Partito Democratico har gennemført en undersøgelse, hvor man blandt andet har udspurgt 2138 beboere i EUR området hvor Grand Prixet er planlagt til at skal køres. Af de 2138 udspurgte, mener hele 1750 at det vil være til større ulempe end fordel hvis der skal køres et Grand Prix i deres område.
Også Ferrari har udtrykt en vis modstand mod projektet.
"Med de mange Grand Prixer på kalendaren i dag, er der kun plads til et enkelt Grand Prix i hvert land. Og slet ikke nu hvor der er også er planlagt Grand Prixer i Rusland og USA."
Arrangørerne mener dog ikke at det er det store problem. De mener at undersøgelsen som Partito Democratico har publiceret ikke er reel. Arrangørerne forklarer sig med, at man har udspurgt en for lille del af befolkningen i området, og at undersøgelsen er skabt for at give opmærksomhed på modstanden mod Grand Prixet.
I 2011 sæsonen genindføres KERS, ligesom der bliver mulighed for i et vist omfang at justere på hækvingen. Men FIAs tekniske arbejdsgruppe arbejder videre. Det er allerede bestemt at bilerne i 2013 skal udstyres med 1,6 liters turbomotorer. Men der kommer tilsyneladende mere.
FIAs tekniske arbejdsgruppe har netop udsendt skitser til Formel 1 teamene der viser og beskriver udkast til en ny udgave af frontvinger som FIA vil arbejde på at få indført. Ifølge de engelske medier vil den nye frontvinge få et udseende der ligner en 'te-bakke'.
Formålet er tilsyneladende at generere mere downforce via undersiden af bilerne. Ifølge de foreløbige forlydender bliver de nye frontvinger væsentligt mindre end de store og brede vinger der anvendes i dag.
FIA har bedt Patrick Head og Rory Byrne om at udarbejde forskellige skitser og udgaver af det nye design. Patrick Head har udtalt sig ganske forsigtigt om opgaven.
"I 2013 må man anslået kun bruge 65 % af det brændstofforbrug vi har i dag. Samtidig skal tilstrømningen af brændstof også begrænses - det er et krav. Vi blev informeret om at sådan vil det blive, så vi skulle finde frem til en specifikation på bilerne som maksimalt gør dem 5 sekunder langsommere pr. omgang."
"Rory har hos Ferrari lavet simulationer på enkelte baner, og vi har nu fundet frem til et antal muligheder som ende ud i et sæt geometri muligheder for bilerne."
I januar måned holder FIAs tekniske arbejdsgruppe møde hvor også teamene er indkaldt. Her skal de forskellige skitser og muligheder drøftes.