Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
19.12.2005
 Alonso til McLaren i 2007
 
16.12.2005
 Jerez test - torsdag
 Ny hovedsponsor til McLaren
 

Hop til top19.12.2005

Alonso til McLaren i 2007

Der har de sidste dage gået rygter om at den nykårede verdensmester, spanieren Fernando Alonso, ville skifte team - et rygte man hidtil ikke har taget særligt seriøst, men nu er der hold i sagen.

Fernando Alonso var været forbundet med rygter, hvor han har været sat i forbindelse med en større kørerrokade efter 2006 sæsonen, når både hans og Michael Schumachers samt Kimi Raikkonens kontrakter udløber.

I dag kom så bekræftelsen på at Fernando Alonso fra og med 2007 sæsonen skal køre for McLaren teamet, som dermed bibeholder deres linie med at hyre kørere i 'meget god' tid - også teamets nuværende kører Juan Pablo Montoya blev hyret næsten et år før sin tiltrædelse.


Fernando Alonso skifter Renault'en ud med en McLaren i 2007.
(Foto: Renault F1)

Der forlyder ikke noget om hvem af de to nuværende McLaren kørere, Kimi Raikkonen og Juan Pablo Montoya, der bliver i teamet og hvem der skal forlade teamet.

Ude på 'rygteoverdrevet' forlyder det at Michael Schumacher overvejer et skifte til enten McLaren eller Red Bull, mens Kimi Raikkonen sættes i forbindelse med Ferrari teamet.
Det lyder altsammen meget usandsynligt, men det gjorde et skifte fra Renault til McLaren for Fernando Alonsos vedkomne også for en uges tid siden!

AN  


 

Hop til top16.12.2005

Jerez test - torsdag

13 formel 1 kørere testede i går på Jerez banen i Spanien, her var den tidligere verdensmester, Ferrari køreren Michael Schumacher, hurtigste mand på banen.

Det var Michael Schumachers første testdag siden sæsonafslutningen, og han var nok lidt 'rusten', for under formiddagens testkørsler spandt han af banen og begravede sin Ferrari racer dybt i det ene sandfang.
Skaderne var dog ikke større end at Schumacher kunne deltage i eftermiddagens testkørsler, og her satte han dagens hurtigste tid - 1:18,953 - hvilket var 0,107 sekund hurtigere end Ferrari teamets nye kører Felipe Massa der besatte anden pladsen.

På de fire næste pladser kom der udelukkende testkørere.
Franck Montagny og Heikki Kovalainen fra Renault teamet besatte tredje og fjerde pladserne, mens Anthony Davidson og Ricardo Zonta fra henholdsvis Honda og Toyota tog sig af de to næste pladser.

Torsdagens tider fra Jerez:
Plac.KørerTeamTidOmg.
1Michael SchumacherFerrariV81:18,95367
2Felipe MassaFerrariV101:19,06097
3Franck MontagnyRenaultV101:19,06620
4Heikki KovalainenRenaultV101:19,100119
5Anthony Davidson
AN  


Hop til top
Ny hovedsponsor til McLaren

McLaren har sikret sig en ny hovedsponsor efter at man tidligere i år sagde farvel til den tidligere. Nu bliver også McLaren røgfri.

McLaren har sikret sig Vodafone som sin nye hovedsponsor. Vodafone har i den senere tid foretaget evalueringer af sine sponsorater, og har allerede sagt farvel til fodboldklubben Manchester United, og alle formodninger i øjeblikket går på at man også opsiger sponsoratet af Ferrari. Deres aftale udløber efter 2006 sæsonen, men om samarbejdet afbrydes inden da, er der endnu ikke kommet officielle meddelelser om.

Til gengæld finder man Vodafone navnet på McLaren bilerne osv. i 2007. Om der kommer et lille mærkat på bilerne allerede i 2006, er endnu uvist. Men sikkert er det at teamets nye navn - i 2007 - bliver "Vodafone McLaren Mercedes". Sponsoratet vil også komme til at indebære at Vodafones kunder via den såkaldt 3G teleforbindelse, vil få mulighed for at modtage mange spændende informationer den vej.

Det er kun tredje gang inden for ca. 30 år at McLaren skifter hovedsponsor. Pr. tradition har det altid været meget langvarige sponsorater man har indgået, og det er også tilfældet denne gang. Det er ikke kommet frem hvor længe sponsoratet skal vare i første omgang, andet at man fortæller at det vil vare langt ind i det næste årti.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk