Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
2.12.2000
 Steve Nielsen er ude
 Pollock - Svært at være udenfor
 Barrichello tester alene
 BAR til Sydafrika
 Wurz opgiver ikke håbet
 Coulthard klar til vinde VM
 
1.12.2000
 FIA accepterer Räikkönen?
 Silverstone test - fredag
 Heidfeld om Montoya
 Jaguar får ny teknisk leder
 Ferrari træner hårdt
 Verstappen klar hos Arrows?
 

Hop til top2.12.2000

Steve Nielsen er ude

Rygterne om Steve Nielsens farvel til Arrows holdt stik. Teammanageren med det danskklingende navn, har opsagt sit job hos Arrows.

Det er blevet bekræftet af Arrows. "Vi kan bekræfte at Steve Nielsen har forladt firmaet," siger en talsmand. Arrows er gået i gang med at lede efter en afløser. "Vi vil finde en udenfor firmaet til den ledige plads."

Indtil videre overtager Mark Hemsworth og Ken Page rolle på dele-basis.

30. november 2000 - Ny team manager hos Arrows?

BB  


Hop til top
Pollock - Svært at være udenfor

Craig Pollock har fået utallige øretæver i Formel 1. Dels blev BARs entre i 1999 et total flop, efter at de havde fået stor opmærksomhed med deres vilde løfter om sejre og mesterskaber. Det var udmeldelser der fik de folk til at give dem tæv for deres ringe indsats.

Men sådan er det nu engang – spiller man lidt for smart, så skal man heller ikke forvente at der kommer beske kommentarer med på vejen når det så ikke går særlig godt. Pollock mener da også – måske lidt for sent – at det var forkert. "Jeg ville gerne have at vi kontrollerede PR lidt mere og var kommet roligt ind, i stedet for at sige at vi ville slå de store," siger Pollock.

Da det viste sig at BAR kun kunne bryde sammen i 1999 og ikke fik et eneste point, blev de hængt ud som de helt store fjolser. "Indtil man har været der et par få år, er det svært at blive accepteret, og man bliver ikke alene accepteret for det arbejde man udfører, men også det man viser på banen," forklarer Pollock. Han kan så glæde sig over at det går støt og roligt fremad – men de store drenge har de endnu ikke slået.

BB  


Hop til top
Barrichello tester alene

Rubens Barrichello tester alene i december måned. Dog holder Luca Badoer klar på Fiorano hvor han fra den 4. til den 22. december blot skal have Ferraris godkendelse til at køre tests.

Dermed får Barrichello ene og alene ansvaret for de første test og udviklingsarbejdet til næste års racer. Michael Schumacher er sygemeldt, og får kun én officiel arbejdsdag. Den 8. december modtager han i Monaco prisen som FIA-verdensmester.

BB  


Hop til top
BAR til Sydafrika

For tredje år i træk tager BAR-teamet den lange tur til Kyalami i Sydafrika for at teste. De tager ned til det varme vejr, men husker sandsynligvis også at det ikke altid er en fordel at teste i Sydafrika, hvis det først begynder at regne…

Alligevel tager de endnu en tur dertil, og de har booket sig ind til at teste fra den 8. til den 13. februar 2001. Sidste år testede også Williams der, men det vides endnu ikke om der er flere teams der tager til længere sydpå.

Læs mere om den regnfyldte test sidste vinter:
10. februar 2000 - Masser af regn på Kyalami
15. februar 2000 - Masser af drama på Kyalami

BB  


Hop til top
Wurz opgiver ikke håbet

Alexander Wurz blev droppet af Benetton og erstattet fra næste sæson fænomenet Jenson Button. I 2001 er Wurz degraderet til testkører, men han ser optimistisk på sin situation, hvad han vel egentlig også kan forsvare, eftersom han får masser af tid i den nye McLaren. Wurz har kun erfaringer fra Benetton, og han håber, at han ikke alene vil blive en bedre kører, men også kommer til at knytte nogle bånd i sit nye team, der kan skaffe ham et løbssæde, når Mika Hakkinen eller David Coulthard ikke længere er hos McLaren. Hvis det ikke sker foreløbig, og Wurz' tålmodighed slipper op, kan han glæde sig over at mange kørerkontrakter løber til og med 2001.

"Jeg har stadig nogle planer og drømme i F1. Jobbet hos McLaren er afgjort et skridt i den rigtige retning og jeg kan lære meget af at arbejde med det mest succesfulde team," fortæller den 26-årige østriger. "Jeg kommer til at køre bilen hele næste år, og jeg er allerede meget interesseret i den. Jeg er blevet lovet en masse kilometer, og det vil gøre mig til en bedre kører."


Wurz kan godt lide at være McLaren-kører. Nu skal han bare lige have en rigtig løbskontrakt.

Alexander Wurz vil arbejde ligeså hårdt, som han har gjort de foregående år, for bevise sit værd overfor Ron Dennis. Wurz nægter at tro på, at Grand Prix-karrieren er overstået for altid, og siger: "Jeg planlægger at styrke min position i teamet og bevise overfor Ron Dennis, at han ikke behøver at lede nogen andre steder, hvis Mika Hakkinen eller David Coulthard forlader teamet. Forhåbentlig vil han være vågen og lægge mærke til hvad, der sker."

CBA  


Hop til top
Coulthard klar til vinde VM

Det blev ikke 1998, heller ikke 1999 og heller ikke 2000, der blev David Coulthards år. Nu håber han inderligt på at 2001-sæsonen vil skænke ham den VM-titel, som han ønsker sig mest af alt. I et interview for nylig fortalte han, at han ikke engang kan forestille sig, hvordan det vil være aldrig at vinde mesterskabet, og beskrev hvilken hul følelse det ville være for ham at afslutte sin F1-karriere uden trofæet. "At vinde Grand Prix'er og derefter at vinde mesterskabet er mit liv. Min forlovede, min familie og mine venner ved at det kommer først. Jeg kan ikke forestille mig nogen familiebegivenhed, der ville holde mig fra at køre," fortalte Couldthard, der har gjort sig klar hvilket punkt han skal forbedre i den kommende sæson: Stabiliteten. Når den først er der, skulle det være en smal sag at sætte Mika Hakkinen på plads.

"Jeg har utvivlsomt kvalifikationsfarten. Hvis man ser på statistikkerne for kvalifikationstiderne sidste år, så vil man faktisk finde ud af at jeg var hurtigst, Mika er en af de mest stabile i kvalifikationerne, men jeg har endt foran ham, når han har givet alt hvad han havde. Nu har jeg brug for stabilitet" sagde Coulthard.

Coulthard beundrer ikke Schumachers overhalingsmanøvrer, som han her kan opleve på nært hold.

Heller ikke Michael Schumacher regner Coulthard for sin overmand – først og fremmest moralsk. Skotten siger selv, at han ikke kunne drømme om at køre nogen af med vilje. "I nogle tilfælde, mener jeg, er jeg bedre end ham, for eksempel i renheden i mine overhalinger. Mange af hans manøvre indebærer, at den anden kører er nødt til at vige for at undgå kontakt. Jeg tror på, at dette er en kontakt-fri sport på en klart defineret racerbane. Jeg vil hellere vinde i en god, retfærdig kamp end at vinde pga. modstanderens fravær," siger F1's gentleman, der dog oftest kritiseres for at være for forsigtig og tøvende i sine overhalinger.

Men Coulthard har indset at han aldrig vil kunne vænne sig til at være aggressiv og fandenivoldsk. Det er simpelthen ikke hans stil. "Jeg bliver kritiseret for ikke at have den 'Nigel'ske (Nigel Mansell, red.) passion og aggression. Men jeg er ikke nogen skuespiller. Jeg kan kun være den, som jeg er," siger Coulthard. "Hvis jeg ser ulykkelig ud nogle gange, så er det, fordi jeg er ulykkelig."

CBA  


 

Hop til top1.12.2000

FIA accepterer Räikkönen?

FIA er kommet med den foreløbige kørerliste til 2001. Der er ikke de store overraskelser i den liste, men Kimi Räikkönen optræder som Sauber-kører, hvilket må siges er ganske overraskende.

Finnen har nemlig ikke fået det grønne lys fra FIA, der først behandler hans sag den 7. december. Men måske kommer han til at få FIAs accept når de nu har ham på deres liste. Derudover har FIA også nævnt de la Rosa og Verstappen som kørere i 2001, selvom ingen af de to er blevet endeligt bekræftet fra Arrows. Men FIA ved åbenbart mere end os andre?

På teamsiden er der også et par hængepartier. Hvad der bliver Benettons officielle navn vides ikke, og derudover kommer Arrows' motor til at blive benævnt som Asiatech.

BB  


Hop til top
Silverstone test - fredag

Så blev forbudet mod test fjernet - nu kan der igen testes på livet løs. Fire teams lagde ud på Silverstone, men testen blev ikke rigtig til det helt store.

Det regnede nemlig i stride strømme, så derfor kom der ikke nogle tider der kan bruges til så meget. Arrows kørte med Mazzacane bag rattet, men argentinere fik blot 9 omgange inden Arrows pakkede sammen for denne gang. Den nye AMT-motor lå i raceren, men blev som sagt ikke gennemtestet i det dårlige vejr. "Vi havde en meget god shakedown og opnåede alle vores mål. Gaston tilpassede sig overraskende hurtigt til raceren, og vi testede forskellige systemcheck og fik gode resultater af det," siger Greg Wheeler. Flotte ord for en sølle shakedown.

Jaguar havde to kørere i aktion - Luciano Burti der får en fast plads næste år og deres nye testkører, Tomas Scheckter. Sydafrikaneren lagde ud - og satte raceren af. "Det var så vådt at jeg akvaplanede på de lige stræk, og jeg mistede blot raceren," forklarer Scheckter. Burti fik også nogle omgange, efter at være fløjet ind tidligt fra Brasilien. Han fik muligheden for at teste Michelins regnvejrsdæk. "Dækkene bliver en meget vigtig faktor næste år, og jeg håber at vi kan arbejdet tæt sammen med Michelin," siger Burti, der dog ikke på nuværende tidspunkt kan sige hvor de står.

Ricardo Zonta mødte op til den første arbejdsdag for Jordan, og kørte nogle omgange. "Vi testede nye elektroniske systemer og alt gik godt som forberedelse til Jerez. Raceren føltes god, og jeg er optimistisk for fremtiden," siger Zonta efter dagens arbejde. Teamet kørte dog ikke med en Honda-motor, men i stedet med elektronik til den nye motor.

Renault testede deres nye motor, der i forhold til de andre teams havde en meget anderledes lyd. Benetton kørte med Mark Webber, og teamet holdt kortene ekstremt tæt til kroppen og havde blandt andet sikkerhedsfolk med til at beskytte den revolutionerende motor. 5 omgange blev det blot til for Webber, og de nåede også at opleve en mindre motorfejl.

Således kom en mindre spændende testdag til en ende, og nu er de enkelte teams godt på vej til Jerez med lidt bedre og varmere vejr.

BB  


Hop til top
Heidfeld om Montoya

Juan Pablo Montoya og Nick Heidfeld duellerede i 1998 om mesteskabet til sidste løb i F3000, og i løbet af den sæson fik de to et godt indtryk af hinanden. I 2001 mødes de igen, nu F1, hvor de skal forsøge at modbevise den teori, der lyder at F3000-mestre aldrig når til tops i F1.

Da Montoya var taget til USA, kunne Heidfeld uden større vanskeligheder tage sejre og mesterskab i F3000 i 1999.

Der var meget opmærksomhed om Heidfeld før hans ellers afdæmpede debutsæson. Endnu større opmærksomhed er der nu om Montoya, der i mellemtiden har nået at føje et CART-mesterskab til CV'et, og efter at rygterne har summet i mange år, får vi endelig at se hvad han duer til i Formel 1. Nick Heidfeld giver os en ide, om hvad vi kan forvente:

“Juan Pablo var fair i F3000, men meget hård, og jeg må indrømme, at jeg var en smule overrasket over hvor hurtigt vænnede sig til at køre i USA. Jeg forventede, at han ville være hurtig, men ikke at han ville vinde titlen i sit første år," siger Nick Heidfeld. “Jeg vil ikke sige, at han er at han er arrogant, men bare meget overbevist om sine kørerevner. Han er ikke en af mine venner, for vi var mere rivaler end vi var venner. Det var den mest intense rivalisering, jeg nogensinde havde oplevet i motorsport. Nogle gange plejede han at blive ophidset temmelig hurtigt, og jeg kan huske i Ungarn, hvor han troede, at jeg havde blokeret for ham på en kvalifikationsomgang, og kom op og skreg skældsord af mig. Jeg blev ved, med at fortæller ham, at han skulle hidse sig ned, men kan du se, hvad jeg mener?" spørger Heidfeld og tilføjer: "At være hurtig i ChampCar betyder ikke at man vil være hurtig i F1, vi bliver bare nød til at vente og se." Det bliver dog ikke nnødvendigvis så længe endnu: allerede i næste uge begynder Montoya at teste på Jerez, og så kan vi snart få mulighed for at sammenligne ham med Ralf Schumacher.

Det siger de om Montoya:
13. september 2000 - Bernie støtter Montoya
24. september 2000 - Villeneuve giver Montoya gode råd
25. september 2000 - Williams om Montoya
26. oktober 2000 - Rubens tror på Montoya
28. november 2000 - Zanardi advarer JPM

CBA  


Hop til top
Jaguar får ny teknisk leder

Efter blot to sæsoner skilles Stewart/Jaguar-teamet og Gary Andersons veje. Om Anderson er skredet eller fyret fremgår ikke overraskende ikke af pressemeddelelserne, men det formodes at han selv besluttede at gå. Jaguars debutsæson har langt fra imponeret, og 49-årige Anderson, der '99 var med til skabe den glimrende SF3, har til dels fået skylden. Nu har Jaguars ledelse valgt at hente endnu en amerikaner til teamet. 53-årige Steve Nichols, der har erfaring fra McLaren, Ferrari, Jordan og Sauber, overtager den tekniske ledelse.

"Steve vil bringe en ny teknisk dimension til teamet," er Neil Ressler overbevist om. "Han erfaring fra de højeste niveauer i F1-sporten vil sammen med hans ingeniør-evner give teamet ny drivkraft, som vi bygger teamet op i fremtiden. Gary har arbejdet hårdt, men på dette stadie mener vi, at en forandring i teamets tekniske ledelse vil gavne Jaguar Racing, som vi bevæger os fremad."

"Jeg støtter helt op om disse ændringer," fortæller nytiltrådte Bobby Rahal, der jo selv er hentet fra 'Det Forjættede Land'. "Vores mål er, at forbedre vore konkurrencedygtighed på alle i 2001 og kæmpe for æren i sporten."

CBA  


Hop til top
Ferrari træner hårdt

Mens McLaren-Mercedes lægger ekstra oveni teamets i forvejen gigantiske budget, tror Ferrari på, at der skal tages helt andre midler i brug for at erobre de to verdensmesterskaber i 2001. Michael Schumacher går meget op i sin form, men nu skal resten af Ferrari-teamet også til at motionere ifølge ét nyt sundhedsprogram.

"Vi er overbeviste om at for at have en god sæson, har man ikke alene brug for en god bil og excellente kørere. Det er også nødvendigt for hvert eneste team-medarbejder at have en passende forberedelse fra et fysisk og psykisk synspunkt, " fortæller Ferraris team-manager Stefano Domenicali.

Projektet indledes i denne måned på Fiorano-testbanen, hvor de ansatte vil blive udstyret med en personlig diæt. Derudover står den på løbeture, armbøjninger og andet godt. Projektet løber til sæsonstarten i marts.

CBA  


Hop til top
Verstappen klar hos Arrows?

Der er endnu uvished om hvem der kører for Arrows i 2001. Meget tyder dog på at teamet beholder de la Rosa og Verstappen i yderligere et år.

Nu mener Verstappen at han godt kan offentliggøre sig selv som kører for teamet næste år. "Vi underskrev en toårig kontrakt i begyndelse af sæsonen 2000. Vi har haft nogle forhandlinger med Arrows sæsonen igennem, men jeg kan forsikre at jeg vil være på grid'en i Australien i en Arrows," lyder udmeldingen fra den hollandske lejr.

BB  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk