Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
22.12.2004
 Ford sælger Pi Group
 
21.12.2004
 Sådan kører Renaults 2005 F1 racer
 Samarbejdet mellem Ford og Jackie Stewart slut
 

Hop til top22.12.2004

Ford sælger Pi Group

Ford har solgt den sidste del af engagementet i især Formel 1. Pi Group er blevet købt af de to som også købte Cosworth delen, Kalkhoven og Forsythe.

Den sidste del af Fords engagement i primært Formel 1, Pi Group, er blevet solgt til de to herrer som også købte Cosworth delen af indsatsen. Kalkhoven og Forsythe er som bekendt begge medstiftere af CCWS - Champ Car World Series - i den nyeste udgave. De to er en del af et konsortium som overtog CCWS da serien gik mere eller mindre konkurs for små to år siden. Udover at være medejere af CCWS, er de to herrer også teamejere for hvert deres team.

Kevin Kalkhoven udtaler i forbindelse med overtagelsen:
"Dette er et logisk skridt at tage efter vores overtagelse af Cosworth. Elektronik er en stigende nødvendighed i motorsport og i bilindustrien i det hele taget. Pi Group vil være en vigtig del i vore forsatte forretningsplaner."

Pi Group blev grundlagt af Tony Purnell og har i England afdelinger i Milton og Cottenham, mens man i USA har afdelinger i Indianapolis, Detroit og Charlotte. Pi Group består Pi Elektronics og Pi Technology. Pi Group har pt. ca. 320 ansatte.

PDL  


 

Hop til top21.12.2004

Sådan kører Renaults 2005 F1 racer

De nye ændringer på Formel 1 bilerne betyder, at kørestilen skal lægges lidt om. Bilerne er blevet mere levende ifølge Renault testkøreren Franck Montagny.

Dækreglementet, motorreglementet og det tekniske reglement er blevet ændret til 2005 sæsonen. Ved de første tests har det allerede vist sig at effekten af at bagvingen er rykket frem, har betydet væsentligt i forhold til kørestilen. Franck Montagny, testkører hos Renault, har udtalt sig om hvordan han oplever Renaults racer med de nye specifikationer, efter at have kørt den ved flere testsessioner på Circuit de Catalunya og på Jerez.

Franck Montagny:
"Vi har været fire dage i Barcelona og siden otte dage på Jerez, hvilket selvfølgeligt betyder at vi har fået arbejdet en masse med bilen, også selv om der var meget regn i Barcelona. Jeg fik dog sat en ny rekord der, med 151 kørte omgange på én dag. En stor del af testen foregik i en bil med 2005 specifikationerne."

"I øjeblikket føles bilen meget glat at køre i, den skrider meget. Det må betegnes som en anderledes udfordring. Det er meget mindre vejgreb, hvilket man især mærker i de middelskarpe sving. Bagenden af bilen har en meget større tendens til at vil skride, hvilket selvfølgeligt er meget sjov for os kørere, men som koster meget tid. Det betyder også at man ikke på samme måde kan udnytte at man har nye dæk på bilen."

"Nu betyder noget at køre konservativt på dækkene lige fra starten af, i stedet for bare at køre med fuld gas hele vejen. Der hvor det nu kommer til at betyde meget, er i opsætningen af bilen. En mindre fejl vil blive mere vital nu, og vil betyde rigtig meget over distancen."

Hvilke problemer som det nye reglement kan give i forhold til opsætning osv. vil de kommende tests i det nye år sandsynligvis afsløre lidt af. Men først når sæsonen rigtig går i gang vil man direkte kunne opleve hvad betydning det nye reglement har. Men mon ikke ingeniører og designere vil arbejde hårdt med de steder hvor man oplever at det gør ondt. Aerodynamikken er blevet forandret i væsentlig grad med det nye reglement.

PDL  


Hop til top
Samarbejdet mellem Ford og Jackie Stewart slut

Det meget længe samarbejde der har været mellem Sir Jackie Stewart og Ford koncernen er slut. Det bekræfter Ford.

Samarbejdet mellem de to parter startede tilbage i 1964 hvor Jackie Stewart og Ford indgik kontrakt om at Jackie Stewart skulle promovere Ford biler. Jackie Stewart blev senere tre gange verdensmester i Formel 1 - alle gange med Ford motorer.

Midt i 1990'erne fik Jackie Stewart Ford til at gå med i Stewart Formel 1 teamet, både som sponsor og motorleverandør. En gammel drøm om sit eget team blev hermed opfyldt. Men alt gik ikke lige godt og med kun én sejr, var succesen til at føle på. I de tre år som teamet kørte under Stewart navnet, fik man dog trods alt samlet i alt 47 points sammen.

I 1999 solgte Jackie Stewart og sønnen Paul så teamet, måske især pga. af Paul Stewarts kræftsygdom, til Ford som lancerede sit fabriksteam under navnet Jaguar.

Samarbejdet begyndte at knage lidt i sømmene da det blev kendt at Jackie Stewart havde fundet en ny beskæftigelse. Han starter i 2005 i bankverdenen i et job hos Royal Bank of Scotland. Og nu har Ford så bekræftet at det mangeårige samarbejde er slut. Jackie Stewart forsætter som leder af BRDC - British Racing Drivers Club.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk