Andre klasser

Før 2000 sæsonstarten
Efter en fantastisk 1999 sæson, hvor Juan Pablo Montoya vandt PPG Cup'en med mindst mulige margin over Dario Franchitti, så var vinterperioden nærmest ulidelig at komme igennem. Desværre blev 1999 sæsonen jo også præget af to tragiske dødsulykker. Gonzalo Rodriguez mistede livet på Laguna Seca, og Greg Moore blev brutalt revet bort, da han bragede mod den inderste betonvæg på California Speedway i Fontana.

Men 'the show must go on', og det samme var også tilfældet i CART. Set ud fra et dansk synspunkt, så var 1999/2000 Silly Seaon virkelig spændende.
Hele 3 danske kørere var hotte emner, nemlig Jan Magnussen, Tom Kristensen og Jason Watt. Det hele endte dog med at blive en mental fuser eftersom at ingen af de 3 jo kom til at køre i serien. For Jasons vedkommende var baggrunden jo meget tragisk, men heldigvis har han beholdt det positive og optimistiske sind, som altid har været et kendetegn for ham.

Selvom Danmark altså ikke blev repræsenteret i CART i 2000 sæsonen, så kunne vi dog glæde os over, at vores svenske broderfolk fik én af deres kørere med i serien, nemlig Kenny Brack. Han var måske nok for mange et meget ubeskrevet blad til trods for, at han skam havde gjort sig positivt bemærket i 1999. Han vandt nemlig det legendariske Indy 500, og det er jo noget der bliver lagt mærke til - i hvert fald 'over there' - og Bobby Rahal var da heller ikke sen til at løfte fjerpinden for at tilbyde den unge svensker en kontrakt.

Der var skandinavisk islæt i form af Kenny Brack

De andre rookier var Noberto Fontana (der først meget sent afløste Richie Hearn hos Della Penna teamet), Takuya Kurosawa (Coyne Racing), Shinji Nakano (Walker Racing), Oriol Servia (PPI Motorsports) og Alexandre Tagliani (Player's/Forsythe).

Morris (Mo) Nunn havde forladt Ganassi Racing for at etablere hans eget team. Bryan Herta var i lang tid udset til at blive Nunns foretrukne valg, men det blev i stedet den meget talentfulde Tony Kanaan. Han skulle egentlig have fortsat hos Jerry Forsythe's McDonalds-sponsorerede team, men han blev i stedet købt fri af Nunn. I stedet fik Herta så det ledige sæde hos McDonalds 'Drive Through' teamet. Desværre for Herta, så trak teamet sig ud af serien, og dermed blev amerikaneren sorteper. Han fik dog mulighed for at køre som afløser hos bl.a. Walker Racing, Nunn Racing og Forsythe Championship Racing.

Roger Penske kunne desuden præsentere hans to nye kørere, efter at Al Unser Jr. havde sagt farvel, og i stedet skiftet til IRL (Indy Racing League).
Det skulle oprindelig have været Gil de Ferran og Greg Moore, der skulle køre for den erfarne team-boss, men med Moores dødsulykke på banen i Fontana, så blev der pludselig et sæde ledigt. Dette blev overtaget af Helio Castroneves, der i 1999 havde slået sine folder hos Hogan Racing, men da Carl Hogan annoncerede, at han lukkede hans team, ja så var fremtidsudsigterne ikke de allerbedste for Castroneves.
Penske var dog hurtigt ude med et tilbud til den unge brasilianer, og det endte altså med, at teamet blev et rent brasilianske foretagende på kørersiden.

Gurney, der i denne uge var i England til den årlig Autosport Awards, sagde bl.a. følgende:
"Folk, der taler ned om CART, burde i stedet få lidt mere baggrundsviden inden de taler negativt om serien. Formel 1 er teknologisk set bedre end CART, men det er egentlig ikke med ret stor margin. De mange forskellige banetyper i CART stiller store krav til enkelte teams og kørere, og det er altså ikke helt så ligetil. Men i bund og grund kan man ikke sammenligne de to serier. Der ligger nemlig meget mere bagved end de fleste lige tror."

Gurney er bestemt ikke noget ubeskrevet blad i Formel 1 sammenhæng. Han har i hans aktive karriere kørt for både Ferrari, BRM, Porche, Brabham og McLaren. Han etablerede senere Eagle-Westlake teamet, der bl.a. sikrede ham en sejr i det belgiske Grand Prix i Belgien i 1967.

Cart.dk kommentar:
Vi er enige med Dan Gurney i, at man ikke direkte kan sammeligne Formel 1 og CART - og det er ikke kun p.g.a. de forskellige banetyper. Grundpakker (chassis+motor), brændstof, dæktyper, turbo og mange andre ting spiller også en væsentlig rolle.

Når CART igen og igen bliver beskrevet som en middelmådig motorsportsserie, så mener vi ikke, at det som sådan har noget med teknologi og deslige at gøre. Vi tror snarere, at man skal vende blikket mod noget helt andet, nemlig fordomme.

CART, der jo før 1996 hed IndyCar, har altid slæbt rundt på fordomme om, at det var en motorsportsserie, hvor de fede, færdige og afdankede Formel 1 kørere stadig kunne slå deres folder inden de stoppede karrieren. Og der er ingen tvivl om, at sådan var det da også engang, men det gælder altså ikke mere.

Nu er CART faktisk ved at have udviklet sig til serie, der er leverandør af kørere til Formel 1. Jacques Villeneuve, Alex Zanardi og senest Juan Pablo Montoya har jo alle taget turen over dammen til det store F1 cirkus. Det er efterhånden en del år siden, at nogen fra F1 er smuttet den anden vej. Senest har Johnny Herbert jo måtte indse, at blot fordi man har kørt i F1, så er det altså ikke længere ensbetydende med, at man automatisk kan få et sæde i CART.

En anden klæberig fordom er, at i CART kører man kun på ovalbaner - og igen, sådan var det også før i tiden, men det gælder altså heller ikke mere. Hvis vi kaster et blik på næste års løbskalender, hvor der jo er hele 22 løb, så køres der kun på 9 ovalbaner. To af disse er i øvrigt i Tyskland og England eftersom at FIA ikke tillader CART at køre på almindelige baner i Europa. Denne klausul er dog heldigvis på tale til at blive ændret.

Og sådan kunne vi egentlig blive ved, men når alt kommer til alt, så kan man ikke sammenligne Formel 1 og CART. Det er to vidt forskellige former for motorsportsserier. Vi har i stedet valgt at se på det på denne måde; Formel 1 er fuldblodsklassen, hvad motorsport angår, og det vil den blive ved med at være.
CART er derimod et glimrende alternativ til Formel 1, og en serie, der byder på masser af underholdning, action og drama.

Hvilke af de to motorsportsserier man bedst kan li', er og bliver noget, der er helt og holdent individuelt.