Som vel forventet af de fleste, har BMW-Sauber idag tegnet kontrakt med talentfulde, tyske Timo Glock som 2. testkører i deres team.
Timo Glock kørte i 2004 et par Formel 1 løb for Jordan, og scorede en 5.plads i Canadas grandprix.
i 2005 kørte han en fuld sæson i Champ Car World Series, hvor han vandt "rookie of the year" award, foran blandt andet danske Ronnie Bremer.
I 2006 vendte han tilbage til Europa, for at køre løb i GP2 serien, hvor han efter indledende problemer først på sæsonen, et teamskifte til I-sport (tidligere team DBA) igen bragte hans karriere på ret spor.
Dermed får 2 unge tyskere testroller i BMW-Sauber teamet, parallelt med racesæder i andre løbsserier.
Sebastian Vettel er ved siden af sin testrolle, officiel fredagskører og skal desuden køre race i "World Series by Renault". Timo Glock skal varetages testopgaver, samtidig med sin indsats for I-sport i Grand Prix 2 serien.
Der er således lagt op til maksimalt pres på Nick Heidfeld i BMW-Sauber teamet fra 2007 og frem!
Søren Christensen
Max Mosley arbejder på at få lavet en form for op- og nedrykning i Formel 1 klassen. Og får han ideen gennemført, vil den være en del af den nye Concorde aftale som træder i kraft i 2008. Ideen går kort fortalt ud på at teams som i en kortere årrække konstant er placeret som nr. 11 og 12 eksempelvis, skal vige pladsen for teams som gerne vil i Formel 1 og som desuden ser mere attraktive ud end de nederst placerede måske gør.
I 2008 bliver der 12 teams i feltet med ankomsten af Prodrive teamet. Det bliver dog sikkert heller ikke i 2008 at Mosley vil foretage den første udrensning. Men ideen er med hans egne ord beskrevet således:
"Vi behøver et eller andet system som kan sortere folk fra og bringe nye til. Hvis et team konstant er placeret som nr. 11 eller 12 i 3, 4 eller 5 år, og der ellers er et bedre alternativ som ønsker at komme ind, vil det være forkert ikke at tillade dette team adgang. Vi behøver en eller anden mekanisme."
Max Mosley tilføjer at forslaget så godt som sikkert vil indgå i den nye 2008 Concorde aftale. Endvidere siger han, at sker det ikke nu, vil der gå yderligere 5 år inden det vil blive implementeret. Den nye Concorde aftale gælder i 5 år. Og så forventer Max Mosley at alle teams har underskrevet den nye aftale inden sæsonen 2007 starter i marts måned.
Lidt mere uddybende om forslaget med op- og nedrykning siger Max Mosley, at hans forslag lyder på at hvis et team har været placeret i den allernederste del af feltet i en kortere årrække, kan det blive tvunget til at droppe den ene af teamets biler, for at gøre plads til et nyt team. Hjælper det ikke på indsatsen, vil teamets anden bil også blive ekskluderet. En tanke fra Max Mosley kunne være at teamet i stedet får automatisk adgang til GP2 klassen. Men det kan blive meget svært på grund af logistikken.
Derudover forventer Max Mosley at et op- og nedrykningssystem vil bane vejen for endnu en bilfabrikant i Formel 1. Han udtrykker at hans fornemmelse er at inden for de næste 3 år vil der snarere være en bilfabrikant mere end at en af de eksisterende i feltet trækker sig.
Men hvad betyder et sådant forslag? Ja se på hvem der har været i bunden i de sidste 2 til 3 år. Selv om der er kommet nye ejere til et par af teamene og et nyt har fundet vej, så er det sandsynligvis blandt disse teams, at man kan forvente en nedrykning. Dette betinget af at situationen ikke ændrer sig for disse 2 - 3 teams. En rokade i de næste par sæsoner vil bevare de nuværende teams i feltet efter 2008, når man begynder bedømmelsen for første gang. Ydermere vil visse teams situation også være betinget af succes eller fiasko med de til den tid tilladte kundechassiser.