| 6. | Marc Gene | Williams-BMW | 1:33,05 | BB Nick Heidfeld sluttede andendagen af testen i Barcelona som den hurtigste. Tyskeren satte tiden 1:20,12, og den blev ikke forbedret.
Heidfeld brugte dagen til at teste forskellige compounds. Den hurtigste tid blev sat til formiddag. "Idag var det endnu en god dag," siger Heidfeld glad. "Vi har arbejdet så hårdt, at jeg kørte over 100 omgange og satte også hurtigste omgang her til morgen. Vi arbejdede for det meste med forskellige dækvalg," forklarer han.
Nu håber han at kunne holde formen igen i morgen. "Jeg håber at vi kan fortsætte på denne måde på vores sidste dag. Det er godt at få en masse omgange under disse tests, og jeg føler at vi har en holdbar racer," siger Heidfeld - der i 2000 mest af alt har mærket det modsatte hos Prost...  Dagens mand: Nick Heidfeld var hurtigst
Næsthurtigste blev Jarno Trulli hos Jordan, mens Rubens Barrichello igen vendte tilbage, efter at Luca Badoer havde vikarieret i går. Brasilianeren blev nummer 3 i dagens test.
Et nyt ansigt viste sig også - Jacques Villeneuve dukkede op til sin første test, efter at Olivier Panis har kørt stærkt på de spanske baner. Canadieren må stadig have lidt ferie i sig, da han ikke nåede helt op i toppen som Panis har gjort det. Alexander Wurz viser fortsat at han ikke har det alt for nemt i McLaren-raceren. Den store østriger kæmper fortsat for at finde sig til rette i raceren, og i dag var han også et pænt stykke efter Coulthards bedste tid - et halvt sekund.
Antonio Pizzonia fik sin første hele dag med Arrows, men sluttede ikke helt fremme. Dog er hans tid respektabel. De to BAR-evalueringskørere fik endnu en hård dag, og igen blev det Takuma Sato der trak det længste strå. Dermed ser Marc Hynes allerede nu ud til at have forspildt sin chance. Alt taler for at Sato bliver den kører der slipper igennem nåleøjet.
Testtider fra Barcelona, tirsdag den 19. december 2000
 |
| Nr. | Kører | Team | Bedste tid | Omg. |
 |
| 1. | Nick Heidfeld | Sauber-Petronas | 1:20,12 | 104 |
| 2. | Jarno Trulli | Jordan-Honda | 1:20,20 | 44 |
| 3. | Rubens Barrichello | Ferrari | 1:20,27 | 56 |
![]() BB Heinz-Harald Frentzen har travlt med at teste, og under de tests som er blevet kørt, er han blevet meget overrasket over hvor god teamets nye testkører Ricardo Zonta er. Frentzen siger god for sin nye kollega i Jordan-teamet, Ricardo Zonta
Tyskeren tror at Zonta kommer til at betyde meget for teamet, og de to kørere har allerede fået et godt samarbejde. "Mit samarbejde med Ricardo var godt. Man finder med det samme ud af at han er ret hurtig, og har meget erfaring i at sætte en racer op, så jeg forventer at han bliver en vigtig støtte i vores kommende tests," mener Frentzen.
BB Olivier Panis fortsætter med at køre stærkt og han befinder sig med fremme blandt de bedste - ganske som han plejede mens han testede for McLaren.
Franskmanden der gør comeback i grand prix-sammenhæng til foråret, er faldet rigtig godt til hos BAR, og han entre ser ud til at være en succes - sådan som vi ser det nu. Han arbejder fortsat for at blive endnu bedre integreret i teamet, og der sker fremskridt. "Jeg er stadig ved at lære teamet at kende, og jeg er glad for den måde som vi arbejder sammen på og gør fremskridt," forklarer Panis.
Han sluttede den første testdag i Barcelona i front, i det som var en rigtig positiv dag. "Vi havde et godt set-up i dag, og fortsatte med at lave forbedringer på raceren og dermed også omgangstiderne. Det er en meget positiv start når vi nu er på vej mod den nye sæson," forklarer Panis. BAR ventes først at have deres 2001-racer klar en gang i det nye år.
BB Antonio Pizzonia fik debut for Arrows, da han sidst på eftermiddagen fik chancen på Barcelona-banen. Dagen blev brugt til at han kunne falde til, hvor han så i dag får en hel testdag. Pizzonia aspirerer til at blive Arrows' testkører i 2001.
"Min sidste test var for fire måneder siden, og vil bare se om jeg stadig kan huske at køre," sagde Pizzonia inden testen. Kendskabet til Barcelona-banen er ikke så stort for brasilianerens vedkommende - han har testen en Formel 3000-racer på banen, men ellers er han ikke bekendt med den teknisk svære bane. Han fik indledningsvis 12 omgange i raceren og var meget godt tilfreds efter det første indtryk havde lagt sig.
"Det var virkelig godt. Jeg mener at det var godt at køre i dag, så i det mindste kan jeg nu tage til hotellet og tænke på raceren og banen - og så sove på det," siger en glad Pizzonia. I dag får han så lov at teste for fuld kraft...
BB Eddie Irvine blev noteret som hurtigste mand i Michelins test på den portugisiske Estoril-bane. Blot fire kørere var i aktion, så det var ikke den store test der blev kørt.
Eddie Irvine kørte bedste tid, og Jaguar havde et godt overtag i forhold til resten af konkurrenterne. Jenson Button testede alene for Benetton - han får i dag selskab af Mark Webber. Marc Gene fik kørte ganske få omgange i Williams'en og sluttede derfor sidst. Derudover kom der også regnbyger indover banen, hvorfor tiderne ikke blev forbedret dagen igennem.
Testtider fra Estoril - mandag den 18. december
 |
| Nr. | Kører | Team | Bedste tid |
 |
| 1. | Eddie Irvine | Jaguar-Cosworth | 1:26,58 |
| 2. | Jenson Button | Benetton-Renault | 1:29,85 |
| 3. | Luciano Burti | Jaguar-Cosworth | 1:30,52 |
 |
| 4. | Marc Gene | Williams-BMW | 1:33,64 |
 |
Tiderne er uofficielle og er leveret af Benetton
BB

18.12.2000
 Så blev testkørslerne genoptaget efter weekenden, og det blev den tidligere McLaren-testkører Olivier Panis der lagde sig i front. Franskmanden satte tiden 1:20,60, som det kun lykkedes for David Coulthard at komme tæt på.
Vejret i Barcelona var helt ideelt til at teste. 17 grader i luften, mens det var lidt varmere ved asfalten, hvor den i dag rundede 20 grader. Flere nye ansigter blev prøvet hos forskellige teams. Efter lidt besvær og tekniske problemer kom Antonio Pizzonia i aktion for Arrows. Brasilianeren satte 11. bedste tid. BAR havde også deres to evalueringskørere I action. Her blev det japaneren Takuma Sato der kørte bedst. Han satte en tid der var 8/10 bedre end den tid som den tidligere Formel 3-mester Marc Hynes satte.
Derudover havde Ferrari sendt Luca Badoer til Barcelona for at teste, som aflastning for Rubens Barrichello. Tiderne indikerede også at Nick Heidfeld er faldet godt til hos Sauber, og tyskeren sætter meget pæne tider. Pedro de la Rosa var også godt med fremme med Asiatech motoren.
Testen forløb i det hele taget meget fredeligt - og der var kun få afbrydelser. Dog havde Kimi Räikkönen sit første store uheld, da han kørte en enkelt tur i gruset - dog uden at beskadige raceren. Men en gang skal jo være den første. "Jeg var lige lidt af banen, da jeg kørte lidt for bredt i et sving, men ellers er jeg meget tilfreds med den made som det gik," forklarer Räikkönen efter 52 hårde omgange.
Testtider fra Barcelona, mandag den 18. December 2000
 |
| Nr. | Kører | Team | Bedste tid | Omg. |
 |
| 1. | Olivier Panis | BAR-Honda | 1:20,60 | 80 |
| 2. | David Coulthard | McLaren-Mercedes | 1:20,66 | 64 |
| 3. | Luca Badoer | Ferrari | 1:21,01 | 79 |
 |
| 4. | Nick Heidfeld | Sauber-Petronas | 1:21,15 BB For de fleste teams har testene i december været præget nye elementer, der skulle bydes velkommen. For Prost-teamet var det dog tid til at tage afsked med motorleverandøren igennem de seneste år, Peugeot. Samarbejdet mellem de to parter har mere eller mindre været et mareridt, og meget passende var der da også problemer i sidste uge, da mangel på motorer, forhindrede Prost-teamet i at teste så meget som de genre ville.
Prost er et af de team, der har valgt at satse på Michelin, og testen på Barcelona var dedikeret til at teste de nye dæk og til at afprøve nogle nye aerodynamiske forbedringer på næste års model. Jean Alesi indledte testen alene sidste tirsdag, og fik siden selskab af først Enrique Bernoldi om onsdagen, siden Oriol Servia om torsdagen. På testens sidste dag, fredag, var både Bernoldi og Servia i aktion og fik kørt henholdsvis 52 omgange med tiden 1:22,573 og 63 laps med 1:22,883 som den bedste tid. Enrique Bernoldi har nogen F1-erfaring. Her tester han for Sauber på Valencia i maj i år.
Det ser ud til, at kampen om det tomme Prost-sæde kommer til at stå mellem disse to kørere efter, at F3-køreren Giorgio Pantano måtte udeblive fra testen, ifølge rygterne på grund af uenigheder med teamet om hans kontrakt. Pantano ønskede ikke at binde sig til Prost over en længere årrække. Bernoldi, der har sluttede som nr. 15 i dette år F3000, satte den hurtigste tid, blot tre tiendedele langsommer end Alesi. Sauber-testkøreren menes at have en større chance end den spanske CART-kører, Servia. Efter testen udtalte Servia: "Jeg er tilfreds med den chance, jeg fik, for at få noget Formel 1-erfaring. Jeg var frem for alt overrasket over kulstofbremsernes styrke, og for mig var opgaven at vænne mig til dem."
 'Hvem skal vi dog finde på som Jeans teamkammerat,' tænker Prost.
Intet er dog besluttet endnu. Alain Prost lægger ikke skjul på, at det ikke kun er præstationerne på banen, der tæller. "Vi er naturligvis ude efter en, der er hurtig, men beslutning indeholder også en slags marketingsstrategier og -mål. Det betyder ikke, at vi vil tage en kører bare fordi, at han har penge med," fortæller Alain Prost. " Vi har ikke udelukket muligheden for, at køreren bliver fransk, men vi vil have enhver nationalitet, der kan opfylde vores kommercielle mål." Han kommer samtidig med en anden forklaring på hvorfor Pantano ikke var til stede ved testen: "Vi testede ikke en anden kører denne weekend, fordi manglen på Peugeot-motorer gjorde det umuligt."
Prost-teamet var alt i alt meget glade for testens forløb. "Denne test har været den mest produktive i 2000-sæsonen. Vi har samlet en masse meget brugbare data, og arbejdet, som vi foretog med Michelin, er meget lovende. Vi kørte over 2000 km i de fire dage og afsluttede vores planlagte program med meget få problemer. Vi kan nu virkelig se frem til den ny bil og den nye sæson," siger John Walton, teamets sportslige leder. Når Prost næste gang lufter racerne, bliver det i januar 2001 med de nye AP04'ere.
CBA Den engelske Formel 3-mester, Antonio Pizzonia tester i denne uge for Arrows. Den brasilianske kører er stadig et hot navn, og kan måske få en plads i teamet som testkører. Det ventes stadig at Verstappen og de la Rosa fortsætter som grand prix-kørere.
Den tidligere Benetton-testkører ser frem til chancen. "Jeg ser frem til at hjælpe teamet med at udvikle AMT-motorerne som Arrows kører med i 2001," forklarer Pizzonia, der tester to dage i Barcelona.
 Pizzonia i test for Benetton - nu prøver han den orange Arrows-racer
BB Tre team dukkede ikke op til testene i sidste uge. Der står stadig væk et spørgsmålstegn over Minardis forsatte eksistens. Teamet arbejder på højtryk, men har endnu ikke meldt ud hvordan deres testkalender ser ud. De to andre teams var BAR og Sauber.
BAR har det første monocoque klar, og alt forløber som planlagt for teamet. Gearkassen til næste års model er endnu ikke helt klar, men BAR er i gang igen ved testen på Barcelona i dag med Panis og en håndfuld unge talenter. Sauber vil ligeledes deltage i testen sammen med de andre Bridgestone-teams.
CBA Formel 1-kommissionen godkendte Kimi Räikkönen til at han kan køre for Sauber - men Max Mosley er imod at finnen fik superlicensen.
Mosley mener at det er uforsvarligt at lade en så ung kører få chancen. "Desværre gør Formel 1-kommisionen ikke som jeg siger de skal," siger han direkte men bedyrer at han ikke er vred. "Det er ret forkert, eftersom vi har strenge kriterier for at komme i Formel 1. Når der sker et større uheld når en uerfaren kører er indblandet, vil jeg være en af dem som skal forklare det til verdenspressen," mener Mosley.
Men lad os lige minde om at Jenson Button har klaret sig igennem 2000-sæsonen uden store uheld. I øvrigt var han lidt mere imødekommende da Jenson Button skulle have sin superlicens... læs mere her. Salo tror på Räikkönen
Derimod tror landsmanden Mika Salo, der har forladt pladsen hos Sauber, på den nytilkomne kører. "Ud fra det som jeg har set tror jeg han kan klare sig godt. Teamet vil arbejde godt med ham og han burde passe ind," siger Salo. BB

Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk
| | |