Andre klasser


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
21.12.1999
 Kiesa til Benetton?
 
16.12.1999
 Tom K til Audi
 Nyt om Jan Magnussen
 

Hop til top21.12.1999

Kiesa til Benetton?

Den 21-årrige engelske Formel 1800 mester Nicolas Kiesa testede i weekend i Italien for det italienske team Benetton.

Det skulle ifølge Kiesa selv havde været en storslået oplevelse og han håber, at der vil kunne blive sparet nogle penge sammen, så han kan køre for det prestige fyldte Formel 3 team næste år.

Formel-1.dk vil selvfølgelig opdatere denne spændende nyhed, og vil snarest muligt få billeder og mere tekst på.

Stay tuned…

MEL  


 

Hop til top16.12.1999

Tom K til Audi

Tom Kristensen vil igen næste år være at finde blandt de absolutte favoritter, når der skal køres Le Mans. I dag har Audi AG Tyskland nemlig skrevet kontrakt med den danske topkører, og dermed er der atter udsigt til en pilgrimsrejse for mange danske entusiaster, når den franske klassiker afvikles i dagene 18.-19. juni.

"Le Mans er et fantastisk løb, og jeg er meget glad for nu at have fået kontrakt med en af de store favoritter, så jeg forhåbentlig kan gentage min sejr fra 1997," siger Tom Kristensen på vej hjem til en god dansk jul efter at have forladt forhandlingsbordet i Ingolstadt med et tilfreds smil om læberne.

"Allerede sidste år viste Audi med tredjepladser i debutløbene på Sebring og Le Mans, at ekspertisen og holdbarheden grundlæggende er i orden. Jeg har set oplægget til Le Mans 2000, og det rykker simpelt hen Audi op på mindst samme niveau, som jeg havde sidste år hos BMW. Le Mans er årets topprioritet for tyskerne, og alle kræfter bliver lagt i at lave en ny bil, der kan føre succesen fra sidste års model et par trin højere op ad sejrsskamlerne. Dermed gælder min kontrakt også 12-timers-klssikeren på Sebring, hvor jeg skal forsvare min sejr fra i år."

Den 32-årige dansker røber, at også et andet fabriksteam, Cadillac har ønsket ham på deres hold, men i sidste ende var der ingen tvivl om valget. Dertil var indtrykkene fra fabriksbesøget i Tyskland for stort.

En anden væsentlig grund til Kristensens valg er, at det bliver det tyske team Joest, der sammen med Audi Sport skal stå for udviklingen af den nye, åbne prototype R8R. Det var netop med Joest, Tom for to år siden chokerede hele feltet ved som debutant at sætte ny banerekord og vinde Le Mans, selv om han blev meldt til løbet blot en uge før startskuddet.

Tom Kristensen har længe været på Audis ønskeseddel, hvilket ses af, at han er den første 'frie' kører, der kobles på tyskernes ambitiøse projekt. I øjeblikket er fem andre kørere klar, nemlig de faste fabrikskørere Michele Alboreto (I), Emanuelle Pirro (I), Rinaldo Capello (I), Christian Abt (D) og Frank Biela (D). I 2000 vil Audi stille med hele tre modeller af R8R på Le Mans, så endnu mangler den tyske gigant tre kørere. Til gengæld er det planen, at kun to biler skal til Sebring, men her er Tom Kristensen altså sikret.

I de kommende måneder skal den nye Audi testes, og her vil Tom K få samme hovedrolle, som han havde hos BMW. BMW's ledelse har rost danskeren til skyerne for dennes fornemmelse for at få det maksimale ud af en racer, hvilket blandt andet gav LMR V12-modellen fem sejre i år, inklusive Sebring og Le Mans. Så straks i det nye år hedder programmet test og atter test.

Ud over Le Mans skal danskeren i 2000 deltage i det britiske standardvogns-mesterskab BTCC for Honda. Le Mans, Sebring og BTCC kolliderer ikke med hinanden, så dermed kan Tom K se frem til endnu en sæson, hvor der ikke bliver mange hviledage før november.

www.tomkristensen.com

BB  


Hop til top
Nyt om Jan Magnussen

Så blev det endeligt afgjort. Jan Magnussen kommer ikke til at køre for Patrick Racing i Champ Cart.

Patrick Racing offentlige gjorde tirsdag - en uge før det tidligere var annonceret - at Roberto Moreno skal køre for teamet. Så der røg en god mulighed i et godt team. Men ifølge David Sears, Jans manager, er der en god mulighed for en plads hos Cal Wells. Det er et nyt team som starter efter en opsplitning af det tidligere Arciero-Wells Racing.

Pladsen hos Panoz skulle også være sikret selv om teamet begrænser deres egen indsat med en bil.

Lad os krydse fingre for, at Jan Magnussen kommer til at køre en eller anden form for formelracing også næste år.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk