luca Badoer startede testen kl. 10:30, og på det tidspunkt var det tåget, men senere lettede tågen, og det var meget koldt. Luca Badoer kørte i alt 43 omgange, og gennemført i alt 9 prøvestarter. Dagens bedste tid var 1:01.257. Testen sluttede kl 15:00.

Sidste dag på Fiorano banen

Ferrari teamet var igen i dag i fuld sving med at teste på Fiorano banen. Dagens vejrforhold var ikke de bedste, da det var koldt og tåget det meste af dagen, men Luca Badoer testede alligevel det meste af dagen. Luca Badoer testede igen racerens elektronik.

Testen startede kl. 10:30, og man kørte i alt 67 omgange, hvor de 8 var på den korte del af banen. Luca Badoer gennemførte også 16 prøvestarter. Dagens bedste tid var 1:00.804.

Luca Badoer vil teste igen i næste uge, men først vil han teste på Barcelona banen, før han tager tilbage til Fiorano banen for at teste videre.

Ferrari udvikler traction control

Rubens Barrichello afslører at Ferrari er ved at udvikle et traction control system på Fiorano banen. Man vil ikke teste systemet i Spanien, hvor man bruger tiden på at teste dæk for Bridgestone og set-ups.

Da Rubens Barrichello blev spurgt om man testede traction control systemet her i Valencia, var svaret " Nej. Alt udvikling med vores traction control og gearkasse foregår på Fiorano."

Ferrari var ellers det team der var kraftigst imod genindførelsen af traction control, da det var til debat i Formula One Commission d. 7. december 2000.

Selv om Rubens Barrichello syntes at traction control giver de dårlige kørere end fordel, så indrømmer han at det er et nødvendigt onde, at alle Formel-1 teams har de bedste betingelser når det gælder udvikling. " Hvis du spørger mig om jeg kan lide denne udvikling, så er mit svar - nej. Hvis det kan hjælpe med til at gøre sporten mere lige, så er det godt - men det tror jeg ikke det gør.
Jeg kan ikke lide at traction control bliver genindført. Jeg tror at det vil give nogle af de dårligere kører en falsk tryghed, specielt i regnvej, for nu tror de måske at der kan køres hurtigere, men det kan man ikke. Traction control vil gøre det lettere for os kørere, og det syntes jeg ikke er en god ting, for nu skal man bare træde på bremsepedalen, og så klare systemet resten." slutter Rubens Barrichello.

BKP  


 

Hop til top15.12.2000

Rolig dag i Valencia

Det var en meget rolig dag i Valencia. McLaren pakkede sammen i går aftes, og det gjorde at Rubens Barrichello havde færre rivaler til at sætte dagens bedste tid.

Brasilianeren satte tiden 1:14,96 og det var kun Frentzen som kom tæt på den tid. Rubens Barrichello havde en lang arbejdsdag på syv timer, der dog kun udmøntede sig i 61 omgange. Frentzen brugte dagen til at evaluere dæk, mens Zonta fik til opgave at teste elektronik. Blandt andet testede han også en fuldautomatisk gearkasse... Teams'ene tror vist på at det ikke kun bliver traction control der frigives!

Pedro de la Rosa overtog styringen af Arrows test. Spanieren kørte 52 omgange i raceren der anvendte en Asiatech-motor. Dermed kom endnu en test til en ende, men der er flere tests i næste uge hvor der testes i Barcelona og sidst på ugen i Portugal på Estoril-banen nær Lisabon.

Testtider fra Valencia, fredag den 15. december 2000

Nr.KørerTeamBedste tidOmg.
1.Rubens BarrichelloFerrari1:14,9661
2.H.-H. FrentzenJordan-Honda1:15,0569
3.Pedro de la RosaArrows-Asiatech1:15,1952
4.Ricardo ZontaJordan-Honda1:15,3374


Rubens Barrichello sluttede på toppen i Valencia

BB  


Hop til top
Schumacher skal levere to mesterskaber mere

Der bliver stillet nogle store krav og forventninger til Michael Schumacher. Hvis det står til Luca di Montezemolo, skal tyskeren sikre yderligere to mesterskaber.

Som en af verdens bedste - hvis ikke den bedste - bør han kunne hive to mesterskaber i land i 2001 og 2002, inden hans kontrakt med Ferrari udløber. "Jeg kan virkelig godt lide Michael, og jeg vil gøre alt for at vores samarbejde fortsætter efter at hans kontrakt udløber i 2002. Han er den bedste kører jeg nogen sinde har set, og jeg forventer at han vinder kørernes mesterskab de kommende to sæsoner," siger di Montezemolo forventningsfuldt.


Ferrari-præsidenten har store forventninger til Schumacher

Godt nok har Schumacher sikret Ferrari et længe ventet mesterskab, men de varme følelser mellem fans og tyskeren, er ikke så store. Men det er di Montezemolo ligeglad med - han skal blot have en hurtig kører. "Det vigtigste for mig er at Schumacher er korrekt, kører hurtigt og er tæt på teamet og vinder løb. Jeg er ligeglad med om hvilken effekt han har på andre folk, og om han lader til at være arrogant eller ej," mener Ferrari præsidenten.

BB  


Hop til top
Mika Hakkinen agter at vinde igen i år 2001

Mika Hakkinen advare den nye verdensmester Michael Schumacher, ved at sige at han ikke skal regne med at han vinder næste års verdensmesterskab.

Mika Hakkinen er citeret for at sige ”I år vil jeg være 110 % klar når sæsonen starter, både fysisk og mentalt. At jeg ikke vandt årets mesterskab ærgre mig endnu, men jeg er næsten kommet over det. Men jeg har det sådan, at når jeg sætter mig ned i raceren, så vil jeg vinde, og ikke bare nøjes ned en 2. plads. I år vil vi koncentrere os endnu mere om selve løbene, da det er her man skal vinde mesterskabet. Angående de nye tiltag på raceren kan jeg sige så meget, at vi har fået et bedre chassis, og bedre motor, og jeg er sikker på at vi ikke får lige så mange tekniske problemer som vi havde sidste år.”

BKP  


Hop til top
Hvad skal barnet hedde?

I sidste uge fødte Erja Hakkinen en søn, og det var Erja og Mikas første barn.

Formiddags avisen "The Age" i Melbourne, skriver at forældrene skulle kalde barnet Albert, da barnet blev født præcist 9 måneder efter løbet i Albert Park, som blev kørt d. 12 marts.

Personligt , så tror jeg ikke at barnet kommer til at hedde Albert, men hvem ved.


'Skal han hedde Albert? Hvad med Jose Carlos?'

BKP  


Hop til top
M. Schumacher - VM ændrer mit liv

Verdensmesteren Michael Schumacher mener at han har ændret sig, efter at han vandt mesterskabet for kørere, med Ferrari som ikke havde vundet den titel i 21 år.

Michael Schumacher som kom til Ferrari teamet i 1996, og som sluttede som nr. 2 i 1997 og 1998, indrømmer at han er blevet en mere afslappet person, og han mener at det skyldes at hans drøm endelig er gået i opfyldelse.

” Selvfølgelig har mesterskabet ikke ændret mit liv uden for banen. Mit familieliv er præcist det samme som det altid har været, og det er min måde at køre på også. Mine børn er ligeglad med om jeg er verdensmester, eller om jeg ikke er verdensmester. Der hvor jeg kan mærke forskel, er inde i mig selv, jeg er meget mere afslappet.”

Michael Schumacher afholder sig fra at teste hele december, da han for nyligt er blevet opereret i højre ben, hvor man har fjernet de sidste skruer og stifter, efter ulykken på Silverstone sidste år.

Michael Schumacher humper stadigvæk lidt, men mener at han vil være i topform når han skal til at teste i slutningen af januar.
Det eneste han er ked af, er at han ikke kan spille forbold.

BKP  


Hop til top
Pantano ville ikke binde sig til Prost

Prost mangler stadig at beslutte hvem, der bliver Jean Alesis teamkammerat i 2001. Der gættes på, at der på teamets liste står fire navne: Enrique Bernoldi, Oriol Serviá, Antonio Pizzonia og Giorgio Pantano. De to førstnævnte har testet med teamet på Barcelona. Pantano skulle også have testet sammen med brasilianeren og spanieren, men hans deltagelse blev i sidste øjeblik aflyst.

Grunden skulle ifølge rygterne være, at Prost forlangte, at Pantano underskrev en langtidskontrakt med teamet. Da han afslog, måtte Bernoldi og Serviá teste uden den unge kører fra tysk F3. Det vides ikke om Pantano får en anden test med teamet, og man kan slette endnu et navn fra Prosts liste.

CBA  


Hop til top
Michelin går nye veje

Hvis Williams ender længere tilbage i mesterskabet i 2001, er det ikke BMW’s skyld. Den tyske motorleverandør har øjensynligt ikke særlig stor tillid til teamets franske dækleverandør, Michelin. De skal nok blive en fordel engang – men det kan tage tid. "Vi havde en fantastisk første sæson og vi har tydeligvis opnået resultater, der var bedre end hvad vi forventede,” fortæller Gerhard Berger, der er BMW’s ansigt udad til. "Næste skridt er tydeligvis at komme fremad, men jeg tror, at det bliver sværere for os at slutte på en tredjeplads næste sæson. Vi er i tvivl om dækkene. Vi ved ikke hvor lang tid det vil tage Michelin at blive klar, og Jordan og BAR for eksempel vil blive langt stærkere. Stabilitet vil være nøglen for Michelin, og jeg tror ikke at det vil komme i de første løb, vi er nødt til at vente. Men jeg har tiltro til, at det vil fungere godt med deres teknologi og ideer.”

En af disse ideer har resulteret i en ny teknik, der tillader Michelin at producere friske dæk på en halv time i en lastbil ved GP’erne. Konkurrenten Bridgestone bedømmer denne produktionsmetode til at mindst firdoble omkostningerne, men hos Michelin mener man, at der er muligheder i opfindelsen. "Vi vil arbejde dag og nat, hvis det er nødvendigt,” forsikrer Pierre Dupasquier.

CBA  


Hop til top
Williams tilfredse med test

Williams måtte finde sig i at stå efter Benetton i tidstabellerne, da tosdagens test var til ende. Teamet havde dog en god afslutning på sin tredagestest på Catalunya-banen, hvor de arbejdede på dæk- og motorudvikling. Når de d. 19. denne måned tager til nabolandet Portugal er det chassis’et det drejer sig om i endnu en tredagestest på Estoril.

"Jeg havde en god dag. Det var en skam, at min banetid blev afbrudt af to røde flag netop, som vi var på nye dæk, og det forhindrede mig i at få det bedste ud af dem” fortalte Juan Pablo Montoya om sin dag, hvor han kørte 83 omgange og satte tredjebedste tid, 1:22.016. ”Bortset fra det, fuldførte vi nogle længere ture og kombineret med min ustandseligt voksende kendskab til bilen, er jeg meget tilfreds med resultaterne fra de tre sidste dage.”


Juan Pablo Montoya var tilfreds med de tre dage i Barcelona

Marc Genes bedste tid var 1:22.372, ikke meget dårligere end Montoyas tid. Da Ralf Schumacher måtte holde sengen på grund af influenza, testede Gene både sin egne og Schumachers bil på de 65 omgange. "Vi har arbejdet ganske succesfuldt med forskellige områder i de tre sidste dage, og jeg er opmuntret af hvad vi har opnået,” sagde Gene bagefter. ”Dagen i dag blev brugt på dækudvikling, og jeg må sige Michelin-gummiet er blevet bedre siden testen i sidste uge på Jerez. Vi fortsatte også med motorudvikling og arbejdede også med set-up. Fordi jeg har prøvet Ralfs bil og min egen, har jeg fået et godt indtryk af 2000-motoren overfor den nye 2001 V10. Den nye motor er bestemt godt på vej.”

Lederen af Williams’ testteam Tim Newtons kommentarer afspejlede også teamets tilfredshed. "Vi opnåede at få kørt over 2184km, og alt i alt er vi tilfredse med hvad vi har lært, især om dækkene og den nye 2001-motor. Vi forventer Ralf kommer sig hurtigt oven på sin uheldige influenza-virus. Det vil tillade os at holde en tre-chassis-testprogram i Estoril næste uge," fortalte han.

CBA  


Hop til top
Jordan og internetverden

Jordan har indgået en samarbejdsaftale med World of Internet AG, som gør internetfirmaet til en partner hos Jordan, sammen med at de bliver sponsor for teamet. Aftalen gælder for tre år.

World of Internet vil blandt andet arbejde for at udvide og forbedre teamets e-services og e-business strategi. "Vi er glade for at byde World of Internet velkommen og ser frem til at implementere vores e-business strategi i samarbejde med dem," forklarer Eddie Jordan.

Aftalen markerer også at Jordan tiltaler det tyske marked i stor stil. Jordan har allerede Deutsche Post som sponsor og nu udvides der også med World of Internet. Med i aftalen hører også at det skal være sjovt. "Vi vil ikke glemme at vi skal have det sjovt," siger Patrick D. Cowden, formand for World of Internet.

BB  


Hop til top
Spansk-fransk redning?

Det lader til at Minardi bliver reddet af en større Middelhavskonstellation. Et italiensk team der bliver købt af Mecachrome med Renault i baggrunden og får placeret en spansk kører i teamet.

Minardi har ellers fået lovning på at de kan køre med Fords gamle motorer, men nu tyder meget på at Flavio Briatore og Mecachrome har andre planer - nemlig at købe sig ind i teamet for at placere unge kørere der. Første skud på stammen bliver i givet fald spanieren Fernando Alonso. At der vitterlig er noget om snakken, ses af at både Benetton og Minardi lægger op til at Alonso alene tester for at sikre sig en superlicens. Det er næppe blot for sjov at de kører den test!


Er Minardi på vej ud af mørket?

"Alonso tester for Benetton, som er gået med til at give ham nogle kilometer for at få en superlicens. Da vi ikke kan teste i øjeblikket, lader Benetton ham teste med dem," siger en talsmand fra Minardi. Altså Alonso bliver kørt i stilling af Benetton til en sæson hos Minardi. Med i den aftale følger så også Mecachrome der køber sig ind. Men det vil Giancarlo Minardi ikke kommentere. "Jeg vil ikke kommentere de rapporter, indtil forhandlingerne som vi er indblandet i er endelige. Det er dog helt sikkert at Minardi starter sæsonen 2001," siger teamchefen efter at den italienske avis Gazzetta dello Sport havde rapporteret om den nye redningsplan.

Såfremt Minardi får en aftale i stand, kommer de meget vel til at køre en Supertec-motor som vi har kendt i 2000. Mecachrome har stået bag udviklingen af de motorer som vi de seneste år har kendt som Supertec.

En afklaring om en fremtidig italiensk/fransk/spansk alliance ventes inden jul.

BB  


Hop til top
Barcelona test - Benetton front

Der blev dømt ren Benetton-front under sidstedagen af testen i Barcelona, hvor hele Michelin flokken har været samlet. Dagen bød på mange positive overraskelser.

Jenson Button tog teten ved at sætte den hurtigste tid. Men hvad der var mere overraskende, var at Fernando Alonso kørte så flot. Han satte næstbedste tid – indenfor 2/10 efter Buttons bedste tid. Mon ikke Briatore har set nok til at ville give spanieren pladsen hos Minardi? Han har nu opnået rigeligt med kilometer til at få en superlicens, så meget tyder på at Alonso bliver en ny spanier i Formel 1.

De to unge Benetton-kørere var et godt stykke foran Williams-kørerne, Montoya og Gene. "Jeg er meget glad for resultatet i disse tre dage," siger Montoya. Marc Gene fik Ralf Schumachers racer, da tyskeren var for syg til at køre med. "Vi har fortsat med motorudviklingen, og også arbejdet med set-up. Den nye motor klarer sig rigtig godt," siger Gene.

Dagen blev også brugt til at evaluere nye kørere. Andre Lotterer fik debut for Jaguar, og kørte en tid der lå meget tæt på deres nye faste grand prix-kører, Luciano Burti. Tyskeren fik dermed en fornem debut. Prost testede med Jean Alesi, men gav også plads til et par nye kørere. Oriol Servia og Armant Xavier fik chancen hos Prost, hvor det var Servia der klarede sig bedst. Testen markerede også sidste dag med Peugeot. De har kørt deres sidste kilometer, og nu vender Prost tilbage med Ferrari som motorleverandør.

Testtider fra Barcelona – torsdag den 14. december 2000

Nr.KørerTeamBedste tidOmg.
1.Jenson ButtonBenetton-Renault1:21,2049
2.Fernando AlonsoBenetton-Renault1:21,4834
3.Juan Pablo MontoyaWilliams-BMW1:22,0168
4.Marc GeneWilliams-BMWBB  


Hop til top
Valencia test - Coulthard hurtigst

David Coulthard havde en travl dag i Valencia. Mere end 100 omgange nåede skotten ud på i dagens test. Han satte endvidere den bedste tid for anden dag i træk i en tid der var lidt bedre end i går.

Rubens Barrichello fandt sig til rette på den snævre bane, og satte den næsthurtigste tid. "Valencia er en interessant bane set fra en teknikers synsvinkel, og den ligner et par baner i kalenderen – og jeg vil ikke afvise muligheden for at vende tilbage hertil i fremtiden," siger Luigi Mazzola, der er baneingeniør hos Ferrari.

Alexander Wurz fulgte godt op på formen fra i går, ved at sætte 3. bedste tid i McLarens hybridracer. De to Jordan-racere var også i aktion med Frentzen og Zonta som testere. Frentzen testede dæk, mens Zonta skulle arbejde på opsætning. Dog opstod der sidst på dagen problemer med Honda-motoren, hvilket hindrede brasilianeren i at teste ændringer på baghjulsophænget. Derudover var der også en Arrows på banen. Jos Verstappen kørte mange kilometer i udviklingsraceren, der endvidere også havde en Asiatech-motor ilagt. 92 omgange blev det til i dag for hollænderen.


Coulthard var hurtigst i Valencia

Testen i Valencia slutter i morgen.

Testtider fra Valencia, torsdag den 14. december 2000

Nr.KørerTeamBedste tidOmg.
1.David CoulthardMcLaren-Mercedes1:14,69101
2.Rubens BarrichelloFerrari1:14,8584
3.Alexander WurzMcLaren-Mercedes1:15,0864
4.H.-H. FrentzenJordan-Honda1:15,3078
5.Jos Verstappen
BB  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk