Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
27.12.1999
 Schumacher skiftede stil
 
26.12.1999
 Jaguar i år 2000
 De la Rosa bliver hos Arrows
 

Hop til top27.12.1999

Schumacher skiftede stil

Flere emner kom op og vende ved det interview der bragte to af 1990'ernes største rivaler sammen. Efter at være gået på pension fra Formel 1 har Damon Hill forsøger briten sig nu som "special interviewer" for bladet F1 Racing, og det første interview er kommet i hus - med den gamle rival, Michael Schumacher.

Tyskeren beretter, også med et strejf af nostalgi, om hvordan karrieren og Formel 1 har ændret sig. I interviewet kommer det frem at Michael Schumacher ikke altid har været stillet bedre end sine holdkammerater. "I det store og hele har Eddie og jeg haft ens racere," siger Schumacher men peger på at teamet i nogle tilfælde ikke kunne servicere begge racere med de seneste specifikationer - blandt andet fordi de heller ikke var gennemtestet. Det samme var også gældende hos Benetton, og hans holdkammerat i 1995 får også lidt røg med på vejen. "Herbert beklagede sig i 95 om at han blev forkert behandlet af Benetton. Det var helt forkert - han havde de samme muligheder, men han brugte dem ikke," siger Schumacher om 1995 hvor han for andet år vandt VM-titlen og slog Herbert totalt til vægs.

Interviewet drejede også ind omkring tyskerens kørestil - er det den som gør forskellen på ham og de andre ville Hill vide. "Jeg tror mere at det er metode end det er en stil," siger Schumi og mener at det hele blot drejer sig om at optimere mulighederne i samarbejde med teamet - på den måde får man succes. Kørestilen er da også blevet forandret gennem årene. Mens han var hos Benetton var det altid billedet af en kæmpende Schumacher, hvor armene fløj rundt i cockpittet - nu tager han det lidt mere med ro. Men det er ikke så meget et selvvalgt stilskifte - det er racerne der gjorde forskellen. Benetton-racerne i 1994 og 1995 var svære. "Hvis du havde kørt den racer, Damon så ville du have vidst hvorfor mine arme fløj rundt. På et bestemt punkt var den meget nervøs, men den var også utrolig hurtig," siger Schumacher og peger på at Ferrari'en er mere "afdæmpet". "Min kørestil er ændret, men det hænger sammen med materiellet," konkluderer Schumacher.

Nostalgien dukker op til overfladen da man tager tilbage til tiden før 1994 - de absolut højteknologiske år i Formel 1's historie. De aktive racere - med ABS-bremser, aktivt hjulophæng, tractionkontrol osv. var nemmere at køre. "De aktive raceren kunne man hurtigt sætte op. I dag skal man lave flere kompromisser ved set-up'et," siger Schumacher. Fremtidens racer må ifølge Schumacher gerne være uden de rillede dæk. "Jeg ser ingen grund til at vi ikke kan køre fire eller fem sekunder hurtigere pr. omgang. Vi kender jo alle til sikkerhed osv.," siger Schumacher og peger på at racerne i dag mangler så meget vejgreb at de nemt ryger af banen. De mange ændringer kan til sidst gøre at det bliver sværere at tilpasse sig - og så kan det være at karrieren kommer op til overvejelse, hvilket Hill gav ham ret i - briten nåede aldrig at tilpasse sig de rillede dæk.

Hvor de to kørere i 1994 og 1995 ikke kunne være i lokale sammen - blandt andet efter det belgiske grand prix i 1995 - er gemytterne blevet afdæmpet. "Det var en fornøjelse," sagde Schumacher da interviewet blev afsluttet.

BB  


 

Hop til top26.12.1999

Jaguar i år 2000

Jaguar Racing team må først offentligt vise deres bil i det nye år. Teamet er bundet kontraktligt til at køre med 99 bilen resten af året. Den nye bil skulle efter planen blive offentligtgjort den 25 januar, men de laver deres første test med den nye bil den 6 januar på silverstone.
BKP  


Hop til top
De la Rosa bliver hos Arrows

Så er det sikkert, De la Rosa bliver hos Arrows næste sæson. Den spanske kører som sluttede på en flot 6 plads i sin debut i det australske grand prix, hvor han udklaskede sin japanske holdkammerat Tora Takagi, det gjore han jo næsten hele sæsonen. Det er med støtte fra De la Rosa private sponsor Repsol der har gjort at De al Rosa kan fortsætte hos Arrows. Arrows har ikke offentliggjort hvem der skal være den anden køre i teamet. Takagi er stadigvæk et emne til sædet, men Jos Verstappen ser ud til at være manden der skal have sædet, da han har fået skrabet en stor pose penge sammen fra sine sponsorer. Jos Verstappen kørte også for Arrows i 1996. En anden hollænder der spøger i kulissen er Tom Coronel, han vandt den japanske Formula Nippon titel. Mark Webber skal næste år kører i Arrows junior team i formel 3000, han skal også være testkører for Arrows.
BKP  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk