FIA stiller nye krav til banerne. Specielt til de små og snørklede, det får bl.a. betydning for Hungaroring, der jo af rigtig mange bliver betegnet som en rigtig Mickey Mouse bane. Der er faktisk kun et spor banen rundt og kommer man udenfor ideallinien, ender det tit med en afkørsel af en eller anden art. Spørg bare Montoya om det.
Et af de nye krav lyder på at start/mål langsiden skal være minimum én kilometer lang. Det er lykkedes for ejerne af Hungaroring at købe en af de tilstødende marker, og inden længe går man i gang med at ombygge banen. Dermed bliver der mulighed for yderligere et par overhalingsmuligheder på Hungaroring.
Det er Mika Salo's manager Mike Greasley, der oplyser at der foregår forhandlinger med Ferrari teamet, om en plads som testkører for teamet.
Grunden til at Salo og Greasley nu er begyndt at se sig om efter en testkører plads til Salo, skal ses i lyset af at der i øjeblikket kun er to ledige pladser tilbage i Formel 1 feltet.
Dels er der en ledig plads i Minardi teamet, som Salo ikke finder direkte tiltalende. Dels er der en plads i Jordan teamet, og her regner han ikke med at komme i betragtning, da han ikke kan imødegå de økonomiske fordringer som Jordan teamet kræver.
Mika Salo debuterede i Formel 1 sporten i 1994 hos Lotus teamet, og siden har han kørt for Tyrrell, Arrows, BAR, Ferrari, Sauber og her til sidst for Toyota teamet, hvor han sammen med teamets anden kører Allan McNish blev fritstillet efter 2002 sæsonens afslutning.
Han har indtil nu kørt 109 Formel 1 Grand Prix løb, og har i den forbindelse scoret 31 point.
Grunden til at Minardi teamet sætter alle sejl til, for at få den nye racer klar, skyldes deres motorskift.
Til sæsonen 2003 skifter Minardi teamet over fra Asiatech til Ford Cosworth motorere, og det har vist sig praktisk umuligt at få den ny motor ned i dette års model.