Mika Salo her tidligere været meget tæt på at vinde et Formel-1 løb. Det var det han var stand-in for Michael Schumacher, da han brækkede benet i 1999. I det Tyske Grand Prix førte Mika, men måtte give plads for Eddie Irvine, da Eddie var manden der skulle vinde kørernes mesterskab for Ferrari, nu da Michael var ude af spillet, men vi ved jo alle i dag at det kun blev til en 2. plads i mesterskabet.
Til det siger Mika Salo: "Jeg fortryder den dag i dag at jeg lod Eddie komme forbi, mest fordi det ikke havde nogen betydning for udfaldet i kampen om titlen. Men jeg var ansat til at hjælpe Eddie, og derfor lod jeg ham køre fordi, da jeg fik besked om det. Jeg havde helt sikkert vundet løbet, hvis jeg ikke skulle have holdt tilbage for Eddie. Så nu må jeg tage min første Grand Prix sejr sammen med Toyota."
I starten af marts køres det første Grand Prix i 2002. Alle teams arbejder på højtryk på at blive klar. Enkelte teams mangler dog stadigt at få anbragt en kører eller to i deres biler. Prost, hvis situation endnu ikke er afklaret rent økonomisk, har for så vidt 2 ledige sæder. På spring til det ene sæde står Tomas Enge, den unge tjekke der fik chancen i stedet for Luciano Burti, som kørte alvorligt galt på Spa i Belgien. Burti er kommet sig over ulykken og er sikret en plads som testkører hos Ferrari. Det andet sæde hos Prost som Frentzen havde, er sandsynligvis ledigt, efter at det er blevet kendt at Frentzen og Arrows forhandler alvorligt om en kontrakt.
Hos Arrows ser det ud til at Enrique Bernoldi beholder sit sæde, om Frentzen får det andet er som tidligere nævnt ikke på plads, men meget tyder på det. Tilovers bliver Jos Verstappen, som sikkert ikke vil nøjes med at være testkører.
Hos Minardi er der et ledigt sæde, da den unge malaysiske kører, Alex Yoong via sit malaysiske sponsorat får det andet sæde. Måske Jos Verstappen kan købe sig til et sæde der. Kørernes kabale er så småt ved at gå op. Kun Prost hersker der endnu stor usikkerhed om.
Den 2 januar starter ombygningen af Hockenheim. Efter en del kritik sker der nu endelig noget med banen. Bl.a. kortes den ned fra de nuværende 6,8 km til 4,5 km. Det betyder bl.a. at den store tur ud i skoven forsvinder. Det var netop et at kritikpunkterne på banen. Ikke at man skulle på skovtur, men mere det at når det regner, så kan vandet ikke forsvinde da træerne, som står tæt på banen, faktisk holder på vandet så det ikke kan komme væk, heller ikke selvom der skulle være blæsevejr. Der vil også blive opført en ny tribune med plads til 6000 ekstra tilskuere. Det betyder at det samlede antal tribunepladser kom op i nærheden af de 120.000.
Først her fornyelig er de sidste byggetilladelser kommet i hus. En noget vanskelig proces, da der skal fældes 47 hektarer skov. Noget bliver plantet til igen, men flere miljøgrupper og forvaltninger har hidtil ikke godkendt projektet. Nu er det gået i orden og arbejdet kan begynde.
Hele projektet løber op i omegnen af 400 mill. kroner. Et "lokalt" tilskud fra amtet Baden-Württemberg yder et tilskud på ca. 120 mill. kroner. Ombygningen og forbedringerne skal stå færdigt til det tyske Grand Prix d. 28 juli. Fra banens ledelse siges der at når ombygningen er færdig, vil man råde over den mest moderne løbsstrækning i Europa.
Tæller man fra nytårsdag, er der faktisk kun 58 dage til det næste Grand Prix. Det betyder at der er travlhed over hele linjen. De 58 dage er kalenderdage, og det er ensbetydende med 58 arbejdsdage i den periode. Alt skal gerne være klappet og klart. Og helst lidt før.
Mange ting skal være klar. Alle dele til bilerne, reservedele og alt muligt andet skal være klar. Ikke bare i sidste øjeblik, men helst nogle dage før. Årets første Grand Prix køres i Australien og tonsvis af gods skal flyttes fra Europa til Australien. Det der tager længst tid at flytte er vel nok brændstoffet. Der er forbud mod at flyve benzinen så mon ikke det skal sejles. Det tager lang tid at sejle til den modsatte side af jorden, så det skal af sted lang tid før alt andet.
Men det er ikke det eneste. I løbet af de to måneder inden det australske Grand Prix, skal der testes. Efter at det nye reglement er trådt i kraft, har de respektive teams kun kort tid at teste de nye biler og de nye stumper i. Desuden skal der også snakkes med sponsorer, investorer, medier osv. Mange ting er selvfølgelig forberedt på forhånd, men det virkelig hårde arbejde starter dag 2 i det nye år.
Jacques Villeneuve udtrykte ikke ligefrem begejstring da han hørte at hans gode ven og manager havde valgt at stoppe hos BAR. JV selv har heller ikke selv været alt for begejstret for BAR de sidste par sæsoner. Allerede sidste år var det tæt på at han var stoppet hos BAR. Benetton - som nu hedder Renault - var ved at blive den nye arbejdsgiver. Der kører i øjeblikket adskillige rygter om at JV netop snakker meget med Flavio Briatore om et sæde hos Renault i den kommende sæson. JV har et år tilbage af sin kontrakt hos BAR, men hvis han skifter team, skulle Jenson Button i så fald indgå i en byttehandel. Om ankomsten af den nye teamchef David Richards måske får JV på andre tanker, kan der kun gisnes om. Andre rygter taler om at JV måske vil tage et slags sabbatår, hvor han "kun" fungerer som testkører. Men det alle taler om lige nu er, at et skifte til Renault står stærkest.
Med i de mange betragtninger og spekulationer hører også, at flere teams pga. terrorristaktionen d. 11 september har færre økonomiske midler til rådighed fra bl.a. sponsorer mv. BAR har flere gange opbrugt deres budget - og mere til endda, så det vil måske også være en økonomisk lettelse hvis JV ikke står på lønningslisten mere. Han er trods alt en af de højere betalte kørere i feltet. Lad os se hvad JV selv og Flavio Briatore får strikket sammen. BAR mister måske en profil og måske nogle sponsorpenge, men får til gengæld en talentfuld kører, som ikke er så omkostningstung. Jenson Button er i øjeblikket udlånt fra Williams til Renault, og måske kan han overflyttes til BAR uden de store problemer. Intet er afgjort, men JV har flere gange udtrykt sin utilfredshed med manglende indsats og resultater hos BAR. Måske en luftforandring vil være vejen frem for ham - og BAR.