Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
21.12.2000
 Hakkinen 30 år ældre på 3 timer
 Irvine - Jaguar er som mit barn
 Vodafone til Benetton?
 M. Schumacher afviser at han er arrogant
 BAR er tilfredse trods problemer
 Trulli – Schuey er ikke den bedste
 Button ser frem til Fisichella-duel
 PSN tilbage med Minardi?
 Sæsonen er slut for Sauber
 Bedre vejr på Estoril
 Trulli sluttede på toppen
 Badoer fortsætter på Fiorano
 Sauber præsentation
 
20.12.2000
 Hård test for Pizzonia
 Irvine imod Räikkönen
 Underlig test i Portugal
 Ralf er stadig syg
 Prost sættes i forbindelse med ny kører
 

Hop til top21.12.2000

Hakkinen 30 år ældre på 3 timer

Mika Hakkinen optræder i de kommende måneder i en ny reklameserie for Mercedes. Her spiller han igen sammen med den tidligere tennisstjerne Boris Becker. Siden de sidste gang blev overfaldet i London, er de blevet 30 år ældre.

Reklamen slår på at Mercedes A-klassen giver mobilitet og at den virkelig er noget værd osv. Scenen er sat på en sydfransk golfbane hvor de to sportsfolk der har rundet 60 år mødes. "Jeg synes med det samme om ideen til denne reklame og jeg tænkte ikke to gange på at være med," siger Hakkinen. Blandt andet måtte hans hår farves gråt, og så skulle make-up folkene ellers i gang. Det tog et par timer at få lagt masker på Becker og Hakkinen, og så kunne de ellers give den som et par ældre halvgnavne mænd.


Hakkinen og Becker giver den som golfspillere over 6o år - det er Hakkinen til venstre!

Det er dog ikke helt nemt at være film/reklamestjerne. "Denne slags arbejde kræver også total koncentration. Disse tre dage hvor vi filmede var hårde - men det var også utrolig skægt - især da Boris og jeg har det så godt sammen," siger Hakkinen om rollen.

Reklamen bliver vist på tyske kanaler fra og med den 29. december.

BB  


Hop til top
Irvine - Jaguar er som mit barn

Eddie Irvine tog en chance da han skiftede fra Ferrari til Jaguar. Det betyder, at han har fået et helt andet forhold til sit nye team. Hvor Ferrari var arbejde og et middel til at opnå resultater, er Jaguar blevet en hjertesag.

"At slutte som nr. 2 i mesterskabet med Ferrari betyder meget lidt for mig," fortæller Irvine. "Jeg ser ikke tilbage på det som et virkeligt resultat, heller ikke med nogen særlig stolthed. Hvis jeg fik valget mellem at gøre det hos Ferrari eller Jaguar, så jeg kan fortælle, at jeg langt hellere ville have at det var med Jaguar, og det er fortsat mit mål."

"Hvad angår resultater, var det ikke godt," indrømmer Irvine om sit år hos Jaguar. "Men jeg mener at jeg kører bedre end nogensinde. Så længe jeg gør det, er jeg glad. For eksempel, var det bedste Grand Prix jeg har kørt i min karriere ikke et af de løb, som jeg vandt, men Budapest sidste sæson, hvor jeg ikke tror at jeg lavede en eneste fejl, og alligevel ikke vandt eet point."

Eddie Irvine scorede bare fire point for Jaguar i år, og har tidligere fortalt, at han mener, det kan komme til at tage 10 år før teamet er klar til at kæmpe om mesterskabet. Det var altså ikke løfter om succes, der lokkede ham - og det var heller ikke penge. "I modsætning til hvad folk tror, så fik jeg ikke engang nogen lønforhøjelse, da jeg skiftede fra Ferrari. Det er bare at jeg føler at Jaguar til dels er mit barn. Det er noget jeg forsøger at hjælpe med at bygge op. Jeg kommer med en masse her, og det er sådan, at jeg kan lide det. Hvorfor tror du Schumacher tog til Ferrari, et team, der ikke havde vundet mesterskabet i 20 år?" slutter Irvine af med at spørge.

CBA  


Hop til top
Vodafone til Benetton?

Rygterne går i øjeblikket på at Benetton får en ny storsponsor på raceren. Det er telegiganten Vodafone der vil ind i Formel 1.

Dermed vil de optrappe mobilkrigen i Formel 1, hvor blandt andet Orange er hovedsponsor hos Arrows. Det forlyder at Vodafone har afholdt samtaler med Benetton-ledelsen, for at ville gå ind i sporten. De har allerede lidt kontakt med teamet, eftersom et datterselskab allerede er klistret på Benetton-racerne i form af D2, som også er sponsor i Formel 3000.

Den endelige sponsorbesætning bliver først offentliggjort når raceren bliver præsenteret i februar - og først her vides det om der er noget om rygtet - med mindre andet bliver annonceret.

BB  


Hop til top
M. Schumacher afviser at han er arrogant

Michael Schumacher er tit blevet beskyldt for at være arrogant, og det er begyndt at bekymre Ferrari præsidenten Luca di Montezemolo.

Men selve hovedpersonen tager det roligt, og siger følgende: "Jeg er helt sikkert en person som er meget selvsikker, men det betyder ikke at jeg er selvglad, og kun tænker på mig selv. Jeg syntes ikke at det er en uheldig ting, men en nødvendig ting at være i besiddelse af, da det er med til at udvikle en som person og racerkører. Hvis man er alt for sikker på sig selv, så kan man måske komme til at tro, at man ikke behøver at træne og arbejde med sig selv. Men jeg tror at man hele tiden er nødt til at arbejde med sig selv, for at skabe nye udfordringer hele tiden, og for at bevare motivationen."

BKP  


Hop til top
BAR er tilfredse trods problemer

BAR er ganske godt tilfredse med de tre testdage i Barcelona. Teamet havde på sidstedagen begge grand prix-kørere i aktion, hvor det blev Panis der kørte den hurtigste tid af de to kørere.

Dagen gik dog ikke helt nemt for teamet. Panis havde en afkørsel og derudover havde Villeneuve problemer med gearkassen. Men billedet er dog klart for teamet - det har været en god test. "Jeg er tilfreds med det arbejde vi har udført i denne uge, og det giver os selvtillid til det kommende år," forklarer Steve Farrell. Dagen blev dog til dels spoleret af Panis' afkørsel. Farrell forklarer hvorfor det gik galt. "Oliviers uheld var forårsaget af en lækage i bremsesystemet. Vi var hurtigt i stand til at identificere problemet og gjorde hvad vi kunne for at sikre at det ikke sker igen. Raceren var ikke meget skadet, og hvad der var endnu vigtigere - Olivier var ikke skadet, så vi var i stand til at køre senere på dagen," forklarer Farrell.

Dagen bød også på den første dag hvor de to kørere skulle til at lære hinanden at kende i arbejdstid. "Det var første dag at jeg arbejdede med Jacques og det var godt, og vi gjorde gode fremskridt," siger Panis og er glad for at være kommet til teamet. "Jeg er glad for hele miljøet i teamet som har været virkelig godt at arbejde med, og de har gjort mit skifte nemt," siger Panis der nu ser frem til 2001-sæsonen og den nye racer.

BB  


Hop til top
Trulli – Schuey er ikke den bedste

Langt størstedelen af Formel 1-entusiasterne lider af en frygtelig vrangforestilling, mener Jarno Trulli, der i går var hurtigst i testen på Barcelona. Michael Schumacher er ikke verdens bedste kører. For det første findes en sådan person ikke og for det andet er Trulli selv mindst ligeså god. Det ville han gerne bevise overfor omverdenen – han mangler bare den Ferrari Schumacher har.

"Giv mig en Ferrari og jeg vil demonstrere, at Michael Schumacher ikke er den bedste kører. Den ubetinget bedste kører findes ikke og vil aldrig komme til det," siger Trulli, der ræsonnerer således: "Jeg har altid slået min teamkammerat, både i kvalifikationen og i løbene. Jeg var hurtigere end Olivier Panis i Prost-tiden og Olivier vandt i Monte Carlo. Jeg har klaret mig bedre end Heinz-Harald Frentzen, som var hurtigere end Schumacher i Mercedes’ sports-prototyper. Med den samme bil, er jeg sikker på, at jeg kunne gøre det ligeså godt som Michael Schumacher, hvis ikke slå ham."

Jarno Trulli er glad for at være hos Jordan, men skulle chancen være der, ville han slå til med det samme: "Jeg ville personligt tage imod et tilbud fra Ferrari, fordi jeg mener, at jeg har demonstreret at jeg er en italiensk kører, der er i stand til starte fra første række. Alt hvad jeg har brug for nu er en sejr, og jeg er sikker på at Ferrari kunne hjælpe mig med at opnå det."

CBA  


Hop til top
Button ser frem til Fisichella-duel

Sæsonen 2001 ser ud til at byde på en masse spændende indbyrdes dueller i teamene. En af dem er i Benetton, hvor Jenson Button skal bevise, at hans resultater i 2000 ikke bare var begynderheld overfor Giancarlo Fisichella, der ikke har mødt megen modstand fra Alexander Wurz, i de seneste sæsoner.

Button er faldet godt til i Benetton og testede i her i december for første gang med teamet. Imens har Fisichella måtte tage det roligt med en knæskade, som han fornyelig blev opereret for i hjembyen Rom.

Button ser frem til arbejde med italieneren, som han har meget respekt for: ”Han er en meget hurtig og talentfuld kører, udfra hvad jeg har set. Jeg tror, at vi kommer til at presse hinanden temmelig hårdt næste år.” For nylig blev Button interviewet af Damon Hill til det engelske magasin F1 RACING og blev advaret af sin tyve år ældre landsmand om sin nye teamkammerat.


Der bliver set meget frem til duellen mellem Button og Fisichella i 2001

Jenson Button blev i 200 den yngste kører til at score point og i 2001 går han efter podiepladser. ”Men vi bliver nødt til at se hvordan dækkene opfører sig først,” siger Button, og hentyder til de nye Michelin-dæk. ”Udfra hvad vi har set indtil videre har de et godt udgangspunkt.”

CBA  


Hop til top
PSN tilbage med Minardi?

Hvad bliver det egentlig til med Minardi? Det står et stort spørgsmålstegn over det lille, evigt kriseramte, italienske team. Kommer de overhovedet til start i Melbourne næste sæson? Og hvilke kørere og motorer er i så fald i vognene? – Og hvem betaler? Vi kommer forhåbentlig ikke til at vente længe på en afklaring på sagen. Gabriele Rumi har lovet nyheder før juleaften.

De nyheder kunne feje størstedelen af spørgsmålene af bordet. Rygtet vil nemlig vide, at Minardi og PSN har taget forhandlingerne op igen – denne gang om en sponsoraftale. Overtagelsen strandede i november, men PSN skulle være interesseret i samarbejde igen, eftersom det siges at Mecachrome ikke alene vil levere motorer, men også købe en del af teamet.


Er PSN tilbage igen hos Minardi?

Med PSN som sponsor kan Gaston Mazzacane være sikker på endnu en sæson i Minardi. Det skulle være grunden til at hans Arrows-test i denne uge ikke blev til noget, og altså ikke, som tidligere rygtedes, hans forbindelser med Prost-teamet, der er et af de team, der kører på Michelin-dæk i 2001. Arrows er et Bridgestone-team, og Bridgestone er ikke glade for at dele kørere med Michelin. Mazzacane blev erstattet af Antonio Pizzonia, der fik en testkørerkontrakt ud af det. Mazzacane har meldt ud at han gerne vil fortsætte hos Minardi.

CBA  


Hop til top
Sæsonen er slut for Sauber

Sauber-teamet kunne slutte sæsonen 2000 af med et par gode testdage i Barcelona. Her har teamet fået prøvet de dæk der skal bruges næste år, og samtidig har det også fået set hvad Räikkönen kan.

Teamet har udover at teste dæk, også set på udvikling af bremser og i det hele taget arbejde med opsætning af raceren. Onsdag testede teamet nogle lettere og stærkere bremsekaliber som Brembo har leveret. Set henover de tre testdage kan teamet kun være tilfredse. Teamet brugte dagen til at se hvordan Räikkönen klarer sig i løbsopsætning og teamet var tilfredse. "Nick Heidfeld er faldet godt til i teamet og viste sig potentiale ved at sætte den hurtigste tid i går samt her til morgen. Jeg håber det er et godt tegn til sæsonen 2001," siger Jacky Eeckelaert.


Räikkönen testede i går løbsopsætning - samt pitstops

Teamets kørere håber også på at kunne holde formen videre i det nye år. "Jeg håber at vi kan fortsætte med at gå i denne retning næste år," siger Nick Heidfeld. "Jeg føler at vi har fundet en holdbar racer som er godt balanceret. Det var et hårdt program med de mange forskellige mekaniske opsætninger som krævede en hel del koncentration og indsats fra vores side, men det var det hele værd," siger tyskeren.

Kimi Räikkönen er stadig ved at lære at køre raceren. "Jeg bliver stadig lidt hurtigere hver dag i raceren. Jeg har det nu godt når jeg kører en Formel 1-racer, og det er et godt tegn," forklarer finnen der under testen rundede 2000 testkilometer. Nu ser han frem til at prøve den nye Sauber-racer en gang i det nye år.

BB  


Hop til top
Bedre vejr på Estoril

På 3. dagen af 4-dages testen på Estoril blev vejret lidt bedre - dog først fra om eftermiddagen. Til formiddag væltede det ned, men til glæde for Michelin og teamsene blev det bedre efter middag.

Her var det Jenson Button der satte hurtigste tid foran de to Jaguar-kørere. Benetton havde også testkører Mark Webber i aktion, men han nåede ikke mange omgange da hans motor eksploderede, hvorfor han blev noteret for den dårligste tid. Williams havde Montoya og Gene i aktion. Marc Gene kørte endvidere en test på den nye BMW-motor i FW22B-chassiset.

Testtider fra Estoril, onsdag den 20. december 2000

Nr.KørerTeamBedste tidOmg.
1.Jenson ButtonBenetton-Renault1:21,5430
2.Eddie IrvineJaguar-Cosworth1:21,9558
3.Luciano BurtiJaguar-Cosworth1:22,0465
4.Juan Pablo MontoyaWilliams-BMW1:22,1838
5.Marc GeneWilliams-BMW1:23,0351
6.Mark WebberBenetton-Renault1:23,5915
BB  


Hop til top
Trulli sluttede på toppen

Det blev Jarno Trulli der sikrede sig hurtigste tid i den sidste test på Barcelona i år. Italieneren måtte give den en ekstra tand for at nå ned under Nick Heidfelds tid - tyskeren har i testen for Sauber vist rigtig god form.

Det interessante ved tiderne, er at de ligger et godt stykke under de tider som blev sat i år, og det indikerer at Bridgestone virkelig har arbejdet hårdt for at lave hurtigere dæk. Dermed er der lagt op til en heftig krig mellem de to dækmærker. Rubens Barrichello blev nummer 3 foran Coulthard, og den nye Sauber-kører Räikkönen var lidt over 6/10 langsommere end Nick Heidfeld og sluttede dagen som nummer 5.

Det var også ganske interessant at følge med hos BAR. Her havde teamet begge deres grand prix-kørere i gang, og her var Panis hurtigere end Villeneuve. En god indikation af at Panis virkelig er på mærkerne. Det lader til at være lovende for BAR-teamet at de har hentet den tidligere McLaren-kører til teamet. Frentzen og Wurz sluttede listen af - Wurz har i det hele taget været den store skuffelse i testene. Han har problemer med racerens størrelse - og det koster tid.

Testtider fra Barcelona onsdag den 20. december 2000

Nr.KørerTeamBedste tidOmg.
1.Jarno TrulliJordan-Honda1:19,5945
2.Nick HeidfeldSauber-Petronas1:19,9656
3.Rubens BarrichelloFerrari1:20,4298
4.David CoulthardMcLaren-Mercedes1:20,4771
5.Kimi RäikkönenSauber-Petronas
BB  


Hop til top
Badoer fortsætter på Fiorano

Luca Badoer har haft travlt i denne måned, og i går var der heller ikke nogen fridag til italieneren.

Badoer startede ved 10-tiden med at teste for fortsatte dagen igennem med at teste elektronik til næste års racer. Totalt henover dagen blev det til 44 omgange og bedste tid han blev noteret for var 1:00,595.

Senere på dagen kom der imidlertid et heftigt regnvejr ind over Ferraris testbane, hvormed omgangstiderne blev op til ni sekunder langsommere.

BB  


Hop til top
Sauber præsentation

Sauber-teamet har offentliggjort at de præsenterer deres nye racer den 24. janaur 2001.

Præsentationen finder sted i teamets hovedsæde i Hinwill i Schweiz. Her vil teamet tillige præsentere deres to nye kørere - Nick Heidfeld og Kimi Räikkönen.

BB  


 

Hop til top20.12.2000

Hård test for Pizzonia

Antonio Pizzonia testede i går for Arrows-Asiatech. Der fik han den første hele dag som testkører, og han klarede sig pænt. Det er svært at dømme ham helt ud fra tiderne, eftersom brasilianeren anvendte Bridgestones 2000-dæk, mens de andre kørere evaluerede de nye.

Det var en hård dags arbejde, eftersom Pizzonia ikke var i 'F1-form'. "Jeg er lidt træt, fordi jeg ikke har kørt en racer i et par måneder, så at komme direkte ind i Formel 1 er lidt svært," forklarer Pizzonia. Dagen gik dog rigtig godt. "Min dag var rigtig godt, og jeg lærte meget fordi vi forsøgte os med mange forskellige ting, og det er ret vigtigt for mig, det at lære såvel som at køre," siger han.


Pizzonia klarede testen godt for Arrows

Han ville gerne have gjort det bedre, men overordnet er han meget tilfreds med testen. Han kørte 65 omgange i A21 prototypen. Nu står den på hård fysisk træning i tiden der kommer. "Det store pres var på min nakken og de siger at Barcelona er hård for nakken, så jeg ser frem til at træne noget og forbedre min form og muskelstyrke," siger Pizzonia der aspirerer som testkører for teamet.

BB  


Hop til top
Irvine imod Räikkönen

Eddie Irvine er imod at Kimi Räikkönen har fået accept på at køre Formel 1. Han mener at han kan få problemer når forholdene er svære.

"Det er meget nemt at teste i solskin, men hvad sker der hvis en ung kører som Räikkönen står for et stort sammenstød i regnvejr på Spa på grund af hans manglende erfaring?" spørger Irvine. Indtil videre har finnen dog vist sig at have klaret sig godt i regnvejr. Måske skal Irvine vist lige have frisket hukommelsen op - hvad skete der for ireren under det brasilianske grand prix i 1994? Hmmm - der fik Irvine en udelukkelse for dårlig kørsel, efter at han havde revet flere kørere af banen...

BB  


Hop til top
Underlig test i Portugal

Alt hvad der kunne gå galt gik næsten galt i gårsdagens test på Estoril. "Det var en underlig dag for alle, da vejret var meget uforudsigeligt," siger Tim Newton.

Først var banen for våd til at teste tørvejsdæk, men alligevel ikke vådt nok til at køre med regnvejrsdæk. Derfor forsøgte man sig med at hælde vand på banen. "Dagen startede med at Michelin gjorde banen våd med nogle lastbiler, men kort tid efter begyndte det at regne kraftigt," siger Juan Pablo Montoya. Det var første gang siden 1997 at Montoya gæstede banen. "Jeg testede her i 97 i en Formel 3000-racer, men det var meget anderledes," forklarer colombianeren der sluttede som nummer 2 i går.

Banen var også ny for Marc Gene. "Jeg kan godt lide denne bane, som jeg slet ikke kender, også selvom den er ret langsom i nogle sving," forklarer spanieren der blandt andet testede BMW-motorens holdbarhed.

BB  


Hop til top
Ralf er stadig syg

Ralf Schumacher måtte forkorte testen i Barcelona i sidste uge, og tyskeren håbede ellers på at være klar til testen på Estoril, men han er stadig for syg til at teste. Derfor er han igen sygemeldt.

Tyskeren satte ellers bedste tid i den regnvåde test i går, men lægerne har anbefalet ham at tage hjem igen. "Jeg følte mig ikke 100% klar før min ankomst på Estoril, men jeg mente at det var værd at forsøge," forklarer han. Det dårlige vejr har heller ikke gjort det bedre, så han havde nok undervurderet sin influenza.

BB  


Hop til top
Prost sættes i forbindelse med ny kører

En ny kører er blevet nævnt som kommende Prost-kører. Det er Christian Murchison fra Singapore der er poppet op som et emne. Alain Prost vil gerne knytte køreren til sig. Det er dog tvivlsomt om det bliver til et år i Formel 1.

Murchison er mest af alt et emne hos Prosts juniorteam i F3000. "Formel 3000 er blot et skridt mod Formel 1. Når man ser på hans baggrund og hans testresultater for vort team, så tror jeg at Christian har potentialet til at klare sig," siger Alain Prost. Målet er derfor Formel 3000 - og ikke Formel 1 i denne omgang. "Han skal først i Formel 3000," forklarer Prost - og prisen er 2 millioner dollars for en sæson i F3000. Hvis det havde været i Formel 1, så var det jo en ren gavebodspris...


Prost er sat i forbindelse med en ny kører - indtil videre kun i F3000

Hvis han klarer sig godt, så kan han sikkert få en test for Prost-teamet og med tiden få en plads i teamet. Prost leder stadig efter en ny andenkører. Teamet har testet Enrique Bernoldi og Oriol Servia, hvor det har været Bernoldi der har klaret sig bedst. Dog kommer Gaston Mazzacane fortsat tættere på et sæde hos Prost, og det tyder på at det bliver en sydamerikansk duel om det ledige sæde.

BB  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk