De to parter skulle have indgået en foreløbig aftale, som dog ikke bliver offentliggjort før sidst på sæsonen 2001. Michelin og Ferrari samarbejdede tidligere i 1970'erne og 1980'erne, hvor de også stod bag de titler som Ferrari hjemførte.
Nu kan de to parter måske finde sammen igen - men der er indtil videre kun tale om rygter!
Mercedes har rundet 100 år, og selvom det i jubilæumsåret ikke blev til noget VM-sølvtøj, så forsikrer Hubbert at de ikke står stille. "Mercedes' historie går fra at passionen i at opnå vores mål, at overskride grænser, aldrig at stå stille og nægte at blive mismodige på grund af noget - det sker helt sikkert igen næste år," siger Mercedes-chefen.
Topmøde hos McLaren - Hubbert forsikrer at det bliver bedre i 2001
Mercedes har igennem 1990'erne udviklet sig til at blive et af de førende motorleverandører i teamet, og i det årtusind der nu venter, vil de fortsat gøre sit til at være med blandt de bedste.
Selvom teamet måtte stoppe før tid, så var teamet godt tilfreds med de kilometer som de nåede. "Det er aldrig godt at miste en testdag, men vi fik da i det mindste godt en hel dag i tørvejr igår," forklarer Luciano Burti.
Tomas Scheckter skulle have overtaget Irvines racer, men kom ikke i aktion. Jaguar tester først en gang i det nye og det forventes at teamet er de første til at teste 2001-racere - den nye R2-model.
De to kørere var holdkammerater i 1999 hos Sauber, og havde i år et par drabelige dueller. Blandt andet efter det tyske grand prix, hvor de stødte sammen, og hvor Alesi fik en ordentlig tur af banen, i det som Alesi selv betegnede som være den værste ulykke, og derfor kunne der være spændinger mellem de to kørere.
Men det afviser Diniz. "Jean er en flink fyr, og jeg havde et godt år med ham hos Sauber i 1999," siger den kommende teamleder. Så samarbejdet burde ikke blive problematisk. "Han er meget hurtig, og det er godt at arbejde med kørere som ham, fordi de kan presse en. Men når han ikke har et godt materiel, mangler han motivationen og så bliver han lidt svær for teamet og for ham selv," siger Diniz.
Reklamen slår på at Mercedes A-klassen giver mobilitet og at den virkelig er noget værd osv. Scenen er sat på en sydfransk golfbane hvor de to sportsfolk der har rundet 60 år mødes. "Jeg synes med det samme om ideen til denne reklame og jeg tænkte ikke to gange på at være med," siger Hakkinen. Blandt andet måtte hans hår farves gråt, og så skulle make-up folkene ellers i gang. Det tog et par timer at få lagt masker på Becker og Hakkinen, og så kunne de ellers give den som et par ældre halvgnavne mænd.
Hakkinen og Becker giver den som golfspillere over 6o år - det er Hakkinen til venstre!
Det er dog ikke helt nemt at være film/reklamestjerne. "Denne slags arbejde kræver også total koncentration. Disse tre dage hvor vi filmede var hårde - men det var også utrolig skægt - især da Boris og jeg har det så godt sammen," siger Hakkinen om rollen.
Reklamen bliver vist på tyske kanaler fra og med den 29. december.
"At slutte som nr. 2 i mesterskabet med Ferrari betyder meget lidt for mig," fortæller Irvine. "Jeg ser ikke tilbage på det som et virkeligt resultat, heller ikke med nogen særlig stolthed. Hvis jeg fik valget mellem at gøre det hos Ferrari eller Jaguar, så jeg kan fortælle, at jeg langt hellere ville have at det var med Jaguar, og det er fortsat mit mål."
"Hvad angår resultater, var det ikke godt," indrømmer Irvine om sit år hos Jaguar. "Men jeg mener at jeg kører bedre end nogensinde. Så længe jeg gør det, er jeg glad. For eksempel, var det bedste Grand Prix jeg har kørt i min karriere ikke et af de løb, som jeg vandt, men Budapest sidste sæson, hvor jeg ikke tror at jeg lavede en eneste fejl, og alligevel ikke vandt eet point."
Eddie Irvine scorede bare fire point for Jaguar i år, og har tidligere fortalt, at han mener, det kan komme til at tage 10 år før teamet er klar til at kæmpe om mesterskabet. Det var altså ikke løfter om succes, der lokkede ham - og det var heller ikke penge. "I modsætning til hvad folk tror, så fik jeg ikke engang nogen lønforhøjelse, da jeg skiftede fra Ferrari. Det er bare at jeg føler at Jaguar til dels er mit barn. Det er noget jeg forsøger at hjælpe med at bygge op. Jeg kommer med en masse her, og det er sådan, at jeg kan lide det. Hvorfor tror du Schumacher tog til Ferrari, et team, der ikke havde vundet mesterskabet i 20 år?" slutter Irvine af med at spørge.
Dermed vil de optrappe mobilkrigen i Formel 1, hvor blandt andet Orange er hovedsponsor hos Arrows. Det forlyder at Vodafone har afholdt samtaler med Benetton-ledelsen, for at ville gå ind i sporten. De har allerede lidt kontakt med teamet, eftersom et datterselskab allerede er klistret på Benetton-racerne i form af D2, som også er sponsor i Formel 3000.
Den endelige sponsorbesætning bliver først offentliggjort når raceren bliver præsenteret i februar - og først her vides det om der er noget om rygtet - med mindre andet bliver annonceret.
Men selve hovedpersonen tager det roligt, og siger følgende: "Jeg er helt sikkert en person som er meget selvsikker, men det betyder ikke at jeg er selvglad, og kun tænker på mig selv. Jeg syntes ikke at det er en uheldig ting, men en nødvendig ting at være i besiddelse af, da det er med til at udvikle en som person og racerkører. Hvis man er alt for sikker på sig selv, så kan man måske komme til at tro, at man ikke behøver at træne og arbejde med sig selv. Men jeg tror at man hele tiden er nødt til at arbejde med sig selv, for at skabe nye udfordringer hele tiden, og for at bevare motivationen."
Dagen gik dog ikke helt nemt for teamet. Panis havde en afkørsel og derudover havde Villeneuve problemer med gearkassen. Men billedet er dog klart for teamet - det har været en god test. "Jeg er tilfreds med det arbejde vi har udført i denne uge, og det giver os selvtillid til det kommende år," forklarer Steve Farrell. Dagen blev dog til dels spoleret af Panis' afkørsel. Farrell forklarer hvorfor det gik galt. "Oliviers uheld var forårsaget af en lækage i bremsesystemet. Vi var hurtigt i stand til at identificere problemet og gjorde hvad vi kunne for at sikre at det ikke sker igen. Raceren var ikke meget skadet, og hvad der var endnu vigtigere - Olivier var ikke skadet, så vi var i stand til at køre senere på dagen," forklarer Farrell.
Dagen bød også på den første dag hvor de to kørere skulle til at lære hinanden at kende i arbejdstid. "Det var første dag at jeg arbejdede med Jacques og det var godt, og vi gjorde gode fremskridt," siger Panis og er glad for at være kommet til teamet. "Jeg er glad for hele miljøet i teamet som har været virkelig godt at arbejde med, og de har gjort mit skifte nemt," siger Panis der nu ser frem til 2001-sæsonen og den nye racer.
"Giv mig en Ferrari og jeg vil demonstrere, at Michael Schumacher ikke er den bedste kører. Den ubetinget bedste kører findes ikke og vil aldrig komme til det," siger Trulli, der ræsonnerer således: "Jeg har altid slået min teamkammerat, både i kvalifikationen og i løbene. Jeg var hurtigere end Olivier Panis i Prost-tiden og Olivier vandt i Monte Carlo. Jeg har klaret mig bedre end Heinz-Harald Frentzen, som var hurtigere end Schumacher i Mercedes’ sports-prototyper. Med den samme bil, er jeg sikker på, at jeg kunne gøre det ligeså godt som Michael Schumacher, hvis ikke slå ham."
Jarno Trulli er glad for at være hos Jordan, men skulle chancen være der, ville han slå til med det samme: "Jeg ville personligt tage imod et tilbud fra Ferrari, fordi jeg mener, at jeg har demonstreret at jeg er en italiensk kører, der er i stand til starte fra første række. Alt hvad jeg har brug for nu er en sejr, og jeg er sikker på at Ferrari kunne hjælpe mig med at opnå det."
Button er faldet godt til i Benetton og testede i her i december for første gang med teamet. Imens har Fisichella måtte tage det roligt med en knæskade, som han fornyelig blev opereret for i hjembyen Rom.
Button ser frem til arbejde med italieneren, som han har meget respekt for: ”Han er en meget hurtig og talentfuld kører, udfra hvad jeg har set. Jeg tror, at vi kommer til at presse hinanden temmelig hårdt næste år.” For nylig blev Button interviewet af Damon Hill til det engelske magasin F1 RACING og blev advaret af sin tyve år ældre landsmand om sin nye teamkammerat.
Der bliver set meget frem til duellen mellem Button og Fisichella i 2001
Jenson Button blev i 200 den yngste kører til at score point og i 2001 går han efter podiepladser. ”Men vi bliver nødt til at se hvordan dækkene opfører sig først,” siger Button, og hentyder til de nye Michelin-dæk. ”Udfra hvad vi har set indtil videre har de et godt udgangspunkt.”
De nyheder kunne feje størstedelen af spørgsmålene af bordet. Rygtet vil nemlig vide, at Minardi og PSN har taget forhandlingerne op igen – denne gang om en sponsoraftale. Overtagelsen strandede i november, men PSN skulle være interesseret i samarbejde igen, eftersom det siges at Mecachrome ikke alene vil levere motorer, men også købe en del af teamet.
Er PSN tilbage igen hos Minardi?
Med PSN som sponsor kan Gaston Mazzacane være sikker på endnu en sæson i Minardi. Det skulle være grunden til at hans Arrows-test i denne uge ikke blev til noget, og altså ikke, som tidligere rygtedes, hans forbindelser med Prost-teamet, der er et af de team, der kører på Michelin-dæk i 2001. Arrows er et Bridgestone-team, og Bridgestone er ikke glade for at dele kørere med Michelin. Mazzacane blev erstattet af Antonio Pizzonia, der fik en testkørerkontrakt ud af det. Mazzacane har meldt ud at han gerne vil fortsætte hos Minardi.
Teamet har udover at teste dæk, også set på udvikling af bremser og i det hele taget arbejde med opsætning af raceren. Onsdag testede teamet nogle lettere og stærkere bremsekaliber som Brembo har leveret. Set henover de tre testdage kan teamet kun være tilfredse. Teamet brugte dagen til at se hvordan Räikkönen klarer sig i løbsopsætning og teamet var tilfredse. "Nick Heidfeld er faldet godt til i teamet og viste sig potentiale ved at sætte den hurtigste tid i går samt her til morgen. Jeg håber det er et godt tegn til sæsonen 2001," siger Jacky Eeckelaert.
Räikkönen testede i går løbsopsætning - samt pitstops
Teamets kørere håber også på at kunne holde formen videre i det nye år. "Jeg håber at vi kan fortsætte med at gå i denne retning næste år," siger Nick Heidfeld. "Jeg føler at vi har fundet en holdbar racer som er godt balanceret. Det var et hårdt program med de mange forskellige mekaniske opsætninger som krævede en hel del koncentration og indsats fra vores side, men det var det hele værd," siger tyskeren.
Kimi Räikkönen er stadig ved at lære at køre raceren. "Jeg bliver stadig lidt hurtigere hver dag i raceren. Jeg har det nu godt når jeg kører en Formel 1-racer, og det er et godt tegn," forklarer finnen der under testen rundede 2000 testkilometer. Nu ser han frem til at prøve den nye Sauber-racer en gang i det nye år.
Her var det Jenson Button der satte hurtigste tid foran de to Jaguar-kørere. Benetton havde også testkører Mark Webber i aktion, men han nåede ikke mange omgange da hans motor eksploderede, hvorfor han blev noteret for den dårligste tid. Williams havde Montoya og Gene i aktion. Marc Gene kørte endvidere en test på den nye BMW-motor i FW22B-chassiset.
Testtider fra Estoril, onsdag den 20. december 2000
Nr. | Kører | Team | Bedste tid | Omg. | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
1. | Jenson Button | Benetton-Renault | 1:21,54 | 30 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
2. | Eddie Irvine | Jaguar-Cosworth | 1:21,95 | 58 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
3. | Luciano Burti | Jaguar-Cosworth | 1:22,04 | 65 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
4. | Juan Pablo Montoya | Williams-BMW | 1:22,18 | 38 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
5. | Marc Gene | Williams-BMW | 1:23,03 | 51 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
6. | Mark Webber | Benetton-Renault | 1:23,59 | 15 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
BB Det blev Jarno Trulli der sikrede sig hurtigste tid i den sidste test på Barcelona i år. Italieneren måtte give den en ekstra tand for at nå ned under Nick Heidfelds tid - tyskeren har i testen for Sauber vist rigtig god form. Det interessante ved tiderne, er at de ligger et godt stykke under de tider som blev sat i år, og det indikerer at Bridgestone virkelig har arbejdet hårdt for at lave hurtigere dæk. Dermed er der lagt op til en heftig krig mellem de to dækmærker. Rubens Barrichello blev nummer 3 foran Coulthard, og den nye Sauber-kører Räikkönen var lidt over 6/10 langsommere end Nick Heidfeld og sluttede dagen som nummer 5. Det var også ganske interessant at følge med hos BAR. Her havde teamet begge deres grand prix-kørere i gang, og her var Panis hurtigere end Villeneuve. En god indikation af at Panis virkelig er på mærkerne. Det lader til at være lovende for BAR-teamet at de har hentet den tidligere McLaren-kører til teamet. Frentzen og Wurz sluttede listen af - Wurz har i det hele taget været den store skuffelse i testene. Han har problemer med racerens størrelse - og det koster tid. Testtider fra Barcelona onsdag den 20. december 2000
|