Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
16.12.2009
 Rosberg har ambitioner
 Renault tæt på afklaring
 Massa tester i denne uge
 
15.12.2009
 Lucas di Grassi bekræftet hos Virgin Racing
 

Hop til top16.12.2009

Rosberg har ambitioner

Nico Rosberg er allerede nu ved at geare op til det kommende skifte til Mercedes GP. Køreren med det tyske pas og de finske aner, sætter ambitionerne højt. 2010 skal handle om at sikre sig mesterskabet. Meget imponerende mål af en kører der fortsat har sin første sejr til gode.

Efter at have fået en god grunduddannelse hos Williams er det oplagt at Rosberg skal videre til et topteam for at komme videre, så skiftet til Mercedes GP er intet mindre end godt timet. Hvem der kommer til at køre ved siden af ham har været et meget varmt emne igennem de seneste uger. Michael Schumacher fremtræder nu ligepludselig som en stor mulighed - noget som vi skabe store overskrifter i sporten. "Forhåbentlig bliver det snart kendt hvem der bliver min holdkammerat og der er stærke rygter om at det er Michael Schumacher, men jeg ved ikke om det er sandt eller ej. Hvis han kommer til vil det være helt utroligt. Det vil være en stor udfordring og en fantastisk oplevelse," siger Nico Rosberg. Han afviser dig at han så fremover skal være andenkører i teamet. "Det har altid været kendt at de to kørere i teamet står lige," siger han. Den statement har dog med at blive ændret hvis tingene udvikler sig i en given retning...

Han er glad for skiftet til det mesterskabsvindende team. "Det har altid været en drøm at køre for 'Sølvpilene' og jeg ser frem til at repræsentere teamet i de kommende år. Det er en ære at være den første tyske kører der kører for dem i så lang tid og det er en meget stor ting når man husker på den arv som Mercedes har i motorsport," siger han. Og målsætningen for 2010? "Jeg vil meget gerne vinde løb og kæmpe med om titlen."

BB  


Hop til top
Renault tæt på afklaring

Alt tyder nu på at Renault har fundet en køber til teamet. Der har været indtil flere bud på teamet og nu går meldingerne på at der indenfor meget få dage bliver en endelig annoncering af et salg. Teamet fortsætter under Renault farver i 2010, men hvad der herefter sker er uvist.

Det forventes at det bliver det franske bilmærkes foretrukne valg i finansmanden Gerard Lopez som overtager 75% af aktierne i teamet. Flere ledende medarbejdere i teamet var ellers mere tilfredse med at tage budet fra David Richards Prodrive-organisation, men Renault ledelsen ser ud til at foretrække Lopez' bud.

Renault vil fortsætte med at levere motorer, og også stå bag deres leverancer til Red Bull Racing teamet. Men hvad der herefter vil være Renaults fokus i tiden fra 2011 og fremefter er meget uvist. Robert Kubica er allerede ansat og med den nuværende overtagelse som er på vej forventes det at kontrakten er så stærk at den ikke blot kan brydes på grund af salget. Som andenkører menes kineseren Ho-Pin Tung at være favorit. Han er allerede i folden omkring Lopez' organisation.

BB  


Hop til top
Massa tester i denne uge

Felipe Massa er ved at være rigtig meget på højkant igen efter sin alvorlige ulykke. Trods testforbud, så kommer han alligevel ud at teste, og det sker i denne uge. Mugello banen i Italien skal lægge asfalt til testen, som faktisk ikke en gang er en rigtig test. Bilen bliver nemlig reduceret i sin præstation, og så bliver det i en ældre racer at han skal køre.

Felipe Massa er ved at være rigtig klar igen. Han har allerede tidligere testet i 2007 racer, og det er samme model han igen skal teste. Testen er fastlagt til denne uge, men lige hvilken dag, er ikke fastlagt. Vejret omkring Mugello banen er temmelig ustabilt i øjeblikket, så man afventer udviklingen.

Felipe Massa skal igen køre i en 2007 model, men en rigtig test bliver det dog ikke. Bilen bliver nemlig monteret med såkaldte præsentationsdæk, i hvilke ydelsen ligger langt fra de egentlige Formel 1 dæk. Grunden til det er at der er banetestforbud indtil slutningen af januar måned. Felipe Massa har dog tidligere kørt både i 2007 modellen og i en F60, sidstnævnte dog i forbindelse med opvisning.

PDL  


 

Hop til top15.12.2009

Lucas di Grassi bekræftet hos Virgin Racing

Feltet 2010 begynder nu endeligt at tage form. Lucas di Grassi har skrevet kontrakt med det nye Virgin Racing team som ledes af Manor-organisationen. Tidligere har teamet skrevet kontrakt med Timo Glock.

Dermed er feltet for 2010 stort set ved at være faldet på plads. Der er stadig meget stærke rygter om det ledige sæde hos Mercedes GP, hvor Michael Schumacher meget overraskende nu ser ud til at være mere end blot et godt rygte.

Hos Campos er der en plads ledig ved siden af Bruno Senna. Og hvem der skal køre for Renault i den anden racer er også fortsat meget uvist. Meget afhænger af om Renault bliver i stand til at gennemføre et salg af teamet. Det amerikanske US F1 team har ikke nogle kørere på plads - og står stadig noget uvist. Ligesom der heller ikke er sat navne på det genopstandne Sauber-team.

BB  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk