Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
27.12.2000
 Todt stopper måske efter 2001
 Haug tror på Coulthard
 Trægt billetsalg i Malaysia
 Mazzacane Prost-klar
 Mansell som ny kommentator?
 Hvad sker der hos Minardi?
 Præsentationer i januar 2001
 
26.12.2000
 Legendariske John Cooper er død
 Irvine holder ferie på Bali
 

Hop til top27.12.2000

Todt stopper måske efter 2001

Jean Todt, en af hovedmændene bag Ferraris VM-comeback, er måske på vej til at forlade det team som han har været med til at genopbygge.

Todt, der i sin tid kom fra flere succesrige oplevelser hos Peugeot, overvejer i disse måneder hvad der skal ske de kommende år. "Jeg er stadig ikke sikker på om jeg fortsætter hos Ferrari, eller vil noget andet," siger Jean Todt til den franske avis Le Figaro. Kontrakten med Ferrari udløber efter 2001, og derfor er det tid til at overveje om der er andre jobs der kunne være interessante at kaste sig over.


'Michael - jeg går måske den vej...'

Men han er gået i tænkeboks. "Min kontrakt med Ferrari udløber mod slutningen af 2001, så jeg vil beslutte hvad der sker ske i de kommende måneder," forklarer franskmanden. Han er udset til at kunne blive Max Mosleys efterfølger som præsident for FIA, og han er også et emne i den franske olympiske kommité som går efter at afholde legene i 2008. En ting er sikkert: Jean Todt har virkelig sat sit aftryk på Formel 1-historien, og blev manden efter Enzo Ferrari til at rette teamet mod VM.

BB  


Hop til top
Haug tror på Coulthard

Mercedes-bossen, Norbert Haug har givet David Coulthard moralsk støtte i skottens kamp for at sikre sig VM. Han tror at Coulthard kan slå både Schumacher og Hakkinen i den kommende sæson.

Haug tror på at Coulthard meget vel bliver teamets bedste kort. "Jeg tror helt sikkert at David kan gøre det. Jeg kan ikke en sværere opgave, end at have et bedre år end Michael Schumacher. Men David var i stand til at slå ham flere gange sidste år, end han har gjort før," mener Mercedes-bossen. Så nu gælder det blot om at Coulthard holder på. "Hvis han forsætter den udvikling, er der ingen grund til at tro at han ikke kan slå ham over hele sæsonen," konkluderer han.


Haug og Coulthard lurer konkurrenterne af

Skotten klarede sæsonen 2000 pænt, og havde en holdbar racer - blot to løb måtte han udgå af, hvoraf det ene var på grund af et teknisk problem. Derfor bør det kunne forventes af skotten at han køre med blandt de store. "Der var ikke nogen anden kører i 2000 der gennemførte flere løb end David," forklarer Haug og tror på at det kan være med til at tippe fordelen over på skottens side. "Så der kan blive et førerskifte forude!"

Lad os nu vente og se - gad vide om Hakkinen kan genfinde formen igen efter et blandet år.

Artikel - Coulthard - Kold eller hård?

BB  


Hop til top
Trægt billetsalg i Malaysia

Salget af billeter til 2001-sæsonens andet grand prix, går meget trægt. Billetterne sælges ellers med ekstra rabat til de lokale tilskuere, men der er stadig mange frie pladser.

"Tilmeldingen fra de malaysiske fans har ikke været så god som den burde, men december har altid været en sløv måned," siger Azmi Murad. Dog har de kunnet sælge billetter til racer-turisterne, der har kunnet opnå en rabat på ti procent. "Vores agenter udenfor landet, har infomeret os om en positiv tilmelding og de fleste har været store opkøb," forklarer Murad.

Indtil videre har de lidt travlt - løbet finder sted den 18. marts, så der skal til at blive solgt nogle billetter. De to løb som køres på Sepang kommer til at ligge tæt på hinanden denne gang - som bekendt blev 2000-finalen kørt i Malaysia.

BB  


Hop til top
Mazzacane Prost-klar

Gaston Mazzacane er nu klar til at skifte fra Minardi. Efter at PSN er gået fra Minardi til Prost, er argentineren nu klar til det franske team.

Han har givet et par indikationer af at han kører for Prost i den kommende sæson. "At køre for Prost vil være en stor motivation," skulle han have sagt i de argentinske medier.

Han glæder sig også til at skulle samarbejde med Jean Alesi. "Jeg vil lære en masse af Jean, fordi han har masser af erfaring, og han er en af de kørere som jeg har haft det bedste forhold til i min første sæson," forklarer Mazzacane.

Men de to parter har ikke offentliggjort noget officielt - det ventes at ske en gang i det nye år.

BB  


Hop til top
Mansell som ny kommentator?

ITV leder efter en ny kommentator, efter at legenden Murray Walker pakker mikrofonen sammen.

Nigel Mansell, verdensmester i 1992 for Williams, er udråbt til favorit ved siden af Martin Brundle. De engelske fans husker stadig briten som en stor kører, og det vil være et scoop for ITV hvis de sikrer sig Mansell som kommentator.

Han har tidligere været gæstekommentator hos ITV, og nu kan han sæson måske udvides. Et andet muligt emne er Jody Scheckter - en til tider ganske kontroversiel kommentator...

BB  


Hop til top
Hvad sker der hos Minardi?

Minardi har endnu ikke fået styr på fremtiden. Teamet havde ellers lovet at der kom klarhed over situationen inden jul.

Men nu er det hele udskudt med et par uger - igen! Teamet mistede en stor støtte i form af PSN der flyttede over til et andet presset team, Prost. Teamet mangler fortsat at finde sponsorer, at få bekræftet hvilken motor der anvendes, samt ikke mindst at finde to kørere. Det bliver sandsynligvis kørere med en stor pengepung der kommer ind i teamet.

Blandt andet har der været rygter om at Fernando Alonso bliver placeret i teamet, såfremt det lykkes for teamet og Flavio Briatore - der også har en anden kasket, i form af at være chef hos Supertec - at nå til enighed om en aftale.

Men Minardi har forsikret at de stiller til start ved det australske grand prix i marts 2001.

BB  


Hop til top
Præsentationer i januar 2001

Der er ikke mange bekræftede datoer, om hvornår de 11 teams præsenterer de nye racere.

Flere ventes først at præsentere meget sent i januar eller først i februar. To teams har offentliggjort datoer:

9. januar 2001 - Jaguar
24. januar 2001 - Sauber i Hinwill, Schweiz

BB  


 

Hop til top26.12.2000

Legendariske John Cooper er død

En af Formel 1's største tekniske pionerer, John Cooper er død. Han blev 77 år.

John Cooper var grundlæggeren af Formel 1-teamet der også bar hans navn, og var i 1950'erne og 60'erne et af de mest fremtrædende teams. Cooper var den første til at præsentere en Formel 1-racer hvor motoren var placeret bagerst.

Cooper nåede op på 16 grand prix-sejre - den første kom i 1958 med Stirling Moss som kører, og det blev også til 4 VM-titler - to til kørere og to i konstruktørernes mesterskab.

BB  


Hop til top
Irvine holder ferie på Bali

Eddie Irvine holder sig langt væk fra den europæiske kulde, og bruger tid på lidt ferie på Bali.

Her holder ireren - i det der er rapporteret - ferie med den kommende Formel 3000-kører Ananda Mikola. Rygtet går på at Irvine skal skrive til vitterlighed på den kontrakt som Mikola underskriver med Astromega - men mon dog Irvine tager den lange vej blot for det...

Irvine vender dog tilbage til Europa i starten af det nye år, hvor den igen står på testarbejde for Jaguar.

BB  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk