Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
24.12.1998
 Nye superkræfter
 Ferrari og Bridgestone
 
23.12.1998
 Alan Jenkins forlader Stewart
 BAR slæber FIA i retten
 Lotus kommer tilbage?
 Walkinshaw håber på motoraftale
 Barrichello utilfreds
 Verstappen til Honda som testkører
 

Hop til top24.12.1998

Nye superkræfter

De enkelte Formel 1 teams frygter, at McLaren's og Ferrari's oprustning i hestekraftkrigen til 99' sæsonen, kan medføre nye motorer med op til 820 HK

De andre teams, der er henvist til forbrugermotorer med ydelser på maksimum 760-770 HK, frygter hermed, at afstanden hermed bliver alt for stor.

En kilde vil vide: "Både McLaren og Ferrari designer nye motorer med henblik på at sænke både motorens egenvægt og tyngdepunktet. Det vil give dem et stykke over 800 HK og måske op til 820 HK.

En anden in-sider kilde kommenterer det således. "Det lyder sandsynligt ! De havde begge omkring 800 HK ved sæsonens afslutning, så der ingen grund til, hvorfor de ikke skulle kunne finde ekstra 15 HK henover vinteren. Det er meget nedtrykkende for os andre"

KLH  


Hop til top
Ferrari og Bridgestone

Så har Ferrari, som det sidste team, underskrevet dækkontrakt med Bridgestone for sæsonen 1999. Grunden til at Ferrari har trukket det ud så længe var at de ville have en form for "særstatus" hos Bridgestone i samme stil som McLaren allerede har det. Eller som Ferrari's chef, Luca di Montezemolo udtaler det:
"Vi ville have mindst den samme behandling som de øvrige top teams".

Aftalen er kommet i stand efter at Luca di Montezemolo og Bridgestone's præsident Yoichiro Kaisaki har holdt flere "hemmelige" møder. I aftalen indgår at Bridgestone stiller vice sports direktør, Peter Gzerllynski, til rådighed for Ferrari teamet, ligesom McLaren har Bridgestone's sports direktør, Hirohide Hamashima, til deres rådighed. Dette skulle sikre at de to top teams i verdensmesterskabet modtager samme service fra Bridgestone.

AN  


 

Hop til top23.12.1998

Alan Jenkins forlader Stewart

Onsdag aften meddelte Stewart teamet, at deres tekniske direktør gennem de sidste 3 år, Alan Jenkins, forlader teamet med øjeblikkelig virkning.

Stewart udtaler i en pressemeddelelse at Jenkins har forladt teamet "efter gensidig overenskomst" efter et forudgående møde med team chef Jackie Stewart. Han efterfølges af nytiltrådte Gary Anderson, den tidligere tekniske direktør i Jordan Teamet.

Stewart udtaler i øvrigt , at Jenkins har været et redskab i opbygningen af teamet i Formel 1 og havde givet dem "en stærk platform på vej til at blive en betydningsfuld styrke i Grand Prix racing"

Hermed synes den sidste synder, til Stewarts miserable sæson, fundet: Bestyrelsen sat under administration af Fords direktør for avancerede køretøjer, Neil Ressler, direktør Paul Stewart desavoueret af farmand og sluttelig en teknisk direktør, der har valgt at fratræde, efter at være frataget sin bestalling. Mon ikke det var på tide at Jackie Stewart levede op æresdoktortitelen, og officielt gav Jan Magnussen en undskyldning.

KLH  


Hop til top
BAR slæber FIA i retten

Efter flere måneders overvejelser har det nye BAR-team officielt bekræftet at de vil få en domstol til at afgøre om FIAs reklamereglement er lovligt. FIA har lavet en ny regel som siger at et team skal farve begge deres biler ens, hvilket vil sige at teamets biler kun kan have én hovedsponsor. BAR bliver sponsoreret af British American Tobacco som har flere forskellige mærker som de gerne vil reklamere for på BARs racere - men som det ser ud nu er dette ikke lovligt ifølge FIA. Ifølge BAR er FIAs reglement en "hindring i reklamefriheden."

Craig Pollock, der længe har kæmpet imod forslaget, udtaler at teamet er kede af at det må ende på denne måde. "Vi vil gøre alt hvad der står i vor magt for at være seriøse deltagere i Formel 1 og derfor havde vi ikke andet valg end at gå rettens vej for at forsvare vore interesser og sponsorer," siger Craig Pollock, teamchef og direktør for BAR. Teamet regner med at en kommende voldgift bliver behandlet i midten af januar 1999.

BB  


Hop til top
Lotus kommer tilbage?

Lotus motorene kommer måske til at snurre i formel 1 igen, på grund af firmaet som købte det tidligere formel 1 team. Proton, en Malaysisk bilfabrikant, vil måske bringe Lotus tilbage til Formel 1 sporten, efter at det er blevet bekræftet, at Malaysia kommer til at afholde et Grand Prix i 1999. Direktør Tengku Datuk Mahaleed, siger : "Nu hvor Malaysia skal være vært for et GP, er vi blevet mere sikre på formel 1 sportens fremtid, og vi vil meget gerne have at Proton bliver en del af det."
 
"Vi vil allerede gå ind i Formel 1 i 1999 ved at lever nogle support cars, og vi arbejder helt klart på at komme til at køre løb på et tidspunkt, og vi taler nu med det Malaysiske oliefirma Petronas, som i dag er sponsor for Sauber, om idéen."
 
Mahaleel tilføjer: "Petronas og Proton er i gang med nogle seriøse forhandlinger, men det kan ikke siges på nuværende tidspunkt, hvornår der bliver taget en beslutning."
 
Peter Sauber udtaler: "Hvis det er nødvendigt for at mit team skal overleve, går jeg gerne ind i et samarbejde."
HVJ  


Hop til top
Walkinshaw håber på motoraftale

Tom Walkinshaw er fast besluttet på at blive konkurrencedygtigt til næste sæson så derfor forhandler han i øjeblikket med Toyota og Yamama da den nuværende motor har vist sig at være alt for ustabil. Arrows' førstekører, Mika Salo, indrømmede overfor AutoSprint at Walkinshaw havde holdt flere møder under Suzukas grand prix. Walkinshaw menes at være desperat i øjeblikket og har efter sigende også forhandlet med motorleverandører som end ikke er i formel 1.
NJ  


Hop til top
Barrichello utilfreds

Rubens Barrichello begynder nu at true med at forlade Stewart hvis han ikke får en ordentligt racer at køre i. Rubens sagde i et interview: "Jeg ved at jeg kan vinde i min nuværende form, bare giv mig en god bil. Jeg har aldrig haft en". Barrichello fortalte også at han var mere eller mindre ligeglad med 13. plads selvom teamet har lagt halvdelen af feltet bag sig. Stewart er stadig bagud! Barrichello indrømmede at han overvejede at skifte team: "Hvis man har mulighed for at forbedre sin situation, så skal man gøre det. Jeg er en professionel racerkører og jeg ønsker altid at forbedre mig". Barrichello har kontrakt med Stewart i resten af sæsonen.
NJ  


Hop til top
Verstappen til Honda som testkører

I kølvandet på Hondas officielle tilbagevenden, fulgte Tirsdag bekræftigelsen af, at Jos Verstappen havde kontraheret med Hondas nye testteam. En af Jos' første kommentarer var: "Gennem sidste sæson havde jeg flere gange været i kontakt med det ny Honda team. Efter afskeden med Stewart, var det den første og indtil videre den bedste mulighed, jeg havde at vælge imellem. Valget var derfor ikke spor vanskelig, og jeg har valgt at investere 1 år med intensiv testarbejde og håber dermed at være fuld konkurrencedygtig ved starten af den første racersæson"

Selvom Honda stadig er repræsenteret på sidelinjen med Mugen Honda motoren i Jordan, ligger de helt store succeser sammen McLaren nogle år tilbage i tiden. "Enhver kender Hondas ry indenfor Formel 1 - de er kun tilfreds med at vinde. Jeg er stolt og føler det som en ære, at Honda har valgt mig. Muligheden for sammen med Honda at tage de første skridt mod en fremtidig succes, gør mig virkelig glad". Jeg ser frem til en sæson med masser af testkilometre, og ser det som den store mulighed, at være med til at udvikle en bil, der matcher min kørestil. Og som jeg sagde før, så jeg valgte et år med tests i et storartet, professionel og godt organiseret team, og forhåbentligt med muligheden for en plads på podiet i nærmeste fremtid"

Hermed er Jos igen forenet med mange tidligere Tyrell teknikere, som han arbejdede sammen med i 97 sæsonen " Det er fantastisk med entusiasmen og motivationen fra Hondas teknikere, Harvey Postlethwaite og Rupert Manwaring, og kontakten jeg opnåede med dem lige fra starten"

Som omtalt andetsteds her på siten, har de italienske papparazi'er allerede snuset op, at teamet har gennemført de første hemmelige tests på Vairano banen. Jos bekræftede at han har gennemført de første shake-downs runder med den første testbil baseret på Dallara chassis og Honda motor, og fortsatte: " Mine første erfaring med den nye bil var helt speciel, og mit umiddelbare indtryk er, at den nye Honda motor er utrolig kraftig".

Blandt grundene til den forsinkede offentliggørelse, skulle i flg. de hollandske aviser være, at Jos ønskede at sikre sig et rigtigt sæde i 2000, og ikke ville nøjes med et testsæde i 99.

KLH  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk