Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
17.12.1998
 Magnussen tæt på kontrakt
 John Barnard til Prost
 
16.12.1998
 Zanardi op i omdrejninger
 

Hop til top17.12.1998

Magnussen tæt på kontrakt

Da Jan Magnussen for nyligt testede en 1998 Panoz GTR-1 i Petit LeMans trim, klokkede han en omgang som var hurtigere end nogen anden Panoz kører på Road Atlanta. Da han i forvejen havde advaret Panoz's motorsportschef Tony Dowe om at han var lidt rusten fordi han ikke havde kørt racervogn et stykke tid, kunne han ikke undgå at gøre indtryk på teamet. For nyligt udtalte Tony Dowe: "Jeg tror han kunne tænke sig at køre for os, og jeg kan ikke se at der skulle være noget som forhindres os i at lave en handel."
 
Der har været rygter fremme om at Jan skulle teste en Mercedes CLK-GTR på Vallelunga, men dette afvises af Mercedes.
MBP  


Hop til top
John Barnard til Prost

I går kom en længe ventet nyhed, da Prost teamet annoncerede at Arrows konstruktøren, John Barnard, slutter sig til teamet fra 99. Rygtet har gået siden det tidlige sommer, da det gik op for Arrows bossen Tom Walkinshaw, at Barnards design var for eksklusiv og dyr at vedligeholde for et "Low-budget" Formel 1 team.

Prost teamet kalder selv tilknytningen for: "Den væsentligste ændring nogensinde i firmaets tekniske struktur" idet John Barnard udelukkende vil arbejde dem.

Foruden rollen som konstruktør hos Arrows har John Barnard firmaet B3 Technologies company, der som underleverandør udviklede dele til Prost raceren i 98 sæsonen.

John Barnard har en årelang erfaring som Formel 1 konstruktør og var blandt andet ansvarlig for de McLaren racere, som Alain Prost vandt sine verdensmesterskaber med, tilbage i firserne.

KLH  


 

Hop til top16.12.1998

Zanardi op i omdrejninger

Alex Zanardi havde sin første officielle test for Williams for 2 uger siden i Barcelona, dog uden at imponere nogen. På de 3 testdage var han ikke i stand til køre mere end en 7. plads hjem med en tid om onsdagen på 1.25.177.

Så fortsatte teamet til Jerez og endnu en gang var Zanardi ikke med helt fremme og det blev kun til en 6. hurtigste tid på 1.25.54 som bedste resultat for hele sessionen på 3 dage.

Ved slutningen af den første af de to testsessions, udtalte Williams senioringeniør James Robinson at de var ubekymret over Zanardis manglende fart og de gav ham tid til at sætte bilen op. Zanardi sagde selv følgende: "Alting går fint. Hver gang jeg hopper ned i bilen føles det bedre og mere komfortabelt. Jeg er ikke på toppen endnu; men jeg er inde på det stejle stykke af oplæringskurven, så jeg lærer mere hver eneste gang, jeg kører ud."

Han beviste på førstedagen af denne test på Barcelona, at det ikke bare havde været dårlige undskyldninger. Han forbedrede tiden fra første testsession, og klokkede med en tid 1.24.59 dagens fjerdehurtigste omgang.

KLH  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk