De nykårede verdensmestre Ferrari startede først på hjemmebanen, hvor Rubens Barrichello fik sine første omgange i det der bliver hans arbejdsplads de kommende to sæsoner. Det gik videre til Jerez hvor teamet testede i konkurrence med de andre deltagende teams. I alt nåede brasilianeren at køre 2.500 km. men ifølge ham selv fik han ikke rigtig sat den hurtige tid. Der er bestemt mere i Barrichello - også når der kommer en løsning på bremseproblematikken. David Coulthard var sammen med Olivier Panis i aktion for McLaren der brugte tiden på at teste nye dele til 2000-raceren, samt at fortsætte udviklingen af Mercedes-motoren. Coulthard var ellers den hurtigste i de første tests, men faldt senere lidt af på den - blandt andet da der var lidt problemer med motoren. Uagtet dette forventes det at McLaren også næste år er med helt fremme.
Ny mand hos Jordan: Jarno Trulli var i aktion for første gang for sin nye arbejdsgiver og den unge italiener slap meget godt fra de første tests. Han var i starten nr. 2 efter Coulthard, men teamet var ikke til stede under den sidste testsession - alligevel er teamet på banen i Silverstone for at teste dele. Derudover gav teamet også debut til Tomas Enge. Endnu en ny mand satte sig i nye omgivelser: Eddie Irvine fik debut for det der kommer til at hedde Jaguar. Selvom viceverdensmesteren langt fra overbeviste med sine tider, var ireren dog selv meget overrasket over hvor god raceren er. Derimod var Johnny Herbert rigtig godt med og med den form briten er sluttet med i 1999 kan han meget vel være en hård konkurrent til Irvine om pladsen som nr. 1 i teamet. Luciano Burti var også med i testarbejdet - teamets nye testkører klarede det ualmindelig godt og viste gode takter.
BMW kommer ind i Formel 1 efter flere års fravær i samarbejde med Williams - teamet som der er stor blæst omkring når det drejer sig om valget af kørere til at erstatte Alessandro Zanardi. Rygterne er efterhånden sikre på at italieneren trækker sig ud, og de seneste udtalelser fra Chip Ganassi indikerer at Zanardi måske lægger hjelmen på hylden. Udover at få kilometer i BMW'en, anført af Jörg Müller og Ralf Schumacher, fik også Bruno Junqueira, Williams' juniorkører, en chance og klarede det fornemt. Derudover gav teamet også debut til Darren Manning der har være succesrig i Formel 3 i Asien. BMW er, på trods af lidt knas med V10'eren, meget optimistiske men ved godt at der ikke bliver meget juleferie i år. Benetton er der ikke så meget at sige om: De tester ikke i år. Dog er de klar i slutningen af januar 2000 - efter at raceren er blevet præsenteret i Barcelona den 17. januar.
To nye kørere fik den første føling med Prost - Jean Alesi fra Sauber og Nick Heidfeld er trådt op i Formel 1 som debutant - og det blev debutanten der klarede sig bedst. Den unge tysker, der har været testkører for McLaren, var meget godt med og slog flere gange Jean Alesis bedste tider. Prost-teamet havde dog lidt problemer med deres Peugeot-motor. Blandt andet var teamet også en tur i Barcelona hvor Heidfeld var hurtigst - selvom det var på en lidt billig baggrund. Det er efterhånden blevet en lang liste af "new-boys" og Sauber er ikke nogen undtagelse. Mika Salo kommer til det schweiziske team efter en sjov sæson - først med BAR og siden hen med Ferrari (og han brød endda sin kontrakt med Arrows forud for denne sæson.) Teamet satser på et nyt hydraulisk differentiale, og fik testet en ny gearkasse samt en ny Ferrari-motor der skal anvendes næste år. Tiderne som Salo og Diniz satte var ofte meget tæt på hinanden - der kan blive en meget spændende kamp mellem de to k
I alt skal der halvanden million dollars til for at sikre Alex Yoong et sæde i formel 1 for en sæson. Han vil i så fald blive den første asiatiske ikke-japanske f1-kører. Sammenligningen med Japan er naturlig for malajerne: Det er gode nyheder for Malaysia eftersom vi allerede har en f1-begivenhed her, og en kører kan ikke komme for sent til at fuldende vores arrangement. Japan organiserede sit første f1-løb for tretten år siden og de havde en kører med fra år 1 i form af Japans legendariske Satoru Nakajima til at drage både nationalt og internationalt publikum," udtalte Hanifah Yoong Abdullah. Men sandheden er at Japan har en langt længere historie indenfor formel 1, der faktisk går tilbage til 1963 da Hondas involverede sig i sporten. Men den treogtyveårige Yoong har en vigtig fordel frem for sine japanske kollegaer: han taler flydende engelsk. Og med den massive støtte og den beslutsomhed der sættes ind på projektet er det ikke urealistiske mål der sættes. Men vil han blive i formel 1, skal der som bekendt mere til.
Også den altid farverige formel 1 verden har bidraget til citatsiden.
"Nogle kørere slipper ikke andre forbi fordi de har en god hukommelse. Men der er andre derude som mangler den grå masse mellem ørene og simpelthen er ligeglade." Ron Dennis, chef for McLaren, om kørere der bliver overhalet med en omgang.
"Vi er ligeglade med om kørerne kan lide bilerne eller ej. Deres høje lønninger gør, at de ikke er berettigede til at kunne lide eller ikke lide dem." Max Mosley, præsident for FIA.
I afsnittet med folk der klager sig kan man finde følgende citat: "At være på det samme team som Michael Schumacher er ligesom at blive slået i hovedet med et kricket bat fire dage i træk." Eddie Irvine.
Efter undertegnedes mening er årets to bedste citater dog ikke fra F1, men deres underholdningsværdi berettiger dem alligevel til at blive gengivet her på siden.
Det første kan ikke oversætte uden at miste sin charme: "I want someone a little younger than that. She's what I call a pitching wedge. She looks good from about 150 yards." Pete Sampras' kommentar til Andre Agassis forhold til Barbra Streisand.
Men årets allerbedste citat må være følgende: "Jeg er utrøstelig. Jordan var en af mine rigtig gode venner - han var velnok den bedste basketball spiller landet nogensinde har set." Mariah Careys kommentar efter hun var blevet informeret om Kong Hussein af Jordans død.
Det betyder at Benetton vil være efterladt uden en fast testkører næste sæson.
Rygterne om hvem der skal overtage den tomme plads på Benetton holdet siger, at den kun 22 årige britte Jamies Davies skulle være den nye kører hos Benettons junior team i F3000, og at den plads samtidigt kan medfører at Jamies Davies også skal udfylde pladsen som testkører hos Benetton F1 hvis Redon kører i Champ Car til næste år.
Pedro Diniz kørte i dette års C-18 model med det nye system monteret, og Mika Salo i C-18B modellen, med det nye system plus C-19 motor og gearkasse, altså det man vil bruge næste år. Denne test var iværksat mest for at teste disse nye "stumper", og Mika Salo har da også udtalt, at det var absolut ikke morsomt at køre i denne kombination, men at man har fået testet og afprøvet nyudviklingerne, så de er næsten optimalt afstemte. Alt i alt glæder begge kørere sig til C-19 bilen, som er konstrueret til at bruge de nye dele. Det er C-18 versionerne trods alt ikke.
Bemærk for øvrigt, at Discovery satellit-kanalen er begyndt at sende en serie udsendelser om Formel 1.
Derfor er Eddie Jordan da slet ikke i tvivl om at Trulli bliver værd at lægge mærke til. "Jarno Trulli bliver den største overraskelse næste sæson," lover Eddie Jordan. Det vil i givet fald være andet år i træk at han kan skabe en topkører. Frentzen kom til teamet næsten total desillusioneret, men rejste sig og blev en af sæsonens allerbedste. "De bliver begge et stærkt par, de passer godt sammen. Heinz-Harald skal ikke lave alt alene, nu har han hjælp," siger Jordan med en skjult hentydning til Damon Hills ringe indsats i 1999.
Den 25 årige italiener har klaret sig meget godt i de testsessions han har deltaget i og var set over hele perioden en af de eneste kører der kunne følge David Coulthards bedste tider. Der ventes meget af Trulli - måske kan han endda vinde løb, eller hjælpe Frentzen i bestræbelserne på det der ligner en umulighed, men som Jordan går efter i 2000 - verdensmesterskabet.
Ifølge motorsportschefen kommer til at få en markant indflydelse i den kommende sæson og kan gøre dækvalget endnu mere kompliceret end som så. "Der var en ret stor forskel i præstationen når det drejede sig om omgangstider mellem 99-compounds som gjorde det nemmere for teams i deres dækvalg. Compounds til 2000-dækkene betyder at disse forskelle er blevet reduceret, og teams'ene vil have et mere fintfølende valg af compound," siger han videre. Det kan meget vel betyde at de "bløde" dæk med stor sandsynlighed bliver mere holdbare, idet man må formode at de "hårde" dæk fortsat er til længere stints - men et optimeret hårdt dæk kan heller ikke udelukkes.
Jaguar køreren, Johnny Herbert, hilser planerne om en modernisering af den tyske bane velkommen: " Jeg mener, at banen har haft sin tid og at en modernisering er nødvendig. De er blevet tvunget til dette skridt på grund af de mange nye baner, der er kommet til de seneste par år". Ombygningen forventes at komme til at koste 25,4 millioner US$, svarende til 187,5 millioner danske kroner, og bestyrelsen håber, at den lokale regering vil bidrage økonomisk til ombygningen. Banens bestyrelse forventer at få tilladelsen til ombygningen i dette forår.
Hockenheim banen, som ligger syd for Heidelberg, blev etableret helt tilbage i 1932, men blev allerede i 1938 ombygget til en ovalbane og fik i den anledning navnet Kurpfalzring. Efter anden verdenskrig fik banen sit gamle navn "Hockenheim" tilbage. I starten af tresserne blev banen lukket på grund af et autobahn byggeri, ved hvilket motorvejen til Karlsruhe blev anlagt. Under lukningen (1963 -65) blev banen ombygget til det layout vi stort set kender i dag, og banen blev genåbnet i 1966.
To år senere kom Hockenheim på alverdens avis forsider, da den legendariske Formel 1 kører, Jim Clark, blev dræbt under et Formel 2 løb d. 7 april 1968. Jim Clark havde af uforklarlige årsager mistet herredømmet over sin Lotus og derefter ramt et træ. På den tid var der ingen autoværn langs banen og der er i dag sat et sten kors på det sted Clark forulykkede. Korset blev under det Tyske Grand Prix i år brugt som siddeplads af en del øl drikkende tilskuere. Dette medførte en del forargelse og Bernie Ecclestone måtte love Jim Clarks enke, at hendes mands mindesmærke i fremtiden vil være indhegnet. Med den nævnte ombygning får det en mindre betydning, da mindesmærket står på den del af banen, som står til at forsvinde.
I 1970 blev det første Formel 1 Grand Prix afholdt på Hockenheim, og det må have været skæbnens ironi, at det netop var den kører, der overtog Clarks plads i Lotus teamet, Jochen Rindt, som vandt dette løb. Efter kun et Grand Prix vendte det tyske Grand Prix tilbage til Nürburgring i perioden 1971-1976. Men så i 1977 var Hockenheim tilbage på kalenderen og har siden dannet rammen om det tyske Grand Prix, med undtagelse af 1985. Først i firserne blev Ost Kurve forsynet med en chikane, med det formål at få sænket farten, efter at den franske Formel 1 kører, Patrick Depaillier, var blevet dræbt under en test forud for det Tyske Grand Prix i 1980.
De nye planer om banens fremtid skal nok ses som et tegn på, at Bernie Ecclestone har tilkendegivet, at Hockenheim kan forvente at få værtskabet for det Tyske Grand Prix helt frem til 2008. Vi vil vende tilbage med det nye layout så snart vi modtager dette.