Andre klasser

Kristian har en kontrakt med DAMS der gælder for 2001-sæsonen, men der kan stadig ske ændringer. "Jeg kan endnu ikke sige noget 100% om hvordan januar kommer til at se ud," siger Kristian mens han slapper af i juleferien. "Det hele afhænger af om DAMS kommer til at få støtte fra Motorola, og der kommer først en afklaring på dette i starten af januar."

Netop sponsoraftalen med Motorola er vigtig for teamet. Uden den vil teamet ikke have penge nok til en ordentlig sæson i det internationale Formel 3000-mesterskab. "Hvis det ikke går, så vil jeg ikke blive der. Der er ikke noget ved at blive i et team hvor der ikke er nogle penge at køre for," forklarer danskeren.

Alternativerne til DAMS i F3000 er især Indy Light-serien i USA. Det kan blive et fornuftigt alternativ. "Jeg skal ud og vinde! Det er derfor meget vigtigt for mig at jeg får en racer som jeg kan vinde løb i," forklarer Kristian der taler med et par team i IndyLight om en sæson på den anden side af Atlanten. Her taler han med PacWests juniorteam om en sæson.

"Jeg har besluttet mig for, at nu skal det være, og nu satser jeg på det helt store," siger fynboen, der havde Jens Andersen og Kent Bo Lauridsen som chauffører på sin ene bil i sidste halvdel af sæsonen.

"Jens Andersen tager en sæson mere, og så arbejder jeg på at få en aftale på plads med endnu en kører, og det falder forhåbentlig på plads i næste uge. Jeg har på nuværende tidspunkt 75 % af sponsorbudgettet på plads, og i sidste uge indgik jeg en aftale med CK Chokolade om, at deres varemærke Tyrkisk Peber bliver én af hovedsponsorerne. Ligesom McDonald's sponsorat af Nissan-teamet så viser denne aftale med Tyrkisk Peber, at DTC er et så godt produkt, at det kan sælges til andre firmer end lige bil- og oliebranchen."

Aftalen med Jens Andersen er en fortsættelse af det lange samarbejde, som de to har haft siden midten af halvfemserne, hvor de var makkerpar i den hedengangne NOSSCAR-klasse.

"Jeg glæder mig til at fortsætte samarbejdet med Jens Andersen, som jeg altid har haft et kanongodt teamwork med. De fynboer, som findes her på Otterup-egnen, er næsten de samme typer, som de nordjyder, der kommer fra Jens Andersens hjemegn," spøger Kent Bo Steffensen. "Kent Bo har erkendt, at han er meget bedre til alle de andre ting i race end at køre. Jeg har til gengæld ikke længere tid til selv at stå for alt dette og finde de rette folk, så det passer godt sammen," tilføjer Jens Andersen.

"Men jeg har fortsat min gamle mekaniker Jørgen Vestergaard med som min højre hånd, og han bliver guld værd i DTC, der er en utrolig tæt klasse, hvor tidtagningen er vigtig. Jørgen har virkelig erfaringen med at få timet indsatsen i tidtagningen, og den strategi er han supergod til at lægge. Han går stille med dørene, men han slår pludselig til."

Forberedelserne til den kommende sæson er i fuld gang. De to Volvoer bliver udstyret med nye motorer og gearkasser, ligesom der også skal bygges både en reservemotor og -gearkasse, hvis uheldet skulle være ude i løbet af året. Men som noget nyt har Kent Bo Steffensen valgt at ændre bilerne på et vigtigt område.

"Vi har indtil nu brugt Proflex-undervogne, men vi har hele tiden været 4-5 tiendedele langsommere end Jørgen Poulsens Volvo. Da undervognen er den eneste ting, som er forskellig på de to vogne, har vi nu taget konsekvensen og skifter til to nye Öhlins undervogne, og nu satser vi på, at det kan lukket hullet," forklarer Kent Bo Steffensen.

Steffensen og Poulsen har i øvrigt hidtil arbejdet sammen under teamnavnet S40 Racing, men med sin større satsning er Kent Bo Steffensen ved at "vokse" ud af samarbejdet, og han forventer, at han i 2001 vil indsætte sine to Volvo S40er under teamnavnet Team Autoforum Motorsport. Derimod vil Jørgen Poulsens Volvo S40, der skal køres af sønnen Per, efter alt at dømme fortsætte under S40 Racing-navnet, som tilhører Volvo Danmark.

Løb nr. 11:
Michigan
(ovalbane)
Juan Pablo Montoya vandt for 2. gang i 2000 et 500 mil løb efter en gevaldig herredyst med Michael Andretti.

Der havde været meninger fremme om, at CART burde overveje, at droppe de lynhurtige Superspeedways, men alt dette så canadiske Paul Tracy stort på, da han med en gennemsnitshastighed på 234,949 mph. (ca. 376 km/t.) drønede rundt på 2-mil ovalbanen, og sikrede sig dermed hans første pole-position i sæsonnen. Michael Andretti startede som nr. 2, Christian Fittipaldi som nr. 3 efterfulgt af Dario Franchitti og Gil de Ferran.

Alle i Top-16 var indenfor samme sekund, så der var virkelig lagt op til et spændende løb.

Hele vejen igennem de i alt 250 omgange, var der næsten konstant en knivskarp kamp om 1. pladsen. Officelt skiftedes den 55 gange fordelt på 10 forskellige kørere, men da man målte dette, når bilerne krydser selve start-/målstregen, så var der reelt tale om mindst det dobbelte, hvis man tager hele banen i betragtning.

Montoya og Andretti gav over de sidste ca. 17 omgange en opvisning i, hvad ovalbane race handler om. Næsten hver gang de krydsede start-/målstregen, så var de kun adskildt af noget nær mindste margin. Gang på gang overhalede Andretti columbianeren i sving nr. 1, hvorefter det hele skiftede igen i sving nr. 3. Derfor valgte Andretti på den allersidste omgang, at vente med at overhale indtil det 2. sidste sving, og det lykkedes. Men, Montoya formåede alligevel er klemme sig foran på selve målstregen selvom det kun var med 0,040 sekunder.

Dermed sikrede Montoya sig endnu en sejr i et 500 mil løb. I maj måned vandt han Indy 500, og han var nu ved at have etableret sig som en erfaren ovalbane kører. Sejren i Michigan var desuden den bedst mulige optakt til det næste løb på 1 mil ovalbanen i Chicago - en bane, som ejes af hans team-ejer, Chip Ganassi.

Selvom Andretti altså ikke kunne gentage sejren den forrige uges løb i Toronto, så var han på ingen måde skuffet over resultatet. Han havde, ligesom Montoya, nydt deres tætte kamp, som på alle måder var helt fair kørt.

Skotske Dario Franchitti blev nr. 3 efter et forholdsvis anonymt løb. Det var kun til allersidst, at han kæmpede sig vej frem i feltet, og dermed gav han en personlig opvisning i, at når man kører et 500 mil løb, så er de første 200 mil sådan set underordnede. Det er de sidste 50, der for alvor tæller.

Canadiske Patrick Carpentier blev en flot nr. 4 efter at han i flere perioder af løbet havde været med helt fremme. Den sidste i Top-5 blev Helio Castroneves.

Løb nr. 12:
Chicago
(ovalbane)
Løbet i Chicago bød på endnu en førstegangsvinder, nemlig Cristiano da Matta.

Juan Pablo Montoya sikrede sig sæsonens 5. pole-position, og dermed var det den bedst mulige optakt for Ganassi Racing på deres hjemmebane. Der var dog meget hård kamp om placeringerne. Helio Castroneves og Tony Kanaan var nemlig kun helholdsvis 0,026 og 0,030 sekunder langsommere end columbianeren. Kenny Brack startede som nr. 4 og Cristiano da Matta som nr. 5.

Efter et par flotte resultater i de foregående par løb, så lykkedes det endelig for Cristiano da Matta at opnå det ultimative resultat da han vandt løbet i Chicago. Det var desuden den første sejr nogensinde til team-ejer, Cal Wells, i CART serien.

Teamet blev oprindelig grundlagt i 1995 af Wells og Frank Arciero, og hed indtil denne sæson Arciero/Wells Racing. Op til starten af denne sæson forlod Arciero så teamet, og Wells kunne med hovedsponsoreren Pioneer i baghånden så stifte PPI Motorsports. Det værste øjeblik for Wells var dog uden tvivl, da hans kører, Jeff Krosnoff, blev dræbt i løbet i Toronto i 1996. Da Matta og hele teamet dedikerede da også sejren i Chicago til netop Krosnoff.