Andre klasser


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
29.12.2000
 ALMS - Svær start for Magnussen
 Watt indlægges på hospital
 
28.12.2000
 Pizzonia på vej til Formel 1
 

Hop til top29.12.2000

ALMS - Svær start for Magnussen

De første træninger til ALMS-løbet i Adelaide, er kørt her til morgen. Jan Magnussen deltager i den nye Panoz-racer og der var nogle problemer i den første træning for danskeren.

Således måtte han en enkelt tur af banen. Danskeren blokerede hjulene, og måtte derfor tage turen udenfor banen i sving 13. Straks derefter vendte han tilbage til pitten, men der var ikke tale om et større problem, så raceren blev justeret til.

Men der gik ikke særlige mange minutter igen, førend at motoren fik problemer. Så måtte Panoz-raceren med nr. 1 på fronten, vende tilbage til pitten. Jan Magnussen og co. var ikke blandt de første tre kørere i træningen. Hurtigste racer blev McNish Crocodile Dundee-Audi'en.

I dagens nattræning blev Jan Magnussen og Klaus Graf noteret for 7. bedste tid.

Motorsporten.dk

XT  


Hop til top
Watt indlægges på hospital

Jason indlægges torsdag den 4. januar på Rigshospitalet hvor han skal opereres i ryggen.

Operationen skal foregå om fredagen hvor ortopædkirurgen Thomas Kiær vil fjerne de 2 stk. 25 cm. lange metal stænger og 12 skruer der blev sat ind ved rygsøjlen da Jason brækkede ryggen ved motorcykelulykken der lammede ham fra brystet og ned i oktober 1999.

"Mit problem er at jeg har store smerter der hvor muskler og sener sidder og gnider på metallet, og det er meget ubehageligt at jeg kan mærke skruerne gennem huden på ryggen der hvor det gør mest ondt" siger Jason. "Operationen er rimeligt omfattende fordi de skal åbne hele ryggen og skære i alle de muskler der sidder foran metallet" tilføjer han.

Jason skal være indlagt i en lille uges tid hvor efter han holder sig i ro i ca. 3 uger hvorefter genoptræningen sættes i gang.

"Det bliver selvfølgeligt surt at blive sat tilbage rent fysisk, men jeg håber at det er det er den rigtige beslutning at fjerne isenkrammet, og hvis jeg må få det med hjem, kan jeg jo sætte et billede af det på min hjemmeside" slutter Jason med et grin.

watt.dk

XT  


 

Hop til top28.12.2000

Pizzonia på vej til Formel 1

Antonio Pizzonia tager et år i Formel 3000. Brasilianeren har skrevet under på en aftale med Petrobras Junior, som gav Bruno Junquiera titlen.

Dermed er den britiske Formel 3-mester så småt på vej til at komme ind i Formel 1. Han har testet for Benetton i sommeren, og her i december testede han for Arrows, hvor han er favorit til at få pladsen som testkører ved siden af året i Formel 3000.

Med F3000-kontrakten ser Pizzonia ud til at blive favorit til at tage titlen i serien der ligger lige under Formel 1. "Beslutningen om at køre Formel 3000, er den bedste jeg kan tage. Jeg vil være meget og vi få større kendskab til banerne. Formel 3000 ser ud til at være en god læreplads for mig, og jeg vil bruge det til at få en plads i Formel 1," siger Pizzonia.

Han kan også med sindsro sige at det er en god chance - han sidder i den måske bedste racer i serien, hvorfor han bør have gode chancer for at begå sig med fremme. Alonoso har tidligere været inde i varmen hos Benetton, men her har Flavio Briatore i stedet kastet sig over Fernando Alonso. Da Benetton testede brasilianeren mente de i første omgang at de havde fat i en speciel kører, men de følte alligevel at han manglede noget. Nu ser det ud til at Arrows sandsynligvis vil prøve ham - og mon ikke flere teams vil være villige til at tilbyde ham en plads, hvis han gør det godt i Formel 3000-mesterskabet?

BB  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk