Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
23.12.1999
 Benetton ser lyst på fremtiden
 Radikale ændringer hos McLaren og Ferrari
 Finmeccanica i samarbejde med Ferrari
 Det bliver let for Schumacher
 
22.12.1999
 Medarbejderflugt fra Benetton
 Toyota godkendt - og opruster
 Formel 1 som udstillingsvindue
 Manning testkører for BAR
 Fontana bedste bud
 Nyt fra BAR´en
 

Hop til top23.12.1999

Benetton ser lyst på fremtiden

Denne sæson har været den værste for teamet, efter at det er gået stille ned ad bakke de sidste 3 - 4 år. Rocco Benetton siger: " Sæsonerne -96, -97, -98 og -99 har været svære år for os, andre team har fundet disse år lyse og lette, men med den succes vi havde i årene forinden, ved vi hvordan det er at vinde, og det er noget vi gerne vil prøve igen. Vi håber at år 2000 vil give os et løft, så alle kan se hvor hårdt vi arbejder for sagen ".

Teamet vil i år 2000 køre videre med Playlife-motoren, selvom rygter siger, at man er ved at tegne en kontrakt med Renault. Renault har jo også tidligere selv bekræftet, at de vil vende tilbage til formel 1. Der var dog ikke sat en endelig dato på disse udtalelser fra Renault.

Giancarlo Fisichella som jo har fornyet sin kontrakt med Benetton, siger at han meget stærkt håber på en væsentlig bedre bil til næste år. " Jeg kender ikke de nye designere, men ingeniørerne er meget glade for at arbejde sammen med dem, og jeg stoler på ingeniørerne. Jeg håber, at vi kan slutte på en 5 eller 6 plads. Potentialet skulle være til det nu ".

Den nye chef-designer Tim Densham, som kommer fra Honda, afløser Nick Wirth. Og den nye Benetton vil blive præsenteret i Barcelona på det Nationale Kunstmuseum den 17. januar.

PDL  


Hop til top
Radikale ændringer hos McLaren og Ferrari

Ferrari vil for alvor begynde at udfordrer McLaren når de offentliggøre deres nye model F320 ved et stort presseshow den 25 januar. McLaren har endnu ikke sagt hvor og hvornår de vil offentliggøre deres nye model MP4-15. Ifølge de seneste rygter skulle både McLaren og Ferrari præsentere nogle meget store ændringer på deres nye biler. Forskellen på Ferraris nye bil skulle være at næsen skulle været hævet en hel del, mens McLarens nye bil, der skulle næsen være sænket. Så må vi jo se hvem der får den bedste aerodynamik i næste sæson.
BKP  


Hop til top
Finmeccanica i samarbejde med Ferrari

Finmeccanica er nu gået sammen med Ferrari om at lave den perfekte aerodynamik til den nye Ferrari F320. Finmeccanica som dagligt arbejde med aerodynamik , da de har med flyvemaskineindustrien at gøre, skulle være den rigtige partner for teamet.Ferraris Præsident Luca di Montezemolo sagde under det netop afholdet pressemøde at man kun tager de bedste firmaer som samarbejdspartner i kampen for at vinde over de andre teams. Finmeccanica har investeret ca 1 mia i udviklig og forskning inden for aerodynamik. Som en del af kontrakten for Finmeccanica nu lov til at bruge Ferrari logo som er den stejlende hest når de skal lave reklamer. Kontrakten omhandler ikke kun formel-1 bilerne, men også gadebilerne.
BKP  


Hop til top
Det bliver let for Schumacher

Ifølge den tidligere verdensmester Nelson Piquet, bliver den den nye sæson det rene barnemad for Michael Schumacher." Michael Schumacher vil ikke møde noget modstand, dertil er han alt for en god kører og han er jo den hurtigeste af alle køre, han er selvsikker i sin kørsel og laver meget få fejl på en bane, han er bare i særklasse" siger Piquet. Piquet udtaler sig også om sin landsmand Rubens Barrichello, om ham siger han "Barrichello vil aldrig kunne true Schumacher, han ved ikke hvordan det er at kører for et topteam, så alle de der tror at Barrichello har en chance for at vinde mesterskabet må have fået noget tungt i hoved" Piquet kørte selv formel-1 i 13 år. Han blev verdensmester 3 gange, i 1981, 1983 og 1987. Han har kørt for flere forskellige teams, så som Ensign, Brabham, Williams, Lotus og Benetton
BKP  


 

Hop til top22.12.1999

Medarbejderflugt fra Benetton

Så forlod endnu en af Benettons ledende medarbejdere teamet. Først var det Nick Wirth der ikke ville mere og siden hen blev erstattet af Tim Densham. Det bliver også farvel og tak til teamets teammanager Joan Villadelprat. "Tiden er kommet for mig til at gå videre til nye projekter. Jeg ønsker alle hos Benetton Formula alt muligt held til at nå målene for den kommende sæson," siger Villadelprat om sit farvel til teamet.

"Joan har været et stærkt og engageret medlem af Benetton Formel 1-temaet i over et årti, og har som sådan været en vigtig del i vores historie. Jeg ønsker at takke ham for hans engagement og ønsker ham al held i fremtiden," siger Rocco Benetton der igen skal ud og finde nye folk til teamet. Hvad der er Villadelprats fremtidsplaner er endnu usikkert og Benetton har endnu ikke fundet en afløser.

BB  


Hop til top
Toyota godkendt - og opruster

Efter at Toyota for nogle dage siden gjorde det klart at de vil stille til start i Formel 1 i år 2001 er der blevet travlhed. Toyota-teamet vil få base i den europæiske afdeling af Toyota i Köln. Om teamet så når at blive klar til 2001 er så en anden sag - det var vigtig for Toyota at få lagt det enorme depositum sådan at andre teams ikke fik retten til den sidste plads i Formel 1. "Vi ønsker at gøre det i 2001 hvis det bliver muligt efter vores forskellige forberedelser og det vil blive vores største investering i motorsport nogensinde," siger Akihiko Saito, direktør i Toyota. Teamet har flere gange forsøgt sig i Le Mans, men har endnu ikke formået at vinde 24-timers løbet - men de har godt nok været minutter fra at vinde løbet. Formel 1-projektet gør også at Toyota ikke længere har ressourcer til også at deltage i Le Mans. Dog vil de fortsætte deres engagement i ChampCar, hvor de blandt andet indgår et nyt samarbejde med Ganassi-teamet der har været dominerende de sidste fire år.

Nu har Toyota også fået FIAs blå stempel på at de er sikret den sidste plads. "Kontrakten gør det muligt for os at deltage i 2001, men senest året efter," siger en talsmand fra Toyota. Derudover er det blevet bekræftet at teamet kommer til at køre med Michelin, som også skal leverer dæk til Williams i 2001. Toyota går efter at komme ind i Formel 1 så hurtigt som muligt, også for at være i stand til at konkurrere med deres rivaler fra Honda.

Teamet er allerede i fuld gang med at bygge en vindtunnel der kan benyttes af modeller i halv størrelse. Derudover er der ved at ske nogle personaleændringer sådan at de personer der tidligere var beskæftiget i rally-afdelingen nu overføres til Formel 1-projektet. Den tekniske leder bliver Andre de Cortanze, der tidligere har været i Formel 1 for Sauber. Motorudviklingen kommer Luca Marmorini til at forstå - med en baggrund hos Ferrari. Derudover ventes det at Nick Wirth der valgte at forlade Benetton tager til Toyota, samt at Bernard Dudot, der er tilknyttet Prost-Peugeot og tidligere med baggrund hos Renault, også er på vej til det japanske fabriksteam. Der er endnu ikke udnævnt nogen testkørere for teamet, i dets udvikling.

BB  


Hop til top
Formel 1 som udstillingsvindue

Trenden i Formel 1 er efterhånden ikke til at overse: de store bilmærkers interesser i sporten bliver hele tiden større. Formel 1 har allerede Ferrari, men indenfor de sidste par år er det blevet tydeligt at det er motorleverandørerne der har mest at skulle sige - også fordi det reelt er det eneste som almindelige mennesker kan identificerer sig med. Vi har set det med Mercedes - Daimler-Benz har købt store dele af McLaren-teamet - og sidder totalt på magten. Ford har satset på Stewart og købt det for at omdanne teamet til Jaguar - et af bilmærkerne under den amerikanske bilgigant.

BMW kommer med i et samarbejde med Williams - også her er det BMW der kommer til at få mest at sige! Honda går i samarbejde med BAR, og hvis samarbejdet ikke går helt uden problemer kan det ikke udelukkes at teamet bliver købt. Toyota er også på vej ind fra 2001 - og det er sikkert ikke sidste gang at vi har set denne udvikling i Formel 1. Samme iagttagelse kommer Jackie Stewart med: "Der er kommercielle fordele fra en sport der er på toppen med hensyn til teknologi. Det har der altid været, men i dag er forbrugerne mere omhyggelige i hans eller hende valg af bil," siger skotten der solgte sit team til Ford for et trecifret millionbeløb. Og hos Jaguar lægger man da heller ikke fingrene imellem når det drejer sig om de kommercielle fordele ved at skifte fra Ford til Jaguar. "Formel 1 er en global sport, der ses af mange millioner motorsportsfans på banen og i TV. Det kan være et vigtigt udstillingsvindue for Jaguars teknologi når vi udvider vores produktlinie," siger Jonathan Browning der er administrerende direktør i Jaguar.

BB  


Hop til top
Manning testkører for BAR

BAR har her til aften offentliggjort at Darren Manning bliver ny testkører for teamet. Den 24 årige brite har vundet den japanske Formel 3-serie og har været meget succesrig i Asien. Briten har kørt tests for BMW, men uden at have testet for BAR vælger teamet altså at få fingrene i briten. "Jeg havde øje for Darren i tre/fire år nu," siger Rick Gorne. "Hans præstation i det britiske Formel 3-mesterskab i 1998 var imponerende, og at han rykkede videre til det japanske Formel 3-mester i år, hvor han dominerede. Hans kørsel i Macau mod slutningen af sæsonen var blot med til at understrege hans talent," siger Gorne videre. Manning var hurtigst, havde pole og vandt. "Sidste gang det skete var for 16 år siden og køreren var Ayrton Senna," jubler Gorne.

Gorne understreger at valget af Manning er med til at sikre fremtiden for teamet. "Trækket er blot en del af at vi vil have et mere udvidet program for at bringe nye, unge talenter frem." Manning jubler over at have fået en plads som testkører - måske også fordi der sikkert ikke blev plads til ham hos Williams. "Det er virkelig godt at jeg kommer til BAR-Honda," siger han. "Som et resultat af den seneste Jerez-test, ved jeg nu hvordan jeg skal håndtere Formel 1-kræfterne." Manning er sikker på at han kan være med til at gøre et godt stykke arbejde for BAR-teamet.

Den tidligere testkører Patrick Lemarie fortsætter også, men har mere en rolle som udvikler. Det vil sige til at køre shake-downs og lave kedelige tests!

BB  


Hop til top
Fontana bedste bud

Den tidligere Sauber-kører Norberto Fontana ser ud til at være det bedste bud på det sidste sæde hos Minardi. Argentineren har været ude af Formel 1 siden 1997 hvor han var stand in for Gianni Morbidelli der brækkede hånden. I år har han deltaget i Formel 3000 dog uden den store succes. Minardi-teamet blev dog efter den sidste test overbevist om at argentineren fortsat er hurtig og ifølge teamet er han meget professionel omkring sit arbejde. "Jeg er meget glad for min test med Minardi. Jeg kan ikke påvirke teamets valg, men jeg tror at mine chancer bliver bedre," siger Fontana der er i direkte konkurrence med en anden sydamerikaner, nemlig brasilianeren Max Wilson, juniorkører hos Williams.

Fontana har kørt 4 løb for Sauber som holdkammerat til Johnny Herbert - og han har ikke scoret nogen point.

BB  


Hop til top
Nyt fra BAR´en

BAR teamet vil skrive historie i år 2000. Det lyder næsten som en Y2K fejl, efter den fejlslagne 1999 sæson, hvor man overhovedet ikke fik nogle point, det skulle da lige være på medlidenhedskontoen.

Man regner med i teamet, at få en del point næste år, specielt efter at have fået Honda motoren under hjelmen. Robert Synge, teamboss, siger at målet er en stabilitetsprocent på 70 %. Og at man regner med en plads i top 5, og vi vil da også meget gerne vinde et enkelt løb. Og noget tyder på det. Efter de første testrunder på Jerez, hvor man ikke decideret kørte efter toptider, men mere "gik" efter at få testet det hele godt og grundigt igennem, er specielt Jaques Villeneuve tilfreds: " Det hele føltes faktisk som en rigtig test, der var ingen problemer med motoren, og det hele fungerede fint. Vi fik kørt en masse kilometer og omgange, og det kan vi bruge til noget". Ja, de skal nok hjem og læse en masse telemetridata. Lad os håbe for det trods alt ambitiøse team, at de får noget ud af anstrengelserne.

Med til historieskrivningen hører også, at når deadline slutter i marts måned for tilmelding, vil BAR teamet, hvis de beholder det nu noterede navn, have historiens længste navn nemlig: " Lucky Strike Reynard British American Racing BAR Honda ". Det bliver ikke sjovt for historieskriverne hvis de beholder det navn.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk