Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
19.12.2002
 Jordan - Ingen aftale på plads
 Fisichellas drøm: Ferrari
 Yoong satser på kineserne
 Mansell vil gerne tilbage
 Montermini in ALMS
 Häkkinen´s første test
 
18.12.2002
 Sato til BAR
 Hvad laver Eddie Irvine?
 Spil golf
 Albers den 2. Minardi kører?
 Hakkinen tilbage i 2003
 

Hop til top19.12.2002

Jordan - Ingen aftale på plads

Efter at Takuma Sato sagde op hos Jordan for i stedet at blive testkører hos BAR-Honda i 2003, har det sagt gang i de i forvejen mange rygter om et comeback til Irvine i det irske team. Men teamet afviser at der foreligger en aftale med nogen kører.

"Vi har ikke aftalt noget med nogen kører angående det andet sæde hos Jordan. Der er flere samtaler i gang, men intet er gennemført," lyder det fra Jordan. Sato har indikeret at teamet ønskede en større sjat penge for at give ham en plads i 2003, hvilket japaneren ikke var i stand til og åbenbart heller ikke følte sig dårlig nok til!

Jordan kan dog af flere grunde være nødsaget til at tage Irvine til sig. Han kender teamet, senest fra 1995 hvor han kørte for teamet inden springet videre til Ferrari. Men kommercielt har det også stor betydning. Teamets hovedsponsor Benson & Hedges, er meget interesseret i at have en kendt britisk kører i teamet som kan profilere dem. Irvine er dog kendt for at have sikret sig yderst høje lønninger, hvilket Jordan sandsynligvis ikke kan honorere, hvorfor dette spørgsmål må anses for at være det der skiller parterne.

Andre kandidater der står i kulissen og venter, er Pedro de la Rosa, som tidligere har været testkører for teamet, samt Felipe Massa. Enrique Bernoldi har endvidere en stor portion penge i ryggen og støtte fra Red Bull - de kan også komme ind over som en større sponsor for teamet.

BB  


Hop til top
Fisichellas drøm: Ferrari

Det er vel næppe nogen stor overraskelse at Giancarlo Fisichella drømmer om en tilværelse hos Ferrari. Drømmen lever stadig - selvom det efterhånden er blevet sværere at opnå målet!

"Jeg ville elske at få chancen for en dag at køre for Ferrari," siger italieneren til avisen Gazzetta dello Sport. Problemet har været at Fisichella ikke var ledig på det rigtige tidspunkt, og til dels aldrig rigtig har slået sit navn fast som vinder. En Formel 1-sejr har han stadig til gode. Han erkender da også selv at det kan blive meget svært at opfylde drømmen. "Selvom det ville være meget godt at være italiener der kører for Ferrari i deres mest succesfulde år, så må jeg nok acceptere at det sikkert aldrig vil ske."

Fisichella kørte i 1996 for Minardi, inden han kom til Jordan i 1997. Året efter skiftede han til Benetton, som han var ejet af siden 1996. Dér var han i fem år uden at få sit gennembrud. I år vendte han så tilbage til Jordan, som han også kører for i 2003. Og så bliver han snart 30 år!

BB  


Hop til top
Yoong satser på kineserne

Selvom Alex Yoong i forvejen har en massiv støtte fra hjemlandet Malaysia, søger han også andre støtter. Det kinesiske marked er han fokuseret på!

Minardi-teamet har været i Kina for at køre opvisning og selvfølgelig også for at forsøge at skabe kontakt til mulige investorer. Men det bliver ikke let at få kineserne til at finde den store tegnedreng frem. "Firmaer i Kina er endnu ikke klar til det internationale marked, og koncentrerer sig om sit eget marked i Kina. Der er jeg dog i stand til at være et led mellem de unge forbrugere i Kina og deres drømme i livet," siger Alex Yoong i sin salgstale til kineserne - for de kan jo også markedsføre deres produkter og brands i en sport som Formel 1, eller CART hvor Yoong i øjeblikket forsøger at slå sig ned.

BB  


Hop til top
Mansell vil gerne tilbage

Nigel Mansell har igen ønsket om at være i Formel 1 - men som snart 50-årig bliver det ikke som kører. Den tidligere verdensmester fra 1992 vil gerne være tilknyttet som konsulent.

For han ønsker ikke at arbejde 100% i Formel 1. Dermed holder han sig meget fint til den Mansell vi kendte til sidst, hvor der var mere brok og ballade, samt større iver efter at spille golf end at køre Formel 1-race. "Jeg vil ikke have et problem med at få en rådgiverrolle - det tror jeg godt at jeg vil kunne lide. Jeg vil ikke komme til alle løbene, selv i denne alder, men mere være interesseret i at være til tests," siger Mansell.

Men mon der dog vil være nogen der kan bruge Mansells viden? Han har været væk fra Formel 1 og meget er sket siden. "Jeg ved lidt om motorløb, så hvem ved. Fra tid til anden jeg har givet en diskret kommentar hvis folk spørger," siger Mansell. Det må være stærkt tvivlsomt om et team som McLaren har den store interesse i Mansell, mens et team som Minardi måske kunne være mere relevant - her har han jo også kørt lidt opvisning for teamet i deres to-sædede racer!

BB  


Hop til top
Montermini in ALMS

Andrea Montermini skal i den kommende sæson køre udvalgte løb for JMB Ferrari teamet i ALMS seriens GT klasse. I denne har Montermini kørt i FIA GT serien for JMB Ferrari teamet i en 360 Modena.

Montermini kørte 25 formel 1 i perioden 1994 til 1996, hvor han stillede op for Simtek, Pacific og Forti, hans bedste placering blev en 8. plads i det Tyske GP i 1995 i en Pacific-Ford.

HVJ  


Hop til top
Häkkinen´s første test

I går debuterede den tidligere dobbelte verdensmester i Formel 1, Mika Häkkinen, i rally sporten, da han kørte den første test forud for Arctic Rally 2003, hvor han er tilmeldt for Mitsubishi.

Efter testen i går ved Rovaniemi i Lapland udtalte Mika Häkkinen:
"Jeg havde i dag godt tid til at teste i, og det var en god dag. Bilen er meget underholdende at køre, ikke mindst på grund af dækkene med de lange pigge som giver et perfekt greb selv på ren is. Det var også intersant at kører bilen helt ud til grænserne, og køre sidelæns på isen."

Et af de første spørgsmål Häkkinen fik efter testen, var om dette var noget han ville fortsætte med i fremtiden, og hertil svarede han:
"Lad os nu se hvordan dette rally forløber. Derefter ved jeg mere om hvad fremtiden vil bringe. Men slutter jeg pænt i feltet, vil jeg sikkert køre flere rallyløb."

AN  


 

Hop til top18.12.2002

Sato til BAR

Takuma Sato har for et stykke tid siden fået at vide at han sad på et yderligt mandat til et sæde hos Jordan. Nu skifter han til BAR.

Takuma Sato kunne sagtens have beholdt sit sæde hos Jordan, men der skulle skaffes nogle penge for at det kunne lade sig gøre. Det er tilsyneladende ikke lykkedes. I stedet har Sato status af testkører hos BAR og er nu en del af deres testteam. BAR har det med at bruge 2 måske 3 testkørere og nu er Sato så en del af det team.

Nu er der så det ledige sæde hos Jordan. Hvem skal nu ha' det? Sikkert den højeste bydende. Eddie Jordan har ikke lagt skjul på at der skal betales for dette sæde. Listen af emner er lang, men hvem kan og vil betale hvad der kræves?

PDL  


Hop til top
Hvad laver Eddie Irvine?

Eddie Irvine fik sammen med Pedro de la Rosa fyresedlen hos Jaguar her i efteråret. Hvad vil den til tider iltre irer lave til næste år?

Hvad Eddie Irvine skal lave næste år er det vist ikke ret mange der ved, måske ikke en gang ham selv. Efter at hans samarbejde med Jaguar blev afsluttet er der kommet mange gisninger om hvor og hvad Irvine skal lave. De fleste hælder til den teori at Irvine skal køre for Jordan næste år. Der er to ting der taler for det. Nemlig Irvines kendskab til Cosworth motorerne, og så det at hvis man kan blive enige med Irvine om det økonomiske, så har Jordan muligheden for igen at få Benson & Hedges som hovedsponsor. Tobaksfirmaet ser helst at der skal være en britisk kører i teamet hvis de skal være hovedsponsor igen. Alternativt kunne man vælge Anthony Davidson, men problemet for ham er at skaffe de penge som Jordan gerne vil have for sæde nr. 2.

Eddie Irvine har også været sat i forbindelse med Champ Car, men det er der så vidt vides ikke kommet noget ud. Andre klasser har også været nævnt, men det er vist kun svage gisninger. Det der er bemærkelsesværdigt i øjeblikket mht. Eddie Irvine, er at han har været usædvanlig stille siden sin fyring hos Jaguar. Stort set ingen er blevet skældt ud. Har han noget på bedding, som ikke skal offentliggøres eller er der bare ikke plads til ham? Han kunne godt tænkes at blive et offer for den noget anstrengte økonomi som begynder at påvirke Formel 1 feltet og andre motorsportsklasser mere og mere.

PDL  


Hop til top
Spil golf

Michael Schumacher hæver en god hyre hvert år. Selvom det er horrible summer er han kun den næsthøjeste betalte sportsmand.

Vi er nu så langt henne på året at der bliver lavet alle mulige og umulige undersøgelser. Hvem har det grimmeste tøj osv. Men også hvem der tjener mest, verdens rigeste dit og dat. Og selvfølgelig er der lavet en over hvilken sportsmand der tjener mest. Og det er faktisk ikke Michael Schumacher selvom han omkring de 500 millioner kr. om året. Den højest betalte sportsstjerne er mand som betjener af langt simplere midler end det Michael Schumacher normalt kører rundt i på racerbanerne. Den højest betalte sportsstjerne er golfstjernen Tiger Woods som angiveligt tjener omkring 800 millioner kr. om året. Det er indberegnet diverse sponsorater osv. det samme som gør sig gældende for Michael Schumacher.

Til gengæld kan Schumi prale af at være den højeste betalte tyske sportsmand, faktisk er han den eneste tysker i Top 10 på den liste. Lillebror Ralf er den 3 bedst betalte tyske sportsmand. Selvfølgelig er det rart at tjene penge, men de lønninger som bl.a. Woods og Schumi får, er vel nærmest uhyrlige høje. Ikke noget at sige til at Ferrari og andre har nogle store budgetter. Hvor stor en andel af Ferraris budget står der Michael Schumacher på? Og Woods, ja han kan jo kun køre rundt med sin lille golfvogn og svinge golfkøllen. Til gengæld gør han det jo godt.

PDL  


Hop til top
Albers den 2. Minardi kører?

Minardi teamchefen Paul Stoddart, oplyser i dag at der er skrevet en kontrakt med hollænderen Christjian Albers.

Men samtidig påpeger han at for at kontrakten bliver opfyldt, så er der nogle financielle krav der skal opfyldes. Så det er endnu ikke helt sikkert hvem der skal køre for Minardi teamet ved siden af Justin Wilson, der har et tre årig kontrakt med teamet.
"Hvis Albers kan klarer financieringen, så er han vores anden kører i teamet" - udtaler Paul Stoddart, men han tilføjer dog med det samme - "Vi forhandler dog også stadig med Jos Verstappen, og jeg ville ønske at vi havde tre biler, for jeg vil gerne have dem alle tre.

AN  


Hop til top
Hakkinen tilbage i 2003

Den tidligere dobbelte Formel 1 verdensmester, finnen Mika Häkkinen, er atter tilbage i international topmotorsport, efter at han sidste år trak sig tilbage fra Formel 1 sporten.

Häkkinen skal i 2003 deltage i Arctic Lapland Rally som indgår i WRC serien, hvor han stiller op i en Mitsubishi Lancer Evolution VII WRC2.


Mika Häkkinen foran sin Formel 1 racer og den Mitsubishi Lancer han skal køre i Arctic Lapland Rally 2003.
(Foto: Daimler Chrysler Media Services)

Så man kan sige at det er verdensmestre der mødes i dette samarbejde:
Mika Häkkinen var verdensmester i Formel 1 i 1998 og 1999.
Mitsubishi vandt konstruktørenes mesterskab i 1998 samt kørernes mesterskab fire gange i træk i perioden 1996 til 1999.

Mika Häkkinen understreger dog at dette ikke er noget han vil fortsætte med i fremtiden, der er tale om deltagelse i dette ene løb.
Som forberedelse til løbet, påbegynder Häkkinen i dag et tre dages testprogram sammen med Mitsubishi teamet i Findland.

Arctic Lapland Rally betegnes af mange som værende et af de sværeste rallys at gennemføre, da det 15 specialprøver køres tæt på polarcirklen i dyb sne og med temperaturer på den kolde side af -20C.

AN  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk